Indløb med social bundlinje er et politisk valg

SocioØ indkøb

En kommune som Frederiksberg bruger hvert år ca. 1 milliard på at købe varer og tjenester, som indgår i kommunens drift. Det spænder fra blyanter, støttestrømper og nye træer til håndværksarbejde, kantinedrift og grafisk arbejde. Samtidig prøver beskæftigelsesforvaltningen ihærdigt at hjælpe udsatte borgere med at blive inkluderet i et arbejdsfællesskab, som på sigt kan føre til et fast job eller en anden erhvervsaktivitet. Spørgsmålet er hvorfor disse ting ikke kædes bedre sammen?

Socialt er næste udviklingsfelt for offentlige indkøb
Kooperationens argumenterer for, at social ansvarlighed kan blive det næste udviklingsfelt for offentlige indkøb. For det første er det med udbudsloven i hånden blevet muligt at stille krav om socialt ansvar og således prioritere leverandører, der tager et socialt ansvar ved at beskæftige udsatte borgere eller løfte andre sociale opgaver. Det hele handler om at bruge de rigtige redskaber i værktøjskassen med indkøbsjuridiske regler, som bl.a. afhænger af ordrens værdi. Uanset er der mange muligheder for at skræddersy udbud så de fremmer social ansvarlighed og innovation.

Status i kommuner: stadig mange muligheder
Det blev også klart da vi hørte om status quo på Frederiksberg, idet både indkøbsafdelingschefen og arbejdsmarkedschefen deltog med oplæg om de eksisterende tiltag. Siden man vedtog en strategi for at fremme socialøkonomi for mange år siden er der ikke sket det helt store. Undtagelsen er den nye satsning på arbejdsmarkedsområdet hvor det nye projekt med Erhvervsindsatsen Payment by Result netop er gået i gang i august.

Nogle kommuner bl.a. Odense er godt i gang med at lave en liste af ”certificerede” socialt ansvarlige virksomheder og der er stort potentiale i en opsøgende dialog og opbygning af en sådan videns- og erfaringsbase.

(…)

Eventet om indkøb med social bundlinje blev afholdt den 12/09 ude i KU.BE.

Hvis du vil læse hele mit indspark om dette spændende emne, kan artiklen findes her: 

http://csr.dk/kommunale-indkøb-med-social-bundlinje-er-et-politisk-valg

Hvad betyder FN’s Verdensmål for Frederiksberg? Hvordan kan vi aktivt støtte op om de 17 bæredygtighedsmål? Lyt til Mogens Lykketoft og deltag i debat og workshop.

FN’s VERDENSMÅL – en universel agenda, som kan engagere til handling lokalt.

De 17 mål for bæredygtig udvikling frem mod 2030 balancerer de tre dimensioner: den sociale, økonomiske og miljømæssige. Det er en global dagsorden, som forpligter alle lande. Det drejer sig ikke bare om at gøre en forskel i de fattigste dele af verden, men ligeså meget om, hvad vi i vores del af verden kan gøre for at reducere ressourceforbruget, sikre muligheder og ligestilling for alle, tillid og tryghed og ikke mindst vækst, beskæftigelse og innovative løsninger. Målene er unikke og involverer alle sektorer i samfundet.

Radikalt fingeraftryk på Frederiksbergs budget 2018

Radikale Venstre fremsatte i august et forslag om, at Frederiksberg skal lave en handleplan for hvordan vi i kommunen kan bidrage til at nå FN’s 17 Verdensmål, med udgangspunkt i en proces hvor borgerne og andre lokale aktører bliver inddraget og kan byde ind med ideer og aktiviteter. Med budgetforliget blev der afsat penge til en sådan proces, som senest skal gå i gang i det nye år. Det er vi stolte over.

Mogens Lykketoft lægger ud

For at tyvstarte lidt på processen med at involvere helt almindelige mennesker, foreninger og virksomheder holder vi et åbent møde om Verdensmålene, hvor alle er velkomne. Mogens Lykketoft, som var leder af generalforsamlingen i FN da de 17 mål blev vedtaget, indleder mødet og derefter bliver der tid til at diskutere i mindre grupper hvad vi her i byen kan gøre hver især og i fællesskab for at stræbe efter målene.

Kom og vær med tirsdag den 26. september kl. 16.30-20.00 i KU.BE

Det vigtigste er faktisk at så mange som muligt kender Verdensmålene så alle kan være med til at præge udviklingen, også hvordan vi kan inddrage målene for bæredygtig udvikling i kommunalpolitikken. Det handler jo om hvordan vi i fællesskab kan finde løsninger og engagere på tværs og lave partnerskaber. Kan vi stoppe madspild på Frederiksberg, kan vi afskaffe plastikposer, og blive bedre til genbrug? Hvordan undgår vi stress eller at nogen bliver mobbet. Hvad er det gode børneliv? Kan Frederiksberg blive førende i livslang læring? Der er masser af spørgsmål til debat når vi ses på tirsdag i KU.BE.

Tid og sted: KU.BE tirsdag den 26.9. kl. 16.30-19.30. Mødet er åbent for alle!  

Arrangører: Radikale Venstre, Socialdemokratiet og AOF 

verdensmål

Et mere grønt, progressivt og visionært Frederiksberg

Radikale Venstre Frederiksberg og jeg har en vigtig nyhed. Vi mener, der er behov for en nyorientering af politikken i kommunen. Frem for valgforbund med blå blok vil vi gå til kommunalvalg i samarbejde med en grøn koalition af partier, der deler ambitioner om et mere progressivt, grønt og visionært Frederiksberg, som satser markant mere på børn og unge. Frederiksberg kommune har landets allerbedste forudsætninger for at vise vejen i forhold til at skabe fremtidens moderne storby. Derfor giver det meget mening for os at skifte side og samarbejde med en mere grøn, fremtidsorienteret koalition, som tør kigge længere frem i tiden, hæve ambitionerne og skabe langsigtede, bæredygtige løsninger til gavn for kommunens borgere. Forud for beslutningen har vi haft en grundig proces internt i Radikale Frederiksberg og vi mener det er tid til at droppe blokpolitikken gennem en ny politisk kultur og bredt samarbejde. Fremtiden skaber vi sammen!

Man kan læse mere her:

http://politiken.dk/indland/politik/art6086179/Radikale-trækker-støtte-til-Konservative-på-Frederiksberg

https://www.tv2lorry.dk/artikel/radikale-traekker-stoetten-til-konservative-paa-frederiksberg

fælles frb med RADIKAL FONT

 

Ny politisk kultur – samtalesalon ved Resonans

I går var jeg sammen med Resonans vært i ved en samtalesalon om nye samarbejdsformer i byrådene, om en politisk kultur hvor man inddrager borgerne i at finde løsninger på de områder, hvor det giver stor mening sammen med politikere og embedsværk. Det blev til menigsfulde samtaler, med gode eksempler fra flere kommuner på, hvordan man har brudt blokpolitiken og fået medborgerskabet i højsædet. Vi lever i en tid, hvor folk er meget velorienterede og engagerede hvis formatet passer. Som politiker har jeg naturligvis en holdning til retningen for udviklingen. Politikere kan identificere udfordringer, analysere problemerne med forvaltningens hjælp, men vi skal også være parate til ikke at have alle løsninger – for nogle af dem kan findes bedre i dialog med borgerne. Vi talte meget om hvordan det kan ske i virkeligheden, om faldgruber og risiko for at fejle. Men først og fremmest var der stor enighed om, hvor vigtigt det er, at de nye byråd får de bedste vilkår til at samarbejde om de gode løsninger, politiske uenigheder til trods. Det håber jeg at kunne bidrage til på Frederiksberg.

resonans 1resonans 2resonans 3resonans 4

Debatindlæg i Frederiksberg Bladet, 21. august 2017

Kritiske kommentarer om Frederiksbergs flygtninge og prisen på indsatsen for de uledsagede flygtninge har fyldt aviserne hen over sommeren, initieret af to liberale kvinder fra V og LA. Andre indlæg med fejlagtige overdrevne beløb er blevet fremført bl.a. i Frederiksberg Bladet, så mange borgere nu går rundt med fordomsfulde holdninger til at hjælpe de særligt udsatte, ikke mindst de børn og unge, som kommer hertil uden familie. Nogle har brug for behandling, andre blot intensiv omsorg. Det koster. Men det risikerer at koste mere at lade være – hvis man menneskeligt kunne forklare dette. Hvis du ikke fik læst de seneste artikler, hvor Karsten og jeg uddyber baggrund og tilbageviser de uheldige fejlslutninger, kan du læse dem her. Bortset fra beslutningen om at indkvartere flygtninge i Valby, som nu heldigvis er taget af bordet, har Frederiksberg taget godt imod de flygtninge, som er kommet til kommunen inden for de sidste par år. Vi har et fælles ansvar for at få de nye borgere integreret i en dansk hverdag og den sag står vi vagt om i Radikale Venstre Frederiksberg.

Debatindlæg

Debatindlæg

Copenhagen Pride 2017

Priden er en fest for retten til at være den man er, en fest for kærligheden og respekten for hinanden. Resten af året er en kamp for at ingen skal opleve diskrimination og eksklusion. Vores samfund er nået langt, men der er stadig langt til ægte ligebehandling for LGBTQIA+ Glædelig Pride!

Copenhagen Pride 2017 Copenhagen Pride 2017

Besøg på Hotel- og restaurantskolen i Valby

I dag besøgte jeg EUX-uddannelsen på Hotel- og restaurantskolen i Valby, hvor der også er EUD og HTX. Det bekymrer mig at op mod 20 pct af Frederiksbergs unge ikke får en ungdomsuddannelse eller kommer videre i uddannelsessystemet og derfor er jeg på jagt efter løsninger på problemet. Det blev et udbytterigt besøg. Tænk at de har deres eget bylandbrug og Bocusetræning.

 

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Man lærer bedst, når der er trygge rammer og gode fællesskaber. Den gode skole er fri for mobning, lærerne er engagerede og sammen skal vi udvikle nye aktiviteter. En mormor ønskede at mobilerne kunne komme ud af timerne og en af de unge savnede (privat)økonomiundervisning. Det var noget af indholdet da vi tog en snak om skolen lørdag på Frederiksberg. #GørDanmarkStørre

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne og skolekultur på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne og skolekultur på Frederiksberg

Apropos folkeskolen så siger Politikens leder det klart i dag – giv nu reformen tid til at virke. Jeg er helt enig.

Flere undersøgelser har vist, at mange er kritiske over for den lange skoledag, og den aktuelle undervisningsminister Merete Riisager (LA) som hele tiden har været stærkt kritisk over for reformen har ikke overraskende “stor forståelse for forældrenes kritik, og at lange skoledage simpelthen kolliderer med det skandinaviske børnesyn”. Hun har derfor taget initiativ til at 50 forsøgsskoler nu skal eksperimentere med færre timer på skemaet.

Men jeg er på linje med Politikens leder: “Tingene kan ikke skilles ad. Hvis man gør skoledagen betydeligt kortere, bliver der ikke plads til de gode intentioner med reformen” (eksempelvis mere bevægelse, lektiecafeer og samarbejde med lokalsamfundet). “Har kritikerne fuldstændig glemt det, der var målet med hele øvelsen? At udfordre de dygtigste elever? Løfte de fagligt svageste elever? Styrke danske elevers læse- og matematikkundskaber? Og bryde den sociale arv?”

På Frederiksberg har man fra starten valgt at administrere lærernes arbejdstid fleksibelt, men der er stadig plads til forbedring, når det gælder indholdet i skoledagen. Som Radikal kanditat på Frederiksberg mener jeg absolut, vi skal investere mere i folkeskolen, så vi ruster alle børn bedst muligt til fremtiden. Og for så igen at citere Politiken “det er en illusion at tro, at man styrker folkeskolen ved at klippe store dele af skoleskemaet ud for at sætte børnene fri. Når undervisningsministeren idealiserer barndommen som frihedens rige, er vi andre, der mere tror på styrken i en barndom med fokus på fællesskab og faglighed”.

http://politiken.dk/debat/ledere/art6066549/Hold-fast-i-skemaet