Forfatterarkiv: admin

Nyhedsbrev – ugen der gik

Så blev valget udskrevet den 27. maj 2015. Det betyder, at vi alle skal til valgurnerne den 18. juni. Jeg håber og tror på et utroligt godt radikalt valg. Valgkamp betyder også, at der er fuld fart på. I den forløbne uge er der allerede sket en masse. Her er blot et lille uddrag af disse hændelser, presseskriverier mv.

Debatarrangement: Åbn Åen eller bevar Åboulevard

Balder Mørk Andersen (SF), Laura Lindahl (Liberal Alliance) og jeg inviterer til åbent debatmøde om Ladegårds Å nu på tirsdag den 2.juni kl.19.30 i Frederiksberg Hallerne. Vi håber på at kunne debattere det spændende å-projekt med en masse københavnske borgere – der vil naturligvis blive rig mulighed for at stille spørgsmål og diskutere projektet med os. Tilmelding er ikke nødvendig, men der er selvfølgelig begrænsede pladser, så sæt et x i kalenderen allerede nu. Jeg håber, at vi ses på tirsdag!

Jyllands-Posten 29. maj: Radikale lodret uenige med Thorning: Bistanden skal op

Uddrag af artiklen:

“Hos Radikale er det derimod en erklæret målsætning at bistanden skal øges, understreger udviklingsordfører Lone Loklindt:

”Vores målsætning er stadigvæk, at vi skal op på én procent i udviklingsbistand. Vi er ret sikre på, at det nok ikke kan sikres i den kommende valgperiode, men for at nå det bliver vi naturligvis nødt til løbende at øge den.”

Også i den kommende valgperiode, hvis det står til Jer?

”Ja, helt sikkert,” siger Lone Loklindt og fortsætter:

”Udviklingsbistanden er jo ikke den eneste finansieringskilde til at skabe udvikling. Men det er en rigtig god løftestang. Og med den nød og katastrofe, der er i verden, er det et helt forkert skridt at skære ned,” siger hun med henvisning til, at blandt andet Venstre ønsker, at det nuværende bistandsniveau skal sænkes.”

Læs hele artiklen her: http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7745090/Radikale+lodret+uenige+med+Thorning%3A+Bistanden+skal+op/

29. maj: Uddeling på Dronning Louises Bro

Dag 3. i valgkampen starter med at møde cyklende vælgere på Dronning Louises bro sammen med Morten Østergaard, Manu Sareen, Ida Auken, Samira Nawa Amini og masser af friske frivillige.

dr. loui bro

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Politiken den 18.maj: Vi skal lytte til kommunale bekymringer om skifergas

af LONE LOKLINDT, MILJØORDFØRER FOR RADIKALE VENSTRE 

Politiken | 18.05.2015 | | Sektion: Kultur Side 6 

UDVINDING AF skifergas er endnu en gang på dagsordenen. Den franske virksomhed Total, som den daværende regering gav udvindingstilladelse i 2010, er i disse dage løbet ind i forhindringer, mens de var i fuld gang med deres første prøveboringer, som Frederikshavns byråd sidste år gav tilladelse til. Heldigvis har vi en stærk miljøkontrol i Danmark, men det er helt uacceptabelt, at en stor virksomhed benytter kemikalier, de ikke har fået tilladelse til. I Nordsjælland, hvor tilladelsen også gælder, er der forståeligt nok stigende bekymring. Flere kommuner er begyndt at tage stilling til skifergas, selv om de endnu ikke har modtaget konkrete ansøgninger.Total skal ansøge den enkelte kommune om tilladelse til prøveboringer, men ingen nordsjællandsk kommune har endnu sagt ja. Tværtimod har flere kommuner sagt nej.

Furesø Kommune har taget initiativ til, at de nordsjællandske kommuner samstemmigt skal sige fra over for boringer efter skifergas i den sjællandske jord. Et initiativ, jeg som miljøordfører for Radikale Venstre har forståelse for. Nordsjælland leverer rent drikkevand af høj kvalitet til hele hovedstaden, og reserverne er ikke uendelige. Udvinding af skifergas indebærer store risici for grundvandet og lokalmiljøet, som jo ikke kender kommunegrænserne. Så hvis én kommune siger nej, og nabokommunen siger ja, så risikerer nej-kommunen stadig at få andel i en eventuel miljømæssig byrde. Indtil videre har både kommunalbestyrelserne i Allerød, Furesø, Helsingør og Roskilde besluttet at sige nej til prøveboringer.

Regeringen indførte fra starten i 2012 et midlertidigt stop for nye tilladelser til skifergasudvinding. Fra radikal side ønsker vi at gøre det midlertidige stop permanent. Dertil kommer, at vi sidste efterår fik miljøministeren til at løfte miljøgodkendelserne til prøvefracking væk fra kommunalt ansvar og ind i Miljøministeriet, hvor der er større ekspertiseopbygning i gang. Den aktuelle boring efter skifergas i Nordjylland er alene en såkaldt prøveboring – uden brug af frakturering. Og der bliver ikke givet tilladelse til yderligere faser, medmindre det er forsvarligt såvel miljø-som sikkerhedsmæssigt.

DER ER givet udvindingstilladelse både i Nordjylland og i Nordsjælland, og derfor står vi med et dilemma. Hvad skal der ske, hvis alle sjællandske kommuner siger nej tak? Staten har jo givet Total tilladelsen, men uanset at undergrunden tilhører staten, mener jeg, vi skal tage det lokale demokrati alvorligt. Grundlæggende er jeg selv imod, at Danmark fremmer udvinding af skifergas. Jeg synes ikke, vi skal tage de miljømæssige risici, når fokus bør være på, at Danmark skal udvikle vedvarende energi. Staten har lavet en aftale med Total, som vi ikke kan løbe fra, men vi skal lytte til kommunernes bekymringer.

Min uge 19

Tirsdag den 5.maj og torsdag den 7.maj: Hele to artikler i Frederiksberg lokale presse om genåbningen af Ladegårds Å i sidste uge. Jeg blev både interviewet om å-projektet til Frederiksberg Bladet og Frederiksberg Lokalavis. I Radikale Venstre på Frederiksberg vedtog vi på vores generalforsamling i marts måned at gøre genåbningen af Ladegårds Å til en mærkesag. En beslutning som jeg er rigtig glad for. Der er store gevinster ved at åbne Ladegårds Å, som løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. Blandt andet vil en åben å kunne fungere som skybrudssikring, reducere luftforurening og skabe rum for bedre trafikale samt rekreative løsninger. Udover disse forbedringer vil en åben å ligeledes kunne bidrage til en forbedring af livskvaliteten for tusinder af mennesker og forskønne byens rum. Lige ud sagt har dette projekt et kæmpe potentiale – og jeg er glad for, at det er blevet en radikal mærkesag og en hjertesag for mig. Læs artiklerne via nedenstående links:

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/1095-radikale-abn-aen

http://minby.dk/frederiksberg-bladet/aabningen-af-ladegaards-aa-er-nu-en-radikal-maerkesag/

Og mere om projektet her: http://www.ladegaardsaaen.dk

Onsdag den 6.maj: Onsdag blev dagen, hvor skifergas endnu en gang blev en del af den landsdækkende dagsorden. Der blev af det franske firma Total, som foretager prøverboringer efter skifergas i Nordjylland, brugt nogle kemikaler, som ikke var en del af firmaets aftale med den nordjyske kommune. Jeg er glad for, at prøveboringerne efter skifergas i Dybvad i Vendsyssel er sat i bero. At anvende et kemikalie, som ikke fremgår i deres VVM-aftale med kommunen – det er ikke i orden! Selvom Total fremhæver kemikaliet som ufarligt og en standard indenfor denne slags boringer, så er det ikke godt nok. Vi skal kunne stole på Total og deres fremgangsmåder, og det skal være i overensstemmelse med de indgåede aftaler, så vi sikrer miljøet fremfor alt.

Torsdag den 7.maj: Var jeg til bogpræsentation hos Hildebrandt og Brandi om deleøkonomi. De har netop udgivet bogen “Den nye deleøkonomi” Jesper Bove-Nielsen. Utrolig spændende vinkel på deleøkonomi, som jeg er glad for at der er stort fokus på, for vi kan nå så langt, hvis vi tænker os om og forbruger smartere i hverdagen. Læs mere om bogen her: http://hildebrandtbrandi.com/da/boeger/den-nye-deleoekonomi

Lørdag den 9.maj: Var min mand Erik og jeg inviteret til “Smid tøjet Danmark”. Jeg bar min mors gamle kjole, som er købt før min tid. Jeg har altid været glad for at genbruge og give et langt liv til bl.a. tøj, som kan holde i lang tid – det er en lille del af det bæredygtige samfund jeg ønsker. Derfor glæder det mig også, at Innovationsnetværket i Herning http://innonetlifestyle.com er igang med at finde måder til, hvordan vi kan genanvende det tøj, som ikke tåler at blive solgt eller givet videre pga. slid. Her kan en tekstilmølle, som bearbejder tøjet til andre brugbare tekstiler være løsningen for det tøj som er for slidt til at blive brugt.

Smid tøjet

Søndag den 10.maj: Jeg er fiskeriordfører og kæmper for, at danske fiskere kan få “skånsomt fanget” certifikat. Søndag var jeg inviteret til middag af Odd Fellow Palæet og Fiskerikajen i samarbejde med restauranterne PONY, Hos FischerDragsholm Slot, Marv&Ben, Musling på det smukke Odd Fellow Palæ. En helt igennem fantastisk middag! Der er grund til at bakke op om de danske kystfiskere, som leverer kvalitetsfisk som er fanget naturskånsomt til gavn for natur og havmiljø. I aftes stod en hær af de fremmeste kokke for en udsøgt middag, hvor de skønneste råvarer blev til de mest sublime retter. Det ville hjælpe alle, hvis vi fik et mærke for skånsomt fangede fisk, havets økologi, så forbrugerne kan vælge kvalitet og miljøhensyn og sådan, at kystfiskererhvervet og livet i havnene kan opretholdes. En skøn aften at afslutte en god uge på.

Mad 2Mad 3Mad 1

 

 

Genåbning af Ladegårds Å: En radikal mærkesag på Frederiksberg

I Radikale Venstre på Frederiksberg vedtog vi på vores generalforsamling i marts måned at gøre genåbningen af Ladegårds Å til en mærkesag. En beslutning som jeg er rigtig glad for. Der er store gevinster ved at åbne Ladegårds Å, som løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. Blandt andet vil en åben å kunne fungere som skybrudssikring, reducere luftforurening og skabe rum for bedre trafikale samt rekreative løsninger. Udover disse forbedringer vil en åben å ligeledes kunne bidrage til en forbedring af livskvaliteten for tusinder af mennesker og forskønne byens rum. Lige ud sagt har dette projekt et kæmpe potentiale – og jeg er glad for, at det er blevet en radikal mærkesag og en hjertesag for mig.

I aften kl. 19.30 – 21.30 er der valgmøde omkring projektet på Lundtoftegade 41, 2200 København N. Jeg deltager selv i aftenens møde med en del andre begejstrede politikere og forhåbentligvis de af Jer, som gerne vil bakke op om ideen og ikke mindst blive klogere på projektets potentiale. Jeg håber, at vi ses!

Hvis du vil læse mere, kan du tjekke både Frederiksberg Bladet og Frederiksberg Lokalavis ud her, hvor jeg udtaler mig om, hvorfor denne ide er så genial, som jeg synes den er:

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/1095-radikale-abn-aen

http://minby.dk/frederiksberg-bladet/aabningen-af-ladegaards-aa-er-nu-en-radikal-maerkesag/

Ladegaardsaaen2

 

 

Udviklingspolitikken under forandring: kan vi forbedre remitternes udviklingseffekt?

Debatindlæg til Altinget Udvikling den 7. april 2015 af Lone Loklindt, RV, Handels-, udviklings og menneskerettighedsordfører

2015 er året hvor hele verden i FN ventes at blive enig om Globale Bæredygtighedsmål. Der er sket meget siden topmødet i Rio 2012. Krigen i Syrien samt en række andre konflikter og naturkatastrofer har skabt mange ustabile regioner og store flygtningestrømme. Der er et rekordstort behov for penge. Behovet for nødhjælp får nu FN til at kalde på udviklingsmidler til at bidrage til opbygning af robuste civilsamfund i de nærområder, som har taget imod et usædvanligt stort antal flygtninge. Det betyder, at vi i situationen kommer til at bruge flere bistandsmidler i lande som ikke er U-lande fordi de indtægtsmæssigt ikke hører til de fattigste.

Det en udfordring, at nogle af verdens fattigste mennesker bor i lande hvor der er stigende rigdom, men kæmpestor ulighed internt i landet. Det er et dilemma, som den konventionelle udviklingspolitik har svært ved at løse.

Vi ved samtidig, at udviklingsbistanden i dag kun udgør en mindre del af de finansielle strømme ind i landene, mens udenlandske investeringer, FDI og remitter udgør nogle helt andre summer. De penge som migrantarbejdere, flygtninge og udvandrede borgere sender hjem til familien udgør større og større beløb. Men effekten kunne givetvis blive større, hvis den var bedre koordineret og rettet mod hele lokalsamfund og ikke mindst hvis man kunne undgå at transfer-bankerne tager op til 20 procent i overførselsgebyr.

Læs resten

Internationale medarbejdere – ikke blot arbejdstagere men arbejdsskabere

Indlæg af Lone Loklindt, MF, Radikale Venstre. Bragt i Weekendavisen i lettere beskåret udgave fredag d. 20. februar. Her er indlægget i dets fulde længde.

Medierne melder flittigt om et stigende antal udenlandske arbejdstagere i Danmark – og fluks bliver debatten unuanceret og handler om østeuropæere, som trykker lønnen ned og tager de jobs, som er svære at få besat med dansk arbejdskraft.

Men hvad dækker tallene (også) over? I mine øjne en særdeles afgørende gruppe af mennesker, som ikke blot er arbejdstagere, men arbejdsskabere. Højtkvalificerede udlændinge med specialiserede kompetencer og internationalt netværk er for mange virksomheder og forskningsinstitutioner afgørende for, at de kan fastholde og udvikle deres aktiviteter her i landet. Og omvendt: kan de ikke få den nødvendige ekspertise, så blokerer det for vækst og nye arbejdspladser.

Evnen til at tiltrække og fastholde international arbejdskraft er blandt de vigtige måleparametre i forbindelse med sammenlignende analyser af konkurrencedygtighed – fx hos World Economic Forum. Det har vi i Radikale Venstre sammen med regeringsparterne taget alvorligt. Derfor har denne regering gennemført en væsentlig reform i 2014 af området for international rekruttering. Vi har bl.a. indført en fasttrack-ordning og bedre vilkår for forskere og internationale dimittender. En reform som nyder opbakning i erhvervslivet, hvor også Dansk Industri giver væsentlige bidrag til at få international arbejdskraft sat på dagsorden.

Jeg ser det som afgørende, at vi holder fast i de her reformer og løbende har blik for, hvor vi kan gøre det endnu bedre. At tage Venstres vej, med regler for hvilke lande virksomhederne må rekruttere fra, er fuldstændig ude af trit med virkeligheden i en globaliseret verden – og et faretruende tegn på, hvad der kan vente os, hvis Dansk Folkeparti efter valget bliver tungen på vægtskålen.

Globaliseringen er ikke en drivkraft, som håndteres gennem grænsebomme og bureaukratiske regler. Det er virksomhederne og universiteterne selv der ved hvem de egentlig har brug for. Globaliseringen har været et afgørende fænomen i udviklingen af vores samfund, siden vi begyndte at handle med hinanden på tværs af lande. Siden blev det hele virksomheder, som begyndte at flytte sig, og i dag er det mennesker selv, som bevæger sig i den retning, hvor de kan opnå og skabe merværdi.

Og ikke blot i økonomisk forstand. Også menneskeligt og kulturelt. Vi får som bekendt øje på os selv, når vi spejler os i andre. Hvad kan vi se? Måske bliver vi mindet om vores muligheder for at kunne færdes sikkert rundt i byen på cykel eller med løbesko på? At vi sætter pris på at kunne trække vejret i rimelig frisk luft? At vi har unikke muligheder for at gøre karriere og samtidig være sammen med vores børn qua vores barselsorlov, eksistensen af daginstitutioner og en kultur hvor det er ok, at forlade kontoret ved 16-tiden? Fortsæt selv dialogen næste gang, du har lejlighed til tale med internationale medarbejdere i Danmark.

Internationale medarbejdere tager ikke vores arbejde, de skaber arbejde i Danmark.

V er sort, ikke grønt

Læserbrev fra Information d. 4. marts 2015: http://www.information.dk/526193

Venstre lancerede i går sit bud på en ny klimapolitik for Danmark, hvor de svigter målet om et samfund uden kul, olie og gas. I stedet skal vi fortsat køre rundt i forurenende diesel- og benzinbiler.

Hvis det står til Venstre, skal partiet tilbage bag rattet i dansk klimapolitik. Men sker det, bliver Danmarks klimapolitik markant mindre grøn. Blandt andet skal en af vores store CO2-syndere, transportsektoren, have lov at udlede ligeså meget i fremtiden.

Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Ikke mindst i storbyer som København. Meget af luftforureningen stammer fra diesel- og benzinmotorer.

I et samfund uden kul og olie, der er Radikale Venstres mål, vil vi kunne reducere luftforureningen markant – og dermed antallet af mennesker, der hvert år dør som følge af forureningen. Det modsatte kan ske, hvis Venstre efter næste valg kan tage plads bag rattet.

Med Venstre bag rattet får vi ikke bugt med luftforureningen, vi får ikke begrænset transportsektorens CO2-udledning, og vi får arbejdet mod klimaforandringer. Det er ikke en bil, jeg har lyst til at sætte mine børn ind på bagsædet af.

I dag flager Danmark på halvt

Vi må ikke lade os kue af frygten – vi vil stå sammen i forskellighed om vores demokrati, åbenhed, frihedsrettigheder og vores tillidsbårne fællesskab. I aften vil vi samles om kærlighed og medfølelse med de familier og venner, som har mistet en kær, for sammen at forsvare vores åbne demokratiske samfund mod hadet og frygten, som ikke skal få lov at slå rod.

Det var et stille og forstemt Danmark der tog imod søndag morgen. Et forandret Danmark, som på under et døgn havde oplevet terroren på klods hold en tryg lørdag eftermiddag og aften. Et Danmark der gennem 12 timer kun havde fokus på at fange den eller de ansvarlige bag attentaterne. Begge angreb, både i Krudttønden og ved den Jødiske Synagoge er så bestialske og der findes ingen undskyldning i verden for at tage uskyldige menneskers liv og skabe frygt blandt jøder og i det danske samfund i det hele taget.

Attentaterne er rettet mod vores ytringsfrihed, forsamlingsfriheden og religionsfriheden, altså frihedsrettigheder som er grundlæggende for vores demokrati og vores måde at leve sammen på. Det er terror, det vil vi ikke acceptere, og det vil vi stå op imod. Jeg er dybt taknemmelig for statsministerens håndtering af sagen og hendes måde at kommunikere på. Dybt taknemmelig for at tonen i debatten primært er medfølelse, sammenhold og anerkendelse af politi og beredskab, uanset at vi skal tale mere om det senere. Men jeg er også beskæmmet over, at nogle udtalelser har en drejning, som går på indvandring, grænsekontrol og islam.

Jeg har været igennem alle former for sindsstemning, og har det spinkle håb, at denne skrækkelige hændelse ikke må slå yderligere kiler i vores samfund. Denne udåd handler om en eller flere galninge, ikke om at gøre hele grupper ansvarlige for terror. Både voldelig og ikke-voldelig ekstremisme skal bekæmpes, men med kontante demokratiske midler, ikke med had og generelle begrænsninger på vores tillidsfyldte samfundsliv.

Der er langt fra vinterferiens solbeskinnede bjergtoppe i Frankrig til det grå og råkolde København, jeg i går kom hjem til. Hele aftenen og natten til søndag fortalte de tyske radiostationer om udviklingen omkring attentaterne, skræmmende lig Paris, og alligevel helt uvirkeligt og fjernt. Det blev derimod meget konkret, da jeg talte med min gode ven NJ som deltog i mødet i Krudttønden og som uhyggeligt kontant berettede om oplevelsen og frygten indefra, og om hans efterfølgende professionelle beredskabsanalyse. Ligeså konkret var det at høre den franske ambassadørs beretning om alle sine tanker og følelser i situationen, og ikke mindst hans krystalklare budskab i TV-avisen i aftes, om at attentatet ikke må få os til at give køb på det mest dyrebare og særlige vi har som danskere, nemlig vores stærke tillidsbaserede samfund. Du kan se ambassadørens beretning her:

Vi har brug for sammen at stå op imod had og terror, men vi har ikke brug for endnu en sort/hvid diskussion om ytringsfrihed, grove generaliseringer eller populistiske hovsaløsninger. Nu er der brug for at holde sammen, brug for eftertanke og brug for at sætte målrettet ind, der hvor risikobilledet kræver det. I aften vil vi ære de døde, anerkende de modige politifolk og love hinanden, at frygten ikke må få held til at ændre vores liv.

 

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!