Kategoriarkiv: Uddannelse

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Skolens vigtigste ressource er lærerne

Folkeskolereformen tager fagligheden alvorligt.

Lærerne er den faktor, som betyder mest for, hvad eleverne får ud af undervisningen – det anerkender vi i Radikale Venstre.

Derfor vil det i 2020 være et krav, at lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i. For at nå målet har regeringen afsat en milliard kroner oven i de penge, der allerede bruges på området i dag.

Det er et kæmpestort skridt i at forny og styrke den danske folkeskole. I dag udføres to tredjedele af undervisningen i natur og teknik af en lærer, som ikke er uddannet i faget. Det skal vi være ambitiøse nok til at ændre.

I alt for mange år er lærernes ønske om mere efteruddannelse blevet overhørt.

Det kan vi nu se enden på, fordi det simpelthen vil blive et krav. Efteruddannelse er alfa omega og en gammel radikal mærkesag. Det kræver et stærkt fagligt ståsted at gennemføre en undervisning, som tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, og på den måde motiverer til læring. Efteruddannelse er et helt nødvendigt skridt, når vi på samme tid giver børnene en længere skoledag. Flere timer skal ikke betyde mere af det samme. Hele pointen med reformen er at give børnene en anden slags skoledag end den, vi kender i dag.

Skolebørnene skal udfordres med alsidige læringsformer og aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og interesser. Og det kræver højt kvalificerede lærere, som er uddannet i det, de underviser i.

SU-reform: Tiltrængt og rimelig

SU-reformen skal bidrage til at flere kommer godt igennem en uddannelse. Uanset opvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation kan alle få en uddannelse. Det er en af grundpillerne i det danske samfund. Og det kan de stadig med reformen. Den danske SU-ordning er en fantastisk ordning.

Danmark er det land i OECD, hvor stipendiestøtten til videregående uddannelser udgør den største andel af BNP. SU’en i Danmark er næsten dobbelt så høj som i Norge og næsten tre gange så høj som i Sverige ( ifølge tal fra DI).

Med SU-reformen er der fortsat SU til alle, men vi vil nu skabe et uddannelsessystem, der er i tråd med den tid vi lever i. På den måde er de studerende med til at hjælpe Danmark i gennem en tid, hvor alle skal bidrage.

En tid, hvor det er nødvendigt at skabe incitament hos de studerende for, at de kan komme hurtigere i gang og på samme tid sørge for, at de ikke spilder tiden. At man eksempelvis skal gå til eksamen i de fag, man har tilmeldt sig, er kun rimeligt.

Vi vil med reformen reducere de administrative byrder for de studerende. Ved hurtigere at give merit ved uddannelsesskift og ved praktik-og udlandsophold kan vi dæmme op for en forsinkelse, som ingen ønsker. Det er positivt.

Vi vil skabe de bedste forudsætninger for de studerende, fordi vi ønsker, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.