Kategoriarkiv: natur

Radikale vil give mere støtte til grønt landbrug

“En større del af landbrugsstøtten skal øremærkes til grøn udvikling, mener de Radikale. Pengene skal blandt bruges på at gøre Danmark mere selvforsynende med foder til svin, mener partiets miljøordfører.” af JOHANNE HAAGERUP, BERLINGSKE NYHEDSBUREAU i dag den 16.juni

Jeg er stolt af dette udspil! Og jeg mener, at det er til gavn for klimaet, global bæredygtighed og et godt princip, at dansk landbrug bliver selvforsynende med foder frem for at importere store mængder sojaprotein fra fjerne lande, hvor produktionen belaster natur og miljø. Dermed bliver vi direkte ansvarlige for vores eget miljøaftryk, og vi får en mere bæredygtig dansk produktion.

Vi i Radikale Venstre ønsker at øremærke 15 % af Landbrugsstøtten fra EU til grøn udvikling i landbrugssektoren. Det er sund fornuft og går hånd i hånd med vores øvrige grønne målsætninger for Danmark, som ikke blot skal klare sig fint i forhold til resten af verden, men være et forgangsland, når det gælder den grønne dagsorden.

Læs den fulde artikel her, hvor jeg er citeret: http://www.politiko.dk/nyheder/radikale-vil-give-mere-stoette-til-groent-landbrug

Frilandsgrise2_900

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970′erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Politiken den 18.maj: Vi skal lytte til kommunale bekymringer om skifergas

af LONE LOKLINDT, MILJØORDFØRER FOR RADIKALE VENSTRE 

Politiken | 18.05.2015 | | Sektion: Kultur Side 6 

UDVINDING AF skifergas er endnu en gang på dagsordenen. Den franske virksomhed Total, som den daværende regering gav udvindingstilladelse i 2010, er i disse dage løbet ind i forhindringer, mens de var i fuld gang med deres første prøveboringer, som Frederikshavns byråd sidste år gav tilladelse til. Heldigvis har vi en stærk miljøkontrol i Danmark, men det er helt uacceptabelt, at en stor virksomhed benytter kemikalier, de ikke har fået tilladelse til. I Nordsjælland, hvor tilladelsen også gælder, er der forståeligt nok stigende bekymring. Flere kommuner er begyndt at tage stilling til skifergas, selv om de endnu ikke har modtaget konkrete ansøgninger.Total skal ansøge den enkelte kommune om tilladelse til prøveboringer, men ingen nordsjællandsk kommune har endnu sagt ja. Tværtimod har flere kommuner sagt nej.

Furesø Kommune har taget initiativ til, at de nordsjællandske kommuner samstemmigt skal sige fra over for boringer efter skifergas i den sjællandske jord. Et initiativ, jeg som miljøordfører for Radikale Venstre har forståelse for. Nordsjælland leverer rent drikkevand af høj kvalitet til hele hovedstaden, og reserverne er ikke uendelige. Udvinding af skifergas indebærer store risici for grundvandet og lokalmiljøet, som jo ikke kender kommunegrænserne. Så hvis én kommune siger nej, og nabokommunen siger ja, så risikerer nej-kommunen stadig at få andel i en eventuel miljømæssig byrde. Indtil videre har både kommunalbestyrelserne i Allerød, Furesø, Helsingør og Roskilde besluttet at sige nej til prøveboringer.

Regeringen indførte fra starten i 2012 et midlertidigt stop for nye tilladelser til skifergasudvinding. Fra radikal side ønsker vi at gøre det midlertidige stop permanent. Dertil kommer, at vi sidste efterår fik miljøministeren til at løfte miljøgodkendelserne til prøvefracking væk fra kommunalt ansvar og ind i Miljøministeriet, hvor der er større ekspertiseopbygning i gang. Den aktuelle boring efter skifergas i Nordjylland er alene en såkaldt prøveboring – uden brug af frakturering. Og der bliver ikke givet tilladelse til yderligere faser, medmindre det er forsvarligt såvel miljø-som sikkerhedsmæssigt.

DER ER givet udvindingstilladelse både i Nordjylland og i Nordsjælland, og derfor står vi med et dilemma. Hvad skal der ske, hvis alle sjællandske kommuner siger nej tak? Staten har jo givet Total tilladelsen, men uanset at undergrunden tilhører staten, mener jeg, vi skal tage det lokale demokrati alvorligt. Grundlæggende er jeg selv imod, at Danmark fremmer udvinding af skifergas. Jeg synes ikke, vi skal tage de miljømæssige risici, når fokus bør være på, at Danmark skal udvikle vedvarende energi. Staten har lavet en aftale med Total, som vi ikke kan løbe fra, men vi skal lytte til kommunernes bekymringer.

Genåbning af Ladegårds Å: En radikal mærkesag på Frederiksberg

I Radikale Venstre på Frederiksberg vedtog vi på vores generalforsamling i marts måned at gøre genåbningen af Ladegårds Å til en mærkesag. En beslutning som jeg er rigtig glad for. Der er store gevinster ved at åbne Ladegårds Å, som løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. Blandt andet vil en åben å kunne fungere som skybrudssikring, reducere luftforurening og skabe rum for bedre trafikale samt rekreative løsninger. Udover disse forbedringer vil en åben å ligeledes kunne bidrage til en forbedring af livskvaliteten for tusinder af mennesker og forskønne byens rum. Lige ud sagt har dette projekt et kæmpe potentiale – og jeg er glad for, at det er blevet en radikal mærkesag og en hjertesag for mig.

I aften kl. 19.30 – 21.30 er der valgmøde omkring projektet på Lundtoftegade 41, 2200 København N. Jeg deltager selv i aftenens møde med en del andre begejstrede politikere og forhåbentligvis de af Jer, som gerne vil bakke op om ideen og ikke mindst blive klogere på projektets potentiale. Jeg håber, at vi ses!

Hvis du vil læse mere, kan du tjekke både Frederiksberg Bladet og Frederiksberg Lokalavis ud her, hvor jeg udtaler mig om, hvorfor denne ide er så genial, som jeg synes den er:

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/1095-radikale-abn-aen

http://minby.dk/frederiksberg-bladet/aabningen-af-ladegaards-aa-er-nu-en-radikal-maerkesag/

Ladegaardsaaen2

 

 

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

EFTERLYSNING: HVOR ER DEBATTEN OM SKIFERGAS?

Miljøudvalget er i disse dage i Polen, hvor vi hører om erfaringerne med skifergas. Skifergas optager sindene i Nordjylland, hvor de første prøveboringer snart skal finde sted, men ellers er debatten herhjemme begrænset. Til trods for at skifergas bliver debatteret heftigt i andre lande, såsom Tyskland og England.

Selv oplevede jeg den franske debat. Jeg holder årligt ferie ved Cevennerne i det tyndt befolkede område, Languedoc. Befolkningen er nøjsom og fåmælt. Men for nogle år siden var der pludselig enorm modstand mod skifergas: “Non au gaz de chiste”. Der blev afholdt adskillige debatmøder og skrevet i aviserne. Til sidst indførte Frankrig et generelt forbud mod udvinding af skifergas.

Omtrent på samme tid orienterede VK-regeringen energiudvalget om planerne for at give tilladelse til efterforsknings-prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelsen blev givet uden debat i udvalget, Folketinget eller i befolkningen.

Det kan undre, at debatten om skifergas ikke fylder mere herhjemme, da danskerne jo normalt er meget optaget af miljøet.

Skifergas er en kompleks størrelse. Med de borgerlige i spidsen fremstår skifergas som det rene guld, men skifergas repræsenterer også store risici. Oplysning, inddragelse og debat i den bredere befolkning er vigtigt for demokratiet – også når det gælder skifergas.

Hvis du også interesserer dig for skifergas eller ønsker at blive klogere på skifergas, så kig forbi Dome Of Visions søndag den 14. september kl. 15-17, hvor jeg inviterer til miljøpolitisk salon.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

Miljøpolitisk salon: Skifergas i Danmark

Et væld af muligheder eller et problem for miljøet?

Jeg inviterer til miljøpolitisk salon i Dome Of Visions ved siden af Den Sorte Diamant nu på søndag den 14. september kl. 15-17.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

 

Diskussionen for og i mod skifergas fylder meget i medierne. Debatten er vigtig, men ved vi nok om, hvad vi kan og vil med den danske skifergas? Vi har behov for flere nuancer om de miljø- og sundhedsmæssige risici over for de potentielle gevinster. Kom og bland dig i debatten sammen med:

Peter Helmer Steen, direktør for Nordsøfonden - “Den danske skifergas – muligheder og udfordringer”

Tarjei Haaland, blogger, klima- og energiekspert, Greenpeace - “De miljømæssige konsekvenser”

Lone Loklindt, miljøordfører for Radikale Venstre - “Hvordan kommer vi videre?”

Der er gratis adgang, og der vil blive serveret vand, the og kaffe. Så kom gerne på søndag fra 15-17. Det foregår i Dome Of Visions, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 Kbh K.