Kategoriarkiv: Bæredygtigt forbrug

Radikale vil give mere støtte til grønt landbrug

“En større del af landbrugsstøtten skal øremærkes til grøn udvikling, mener de Radikale. Pengene skal blandt bruges på at gøre Danmark mere selvforsynende med foder til svin, mener partiets miljøordfører.” af JOHANNE HAAGERUP, BERLINGSKE NYHEDSBUREAU i dag den 16.juni

Jeg er stolt af dette udspil! Og jeg mener, at det er til gavn for klimaet, global bæredygtighed og et godt princip, at dansk landbrug bliver selvforsynende med foder frem for at importere store mængder sojaprotein fra fjerne lande, hvor produktionen belaster natur og miljø. Dermed bliver vi direkte ansvarlige for vores eget miljøaftryk, og vi får en mere bæredygtig dansk produktion.

Vi i Radikale Venstre ønsker at øremærke 15 % af Landbrugsstøtten fra EU til grøn udvikling i landbrugssektoren. Det er sund fornuft og går hånd i hånd med vores øvrige grønne målsætninger for Danmark, som ikke blot skal klare sig fint i forhold til resten af verden, men være et forgangsland, når det gælder den grønne dagsorden.

Læs den fulde artikel her, hvor jeg er citeret: http://www.politiko.dk/nyheder/radikale-vil-give-mere-stoette-til-groent-landbrug

Frilandsgrise2_900

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970′erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Folkemødet på Bornholm 2014

Miljø, mode & design: Fra catwalk til vaskemaskine

Modebranchen er en af verdens største miljøsyndere, men samtidig en af de mest effektive kommunikationsplatforme. Kan modebranchen og andre kreative erhverv være med til at kommunikere miljøspørgsmål og på den måde være med til at ændre samfundets holdning til forbrug? Det satte jeg til debat i det radikale telt på Folkemødet sammen med Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute og Morten Lehmann fra IC Companys.


Godt og blandet fra de mange gode debatter på Folkemødet

Jeg fik i år diskuteret alt fra den robuste borger, til hvorfor frivillige er nødvendige i udviklingsarbejdet, videre til hvilket butiksliv vi ønsker i Danmark, til en verden med fossilfri transport – det har været en fantastisk oplevelse.


Unge som gamle nyder år efter år Folkemødet, og jeg må også selv sige: “Jeg er fan”. Efter en weekend spækket med gode oplevelse, intense debatter, folkefest og en “nær” dialog som ikke findes andre steder, har jeg fået ny energi. Energi til at arbejde endnu hårdere for at komme i mål med mine og radikales politiske mål. Tak.


 

Et øko-litterært samfund baner vejen for bæredygtighed

Mandag d. 5. Maj talte jeg til World Watch Institute’s ”State of the World 2014 Launch & Seminar”, hvor overskriften var: ”Governing for Sustainability”.

World Watch Institute spørger, hvordan man kan skubbe regeringer og forretningsliv til at agere effektivt for at sikre en rimelig fremtid for alle.

Det korte svar er, at vi skal gøre mere for, at dirigere finansielle strømme fra ikke-bæredygtige veje til bæredygtige veje. For at gøre det skal vi gentænke den måde, vi laver forretning på. Og vi skal tænke cirkulært ikke lineært. Derfor har vi brug for et øko-litterært samfund.

Hvad betyder det? Det betyder, ligesom World Watch Institute har gjort klart i deres seneste rapport, at vi har brug for oplyste og engagerede borgere, der skal samarbejde for forandring og bedre politikudvikling. At udvikle et øko-litterært samfund er en kæmpe udfordring, som vi skal overvinde. Forretningslivet, eller dele af forretningslivet, er allerede bevidste og klar til denne forandring. Forretningslivet har derfor brug for øko-litterære forbrugere. Derfor mener jeg, at vi har brug en trekant af borgere, forretningsliv og politikere, der kan inspirere hinanden. På den måde kan vi udvide kredsen af interessenter, der kan gøre det muligt at lave regler/love, der er i offentlighedens interesse – altså tiltag der kan sikre bæredygtigheden.

Se videoen og hør min tale til World Watch Institute her:

Lone Loklindt from Worldwatch Europe on Vimeo.

Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling

Copenhagen Fashion Summit er verdens største event om bæredygtighed inden for modeindustrien. Dette er stedet, hvor de, der tegner modebranchens bæredygtige fremtid, mødes for at tale om modeindustriens sociale- og miljømæssige ansvar og mulige løsninger

Den danske modebranche har masser af potentiale for både udvikling og vækst. En række aktører fra branchen har nemlig besluttet sig for at være bæredygtige. Det er en unik chance for at skabe vækst i Danmark, hvis vi kan blive markedsførende indenfor bæredygtig mode. Ligesom New Nordic Cooking, der har gået sin sejrsgang verden over, kan bæredygtig mode få tilnavnet New Nordic Fashion.

Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Læs resten

Tværpolitisk sælskinds-initiativ til hofballet

Foto af Hasse Ferrold

Foto af Hasse Ferrold

I december 2013 udgav Verdensnaturfonden, WWF, en rapport hvoraf det fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig. Hertil kommer, at sælfangst er af stor kulturel og økonomisk betydning for grønlandske fangere. Desværre er den grønlandske sælskindseksport blevet skadet over de seneste år på grund af anti-sælfangstkampagner samt EU’s importforbud af sælskind. Med den nye viden om grønlandske sælfangst vil et tværpolitisk initiativ for fremme af grønlandsk sælskind sætte fokus på sælfangstens kulturelle og økonomiske betydning i Grønland.

- Salget af grønlandsk sæl er gået helt i stå, fordi europæerne tror, det er forbudt, men det er både bæredygtigt, smukt og et vigtigt levegrundlag for grønlandske fangere. Heldigvis har danske modedesignere fået øjnene op for, hvor smukt og autentisk et materiale det er. Derfor har jeg besluttet at få syet en sælskindsjakke – til hofballet – men heldigvis også til hverdag. Jakken er designet af Mia Lisa Spon og syet af buntmager Pia Christensen, siger Lone Loklindt.

Hofballet og det tværpolitiske sælskinds-initiativ har haft bred interesse. Politiken kaldte det solidaritetssæl og i Lokalavisen Frederiksberg var der fokus på mit første hofbal, de skrev:

“I går, onsdag, var Lone Loklindt til hofbal iført en smart sælskindsjakke, i dag er der høring i Folketinget om sælfangst i Grønland. Flere politikere er uenige med EU’s importforbud af sælskind fra Grønland. Verdensnaturfonden, WWF, udgav en rapport i slutningen af 2013, hvor det  fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig.”

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/633-mit-forste-hofbal

At se verden gennem et nøglehul

Valid, konkret og konstruktiv kritik er altid velkommen. Virkelighedsfjern og snæversynet kritik er modsat unødvendig og ofte formålsstridig. Desværre falder De Miljøøkonomiske Vismænds kritik af regeringens ambitiøse genanvendelsesindsats i sidstnævnte kategori. Begrænsede som vismændene er af deres snævre øko­no­miske faglighed, beskuer de verden – og dens udfordringer og potentialer – gennem et smalt nøglehul. Derfor fanger de naturligvis kun de detaljer, nuancer og perspektiver, som deres snævre faglige optik tillader.

Et af Vismændenes kritikpunkter i forhold til regeringens ressourcestrategi er, at der, i modsætning til, hvad regeringen når frem til i sine analyser, er sam­fund­søkonomiske omkostninger forbundet med genanvendelse frem for forbrænding. Dette er et fint eksempel på, hvordan Vismændene ser verden gennem et nøglehul. For Vismændene overser bl.a., at ved at forbrænde mindre, som er regeringens målsætning med ressourcestrategien, så opnår vi større fraktioner, som det kan betale sig at genanvende. Det er simpelthen økonomisk rentabelt at øge genanvendelsen. Det giver arbejdspladser, fremmer teknologiudvikling, og giver desuden mulighed for at eksportere dansk know-how til en verden, der har voksende ressourceproblemer. Det vil være direkte dumt at fortsætte den nuværende kurs, hvor vi enten sender guldet ud af landet eller brænder det af!

Et andet væsentligt punkt i Vismændenes kritik går på, at øget genanvendelse vil kræve, at husholdningerne bruger mere tid på at sortere deres affald. Her overser Vismændene fuldstændig, at mange danskere allerede sorterer affald, at danskerne er glade for genanvendelse – og faktisk gerne vil sortere mere, når de ved, det nytter. Når Vismændene sætter timeløn på arbejde i hjemmet, anvender de en snæver økonomisk metode, der viser en fordyrelse ved øget genanvendelse, som dybest set ikke er en omkostning for de danske hjem og det danske samfund. Når nu Vismændene var i gang – kunne de jo også have regnet på omkostningerne ved at sortere tøj inden vask eller ved at lave mad. Absurditeten i at prissætte gerninger i husholdningen er indlysende. Sortering af affald bliver blot en ny en af slagsen. Og selvfølgelig skal vi understøtte, at det bliver så nemt for husholdningerne at sortere som over­ho­ve­det muligt.

Følger vi Vismændenes anbefalinger, så mister vi vores bæredygtige førerposition og muligheden for at skabe grønne arbejdspladser i Danmark. Vismændenes forfejlede kritik skal ikke slå os ud af kurs. Med et holistisk syn på de miljøudfordringer vi står over for, fortsætter vi arbejdet for at implementere regeringens ressourcestrategi, fordi cirkulær økonomi og mere genanvendelse understøtter fremtidens teknologier. Og vi tror. På fremtiden.