Kategoriarkiv: Bæredygtigt forbrug

Få kemikalierne ud af tøjet

Vejen mod en bæredygtig modebranche er lang, men det er kampen værd. Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Greenpeace udgav d. 14. januar rapporten ”A little story about the monsters in your closet”. I rapporten gøres det klart, at der er blevet fundet et bredt udsnit af problematiske kemikalier i tøj og fodtøj til børn. Der indgår ikke nogle danske produkter i undersøgelsen. Alligevel er resultaterne ikke ønskværdige. Det er en alvorlig situation, som vi i Danmark skal handle på.

Se rapporten her: http://www.greenpeace.org/eastasia/Global/eastasia/publications/reports/toxics/2013/A%20Little%20Story%20About%20the%20Monsters%20In%20Your%20Closet%20-%20Report.pdf

I Danmark har vi mange store aktører inden for tekstil- og modebranchen – det skal vi være glade for og stolte af, men vi skal også være med til at bekæmpe brugen af skadelige kemikalier i tøjet. I Danmark kan vi derfor arbejde for at påvirke forbruget af kemikalier i produktionslandene ved at sikre, at danske virksomheder har den nødvendige viden og de nødvendige muligheder for at sætte høje krav til deres leverandører. På den måde kan de afgøre, hvilke kemikalier de ikke vil acceptere, at deres leverandører anvender. Jeg ser gerne at vi arbejder endnu hårdere for at få kemikalierne ud af tøjet – for din skyld og for miljøets.

Miljøstyrelsen har lavet denne lille video om kemikalier i tøjet. Fin og informativ, men vi må være endnu mere ambitiøse.

Nyd modeugen.

Copenhagen Fashion Week – nej til kopivarer

Copenhagen Fashion Week står for døren og en lang række danske designere skal vise deres nyeste kreationer frem for verden. Det skal vi være stolte af og glade for. Den danske mode- og tekstilindustri omsætter for mere end 30 milliarder kroner om året, hvor mere end 80 procent af indtjeningen kommer fra salg i udlandet. I København er modeugen en international begivenhed. Det er ikke tilfældigt. Det understreger, at den danske modebranche er en af Danmarks største eksporterhverv. En branche der beskæftiger cirka 10.000 i Danmark.

I kølvandet på en mode- og tekstilindustri i udvikling følger desværre også knap så gode ting. Populære men også dyre produkter får en lang række aktører til at producere illegale kopiprodukter. Det er selvfølgelig ulovligt at kopiere et mærkes produkter, fordi de har brugt tid og kræfter på at opbygge et produkt og et image, der viser, hvem de er. Hvad der er straks værre, er de afledte konsekvenser, som produktionen af kopivarer har for både miljø og mennesker. Hvis man skal bekæmpe produktionen, bliver vi også nødt til at bekæmpe køb og salg af produkterne.

FN har netop lanceret en kampagne under navnet: ”Counterfeit: Don’t buy into organized crime”. Kampagnen opfordrer forbrugerne til at overveje, hvem og hvad der ligger bag produktionen af kopivarer. Dette gøres i et forsøg på at skabe en bedre viden om en illegal milliardindustri, og de mange afledte konsekvenser af denne. Fra udnyttelse af arbejdskraft til at producere kopivarerne, til de harmefulde og potentielle dødelige farer der er forbundet med disse varer, og den forbindelse det har til finansieringen andre kriminelle aktiviteter. Produktionen af kopivarer er kriminalitet, der påvirker os alle. Køb og salg af kopivarer skal bekæmpes og jeg håber flere vil deltage aktivt i den kamp.

Se denne film som FN har lavet:

Læs mere om problemstillingen på: http://www.unodc.org/counterfeit/.

Hav en god modeuge.

Skrald er guld værd

Pressemeddelelse i anledning af præsentationen af ressourcestrategien 07.10.2013

Regeringens nye ressourcestrategi signalerer et paradigmeskift i danskernes tilgang til affald: Genanvend mere – forbrænd mindre! Og gevinsterne er enorme. Både for miljøet og for økonomien.
Radikale Venstres miljøordfører, Lone Loklindt, er begejstret for udsigten til en ny tilgang til vores affald:

“Ressourcestrategien er skelsættende for den grønne omstilling af vores samfund. At gå over til at betragte affald som en ressource er et paradigmeskift som bliver afgørende for den måde, vi kommer til at indrette vores samfund på mange år frem i tiden. Strategien er et enestående eksempel på, hvordan denne regering omstiller Danmark i en grønnere retning – med blik for både miljø og klima, vækst og arbejdspladser,” siger Lone Loklindt, der ud over at være Radikale Venstres miljøordfører også er formand for Folketingets miljøudvalg.

Danmark er et af de lande i Europa, der producerer mest affald per indbygger. Hidtil har affald været betragtet som et uundgåeligt resultat af den økonomiske aktivitet i samfundet – som et problem der på den ene eller anden måde skulle skaf¬fes af vejen, fortrinsvis ved forbrænding. Fra nu af betragter vi affald som en ressource, som vi skal blive de bedste til at udnytte.

Læs resten

Brugte mobiler er en guldgrube

Brugte mobiltelefoner er ikke en kilde til affald, derimod er de fulde af knappe ressourcer, der kan genanvendes til glæde for samfundsøkonomien og miljøet.

Der er ingen tal for, hvor mange mobiltelefoner der er i Danmark. Sikkert er, at der hvert år bliver købt 4,8 millioner mobiltelefoner, hvoraf kun ti procent bliver genanvendt. Det viser klart og tydeligt, at vi ikke er gode nok til at genanvende jordens knappe ressourcer.

Dermed ikke sagt, at de resterende 90 procent ryger i skraldespanden. Mange har dem liggende hjemme i skuffen. Denne pulterkammereffekt udgør en sand guldgrube. Hvis vi kan udarbejde et effektivt retursystem, hvor alle, som i løbet af et år udskifter deres telefon, afleverer deres telefon til genanvendelse, er den samlede gevinst 118 millioner kroner.

Ideen med en pant-ordning er, at langt flere mobiltelefoner vil blive afleveret til genanvendelse i stedet for at blive smidt forkert ud. Og danskerne vil gerne have en pant-ordning. Tre ud af fire adspurgte i en Gallup-undersøgelse fra sidste år er positive over for pant på mobiltelefoner, skriver Danmarks Naturfredningsforening (her).

Læs resten

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.