Månedsarkiv: marts 2013

Grønne initiativer skaber job

For mig er der ingen modsætning mellem at tænke grønt og at skabe job. Dette er min reaktion på Altinget.dks artikel “Vælgerne: Job kommer før klima”

Med vækstplanen “Danmark i arbejde”, som regeringen offentliggjorde sidste tirsdag, tages 40 initiativer for at fremme vækstvilkårene for vand-, bio- og miljøløsninger. I Danmark satser vi grønt, og det skaber arbejdspladser. Vi lader ikke miljøet i stikken – langt fra. Med den grønne vækstplan kan vi skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores grønne ambitioner for at skabe vækst. Vores grønne ambitioner kan skabe vækst.

Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for blandt andet en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med den grønne vækstplan styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Samarbejde med virksomhederne

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito, siger, at der ikke er en modsætning mellem flere job og et miljøvenligt samfund. Jeg er enig, og det viser vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger: 

”Danmark har opnået gode resultater med implementering af affaldshierarkiet i forhold til at sikre et minimum af deponi. Men i en moderne økonomi skal der endnu større fokus på genanvendelse og recirkulering og mindre på forbrænding, efterhånden som dette bliver rentabelt i takt med stigende knaphed for forskellige ressourcer. Det er en omstilling, der skal ske i samarbejde med virksomhederne, som skal skabe nye job og udvikle nye teknologier inden for genanvendelse.” 

Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det rigtig god mening.

Den stigende ressourceknaphed i verden gør det attraktivt at udvikle og anvende vand-, bio- og miljøløsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer. Derfor skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Ved at holde vores grønne ambitioner i hævd gør vi det muligt at skabe nye job, mens vi arbejder for et bedre miljø. Vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger får Danmark i arbejde.

Skolens vigtigste ressource er lærerne

Folkeskolereformen tager fagligheden alvorligt.

Lærerne er den faktor, som betyder mest for, hvad eleverne får ud af undervisningen – det anerkender vi i Radikale Venstre.

Derfor vil det i 2020 være et krav, at lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i. For at nå målet har regeringen afsat en milliard kroner oven i de penge, der allerede bruges på området i dag.

Det er et kæmpestort skridt i at forny og styrke den danske folkeskole. I dag udføres to tredjedele af undervisningen i natur og teknik af en lærer, som ikke er uddannet i faget. Det skal vi være ambitiøse nok til at ændre.

I alt for mange år er lærernes ønske om mere efteruddannelse blevet overhørt.

Det kan vi nu se enden på, fordi det simpelthen vil blive et krav. Efteruddannelse er alfa omega og en gammel radikal mærkesag. Det kræver et stærkt fagligt ståsted at gennemføre en undervisning, som tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, og på den måde motiverer til læring. Efteruddannelse er et helt nødvendigt skridt, når vi på samme tid giver børnene en længere skoledag. Flere timer skal ikke betyde mere af det samme. Hele pointen med reformen er at give børnene en anden slags skoledag end den, vi kender i dag.

Skolebørnene skal udfordres med alsidige læringsformer og aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og interesser. Og det kræver højt kvalificerede lærere, som er uddannet i det, de underviser i.

R: Ny grøn vækstplan skaber nye arbejdspladser

Regeringen har i dag fremlagt Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Vækstplanen tager særlig hånd om udfordringer på vandområdet, ressourceeffektivitet og affaldssektoren. Miljøordfører Lone Loklindt hilser vækstplanen velkommen.

”Det vigtige i den grønne vækstplan er, at vi kan skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi”, siger Lone Loklindt, og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i”.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og inno­vativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med vækstplanen styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Derudover glæder Lone Loklindt sig over, at vækstplanen også kridter banen for, at danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere effektive og intelligente løsninger på verdens udfordringer på vandområdet.

”Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det også rigtig god mening ”, siger Lone Loklindt, der også ser frem til at regeringens ressourcestrategi bliver offentliggjort, hvor fokus ifølge den nye vækstplan er på modernisering af affaldssektoren og nye målsætninger for genanvendelse.

 

Du kan læse hele Vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger her: http://www.evm.dk/publikationer/2013/12-03-13-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoe

Pant kan sikre mere genanvendelse

Pant kan sikre, at flere ressoucer bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Derfor skal der laves flere forsøg med retursystemer

Batterier, mobiltelefoner og småt elektronik indeholder masser af værdifulde ressourcer, som samtidig er uønskede i det omgivende miljø. De eksisterende indsamlingsordninger er ikke optimale, og mange batterier og små stykker elektronik havner hver dag i skraldespanden og bliver derfor ikke udnyttet optimalt, samtidig med at de øger mængden af miljøfarlige stoffer i husholdningsaffaldet.

Hvis man lytter til vismændene, bør vi derfor overveje at indføre et pantsystem i stil med det effektive retursystem, vi har til dåser og flasker.

I vismændenes miljøøkonomiske rapport fra sidste uge var affald et af temaerne. Affaldshåndtering har til formål at undgå forurening, men i takt med stigende råvarepriser er genanvendelse og ressourceeffektivitet også blevet en vigtig dimension. Ifølge vismændene skal genanvendelse kun bruges, hvis det er økonomisk forsvarligt, men ifølge EU’s affaldshieraki skal affaldshåndteringen også i Danmark fremme genbrug og genanvendelse forud for forbrænding og deponering på lossepladser. Vugge-til-vugge-tænkningen eller den cirkulære økonomi er således idealet. Ressourceknaphed og genanvendelse bliver også centralt i regeringens ressourcestrategi, som kommer her i foråret.

Effektive systemer

Forskellige take-back-ordninger viser tydeligt, at de brugte produkter har værdi, enten direkte som input til ny produktion, eller indirekte i forhold til producentens ansvar for bortskaffelsen. Nokia tilbyder at tage den gamle telefon tilbage mod betaling, ligesom H&M lige er begyndt at tage tøj retur i bytte for en rabat på nyt køb. Spørgsmålet er om disse “private” retursystemer kan indfri forventningerne. Udfordringen omkring genanvendelse ligger nemlig i at skabe effektive retursystemer, så man dels får indsamlet og udsorteret de enkelte typer materialer på den nemmeste og billigste måde, dels opnår så betydelige mængder, at genindvinding bliver rentabel.

Radikale Venstre har allerede flere gange foreslået, at man overvejer pant som en måde at sikre en effektiv indsamling, men forudsætningen er naturligvis, at det kan ske uden unødigt bureaukrati. For øjeblikket er der igangsat et projekt under Den grønne omstillingsfond (tidl. Fornyelsesfonden), som har til formål at afdække muligheden for en pantløsning inden for tekstil. Det vigtigste er, at retursystemer granskes og udfordres gennem forsøg og offentlig debat. Lige så naturligt det er for os at putte de tomme dåser i flaskeautomaten, lige så naturligt bliver det måske at aflevere småt elektronik, mobiltelefoner og brugt tøj i dertil indrettede automater, så ressourcerne kan genanvendes optimalt, frem for som nu, for en stor del, at havne i forbrændingen.