Månedsarkiv: april 2013

Post 2015: et fælles ansvar!

Mens vi i Europa og store dele af den vestlige verden er vældigt optaget af vores egne økonomiske udfordringer er der imidlertid større spørgsmål om udvikling i globalt perspektiv som kræver engagement og som vi ikke bare kan parkere og vente med at gøre noget ved til krisen er ovre. Derfor skal det tages alvorligt når post2015-målene eller de Globale Bæredygtighedsmål (SDG) er på agendaen. Vi har et fælles ansvar, men også et differentieret ansvar. Mange udfordringer kan løses hvis der er vilje og de bredeste skuldre må bære mest.

Vi skal naturligvis have ”fyldt op” så vi ikke bare halverer antallet af ekstremt fattige, reducerer mødredødeligheden med 75% osv. Vi skal helt i mål på alle de eksisterende 2015-mål. Derfor er der også mål som fortsat skal prioriteres, andre som skal udvides, men helt nye må også komme til. Personligt ser jeg helst, at følgende temaer prioriteres højt med bæredygtighed og menneskerettigheder som den røde tråd:

Læs resten

R: KONSTRUKTIV RAPPORT FRA NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN

Målet er mere natur og bedre fødevarer. Og vejen dertil er bæredygtige produktionsmetoder, enklere administration, tillid og samarbejde. En glædelig nyhed, mener Radikale Venstres miljøordfører Lone Loklindt og fødevareordfører Lotte Rod.

Naturen og landbruget i Danmark står over for en række udfordringer: Vandmiljøets og naturens tilstand, klimaændringer og den økonomiske situation i landbruget. Derfor har Natur- og Landbrugskommissions givet 44 anbefalinger med 144 forslag til konkrete handlinger til fremtidens løsninger mod en balanceret udvikling af naturen, miljøet og landbrugsproduktionen. Radikale Venstres miljøordfører, Lone Loklindt, udtaler:

”Vi glæder os til at arbejde videre med mulighederne for at skabe mere og bedre natur. Vi er glade for mulighederne for bedre rammer til landbruget til at producere kvalitetsfødevarer og biomasse til fremtidens behov”.

Anbefalingerne giver et markant løft i naturen, forudsætninger for et renere vandmiljø, reduktion af landbrugets drivhusemission og bedre indtjeningsmuligheder. De mange tiltag glæder miljøordfører Lone Loklindt:

”Vi skal gøre det, der virker. Anbefalinger om intelligent og målrettet regulering baseret på målte udledninger imødekommer forventningerne om en mere fleksibel model, hvor landmanden selv er med. Men det skal understreges, at forudsætningen er, at den gamle regulering ikke afvikles, før en ny regulering er klar til at blive implementeret”, siger Lone Loklindt.

Også Radikale Venstres fødevareordfører, Lotte Rod, hilser Natur- og Landbrugskommissionens rapport velkommen:

”Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver mere natur, hjælper klimaet og giver landbruget bedre muligheder for vækst og investering. Man kan ikke bare pille det ud, man bedst kan lide. Hele omstillingen og naturen er afhængig af, at der er den rette balance. Hvis det skal lykkes at rejse en naturfond, der skal gøre landbrugsjord til natur, kræver det, at begge parter kan se sig selv i projektet”, siger Lotte Rod.

Læs hele Natur – og Landbrugskommissionernes anbefalinger her: http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

 

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

Ny planlov sikrer bæredygtige butiksmiljøer og beskytter de uspolerede kystområder

På trods af stor modstand fra Venstre og Dansk Folkeparti har regeringen netop vedtaget den ny planlov sammen med Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

”Den nye planlov er en stor sejr for levende bymidter og forbrugernes adgang til varierede indkøbsmuligheder, for udvikling i landdistrikterne og den helhedsorienterede planlægning i kommunerne”, siger miljøordfører Lone Loklindt

Den nye lov bekæmper øde butiksstrøg i bymidterne. Planlovsændringen ophæver en række særregler for 29 kommuner, som har haft ekstra mulighed for at give tilladelse til byggeri inden for kystnærhedszonen med miljøministerens tilladelse.

”Jeg er glad for, at vi kan være med til at sikre et rigt handelsliv i byerne fremover. Det er afgørende for de handlende og for kulturlivet i byerne. Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at den ny planlov er positiv for beskæftigelsen i de mellemstore byer.”

HK Handel vurderer, at for hver to der bliver ansat i et hypermarked, vil der på sigt være tre færre ansatte i detailhandelen.

”Romantik er godt, men når det gælder detailhandelen, skal man hellere holde sig til fakta. I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl om, at byliv og nærhed til indkøb, cafeer og andre mødesteder giver værdi, både for mindre mobile borgere, men også for alle andre. Det understøtter vi med planloven. Og tænker man bæredygtighed og grøn livsstil, så betyder det også noget, at man kan cykle eller gå til indkøb og at børn og unge har muligheder i nærmiljøet”, siger Lone Loklindt.

Bedre mobildækning

Som en del af planloven, bliver det nemmere at opsætte mobilantenner i det man kalder landzonen. Det kommer til at betyde færre huller i mobildækningen:

”God mobildækning er en væsentlig faktor for erhvervsudvikling i landdistrikterne. Med den nye planlov bliver det lettere at opsætte mobilantenner på siloer, skorstene og eksisterende master, endda uden at skulle søge tilladelse hos kommunen”, understreger Lone Loklindt.

Med denne planlovsændring bliver alle kommuner igen ligestillet og den helhedsorienterede planlægning bliver igen hovedreglen både i kystnærhedszonen og det åbne land.

”For mange er planloven nok noget af det mest kedelige man kan forestille sig, men debatten viser med al tydelighed, at det handler om værdier og holdninger til hvordan vi indretter rammerne for vores hverdag. Som radikal ordfører er jeg glad for at hensynet til miljø og bæredygtighed, selvstændige erhvervsdrivende og levende byer har vundet i dag”, siger Lone Loklindt.