Skifergas sparket til hjørne – imens kan vi blive klogere

Skifergas er en vigtig ressource i den danske undergrund. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi skal bare ikke lade os rive med af skifergasstemningen. Derfor synes jeg, at det er positivt, at et flertal i Frederikshavn Byråd har besluttet, at de vil have en fuld VVM-undersøgelse, før der gives tilladelse til en dybdeboring efter skifergas.

Vi vinder tid, så vi for det første kan vi blive klogere på risici og potentiale ved at udvinde skifergas i Danmark. For det andet kan teknologien til udvinding af skifergas i mellemtiden blive bedre, så risiko for udslip og forurening bliver mindre.

Jeg er enig med Daniel Gros, direktør i tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS), der betragter den europæiske skifergas som en reserve til senere brug, når han siger: ‘Det virkelige spørgsmål er ikke, om skifergas skal udvikles i Europa, men om vi skal bruge det i dag eller i morgen’. Derfor er det vigtigt, at vi bliver fuldstændig klar over, hvad udvinding af skifergas i Danmark betyder for miljøet. Vi skal gå frem efter forsigtighedsprincippet, når det handler om beskyttelse af miljøet.

Frankrig og Bulgarien har nedlagt forbud mod udvinding af skifergas af en grund. Det er, fordi skifergas potentielt kan være meget skadeligt for miljøet. Særlig høj er bekymringen for vores drikkevand. For at få gassen ud af skiferen, skal man nemlig lave kunstige sprækker i den. Det er den proces man kalder frakturering. Her skaber man under højt tryk nye sprækker eller udvider eksisterende sprækker, som fyldes op med sand, så sprækkerne ikke lukker sig igen.

For at få sandet ud i sprækkerne og sikre mod korrosion tilsætter man vandet en række kemikalier. Det er disse kemikalier, som vi ikke er interesserede i ender i vores grundvand. Ifølge artikler i Politiken overvejer Tjekkiet og en række tyske delstater også at nedlægge forbud mod udvinding af skifergas.

Udvinding af skifergas skal være en gevinst for miljøet og skal derfor ikke øge forbruget af fossile brændsler. I den forbindelse er det vigtigt, at udvinding af skifergas ikke kun kommer til at handle om økonomiske gevinster og forsyningssikkerhed, men i stedet kommer til at handle om miljømæssige gevinster.

Lige nu er gasprisen i Europa så (relativt) høj, at den ikke kan konkurrere med den lavere kulpris. For at få en positiv miljømæssig effekt ved udvinding af skifergas, skal gasprisen kunne konkurrere med kulprisen. Det kan den ikke, som det ser ud nu. Ifølge den grønne tænketank Concito skyldes de høje europæiske gaspriser fire forhold:

- Der er et begrænset antal udbydere

- Gasprisen er til en vis grad bundet til olieprisen

- De europæiske konventionelle gasfelters produktion er faldende

- Kul er relativt billigt.

For at få en miljømæssig effekt, hvor gas substituerer kul, skal kulprisen stige, gasprisen falde eller CO2-prisen stige. Hvis vi i Danmark udvandt skifergas i dag, ville det ikke erstatte vores kulforbrug, men i stedet den importerede konventionelle gas. Danskerne har siden 2010 kunnet importere gas fra Tyskland, fordi gasproduktionen i den danske del af Nordsøen er faldende. Udvinding af skifergas i Danmark vil ikke, som tingene ser ud nu, føre til et faldende kulforbrug, men blot erstatte importeret konventionel gas med dansk skifergas. Udvinding af skifergas vil øge den samlede mængde af fossile brændsler, ergo er der ingen miljømæssig gevinst.

Vi har i regeringen i samarbejde med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Vi er enige om, at omstillingen til et Danmark med en energiforsyning dækket af vedvarende energi hviler på troværdige, stabile og langsigtede rammer om den danske energipolitik. Det er derfor vigtigt, at udvinding af skifergas i Danmark ikke kompromitterer vores fælles arbejde for en energiforsyning dækket af vedvarende energi.

Det amerikanske skifergas-eventyr kan – og skal – ikke kopieres til Europa endsige Danmark. For det første er den amerikanske undergrund og den danske undergrund meget forskellig. For det andet ønsker jeg ikke, at Danmark begår de samme fejl, som er blevet begået i USA, hvor drikkevandet er blevet forurenet, og der har været metan-udslip (Pavillion, Wyoming; Pennsylvania; New York – se Concitos rapport om skifergas s. 24-25).

Derfor synes jeg at vi skal bruge tiden fornuftigt og forberede os så godt som muligt på den dag, hvor udvinding af skifergas i Danmark bliver rentabelt for både økonomi og miljø. Jeg er som formand for Miljøudvalget i gang med at arrangere en udvalgsstudietur til Polen, hvor vi skal se nærmere på deres produktion af skifergas. De polske forhold minder om de danske, om end Polen har meget større forekomster af skifergas, skønner EIA (Energy Information Administration).

Der er derfor al mulig grund til, at vi går forsigtigt og grundigt frem, tilegner os viden, så vi i Danmark kan udnytte skifergassen på bedste vis. Vi skal bruge vores skifergas-ressource, så det gavner miljøet, økonomien og arbejdet for vedvarende energi.