Debat: Dit plastaffald ender i havet

AFFALD ELLER GENBRUG. Uforvarende er vi alle med til at forurene havene gennem brugen af kosmetiske produkter og dårlig affaldshåndtering.

MÆNGDEN af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Små og fine partikler (såkaldt mikroplastik) vækker særlig bekymring. De findes alle steder – selv i de fjerneste områder – i højere koncentrationer i vandet end koncentrationen af plankton, viser en rapport, som Bio Intelligence Service har udarbejdet for Europakommissionen.

FOREKOMSTEN af mikroplastik i havet og fødekæden mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Hvis dette mikroplastik og de kemiske stoffer, det indeholder, indtages i store mængder af havets fauna, kan det medføre alvorlig forurening af fødekæden.

Utilstrækkelig affaldshåndtering, især den dårlige nyttiggørelse af plastaffald, forværrer problemet med plastikforurening i havene. Et problem, der er ved at udvikle sig til et af de mest presserende miljøspørgsmål i verden. Nye opgørelser viser, at ca. 70 procent af det marine affald er plast. Mikroplastik anvendes i en række kosmetiske produkter som f. eks. brusegels, peelingcremer og tandpasta.

DET KAN IKKE udelukkes, at mikroplastik i kosmetiske produkter også bidrager til mængden af mikroplast i havmiljøet. Dette bliver undersøgt nærmere af Cosmetics Europe, som har sat en livscyklusanalyse af mikroplastik i kosmetiske produkter i gang. Derudover er mikroplast i tandpasta i Danmark, ifølge oplysninger fra Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk-Kemiske Artikler ( SPT), ved at være udfaset. I EU anslås det, at der i 2008 blev genereret ca. 25 millioner ton plastikaffald. Af dette blev 12,1 million ton deponeret ( 48,7 procent), mens 12,8 millioner ton ( 51,3 procent) gik til nyttiggørelse, kun 5,3 millioner ton ( 21,3 procent) blev genanvendt.

Det er ikke godt nok.

I en tid med knappe ressourcer kan vi ikke stille os tilfreds med, at næsten halvdelen af alt plastikaffald bliver deponeret. Det er uacceptabelt at brænde 30 procent af plastikaffaldet af. Til sidst kan vi slet ikke være tilfredse med kun at genanvende lidt over 20 procent af det plastikaffald, der bliver genereret i EU. Alene genanvendelse af plastik kan potentielt skabe 162.000 arbejdspladser i EU, hvis genanvendelsesprocenten stiger til 70 procent inden 2020, viser beregninger fra Europakommissionens Grønbog for en europæisk strategi for plastikaffald i miljøet.

Det giver rigtig god mening at genanvende mere plastaffald og dermed deponere mindre og forbrænde mindre. Et væsentligt led i forebyggelsen af affald i havene er et velfungerende system til indsamling og behandling af affald samt god spildevandsbehandling. Her har vi et godt udgangspunkt i Danmark.

Mere genanvendelse af plastaffald skaber et bedre havmiljø. Mere genanvendelse af plastaffald betyder bedre udnyttelse af Jordens ressourcer. Mere genanvendelse af plastaffald giver nye danske arbejdspladser. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at blive bedre til at håndtere plastaffald.

VI STÅR OVER for et paradigmeskift i den danske affaldssektor, hvor regeringens ressourcestrategi skal være motor for, at mindre affald ender på forbrændingsanlæggene, og mere skal nyttiggøres som råstoffer via skærpede mål for genanvendelse.

Vi har i Danmark en unik mulighed for at sørge for, at mindre mænger plastaffald ender i havene. Desværre ser det ud til, at ressourcestrategien først ser dagens lys efter sommerferien.