Midt i en omstillingstid

Hvordan kan natur- og miljøindsatsen optimeres uden at vi går på kompromis med naturen og miljøet?

Vi står midt i en omstilling. En grøn omstilling som skal fremme bæredygtig produktion og forbrug, og hvor kommunerne har en nøglerolle både som selvstændig organisation, men også som bindeled mellem virksomheder og borgere. Den grønne omstilling handler om hvordan vi kan reducere vores enorme ressourceforbrug og få vækst og arbejdspladser som ikke påvirker natur og miljø negativt, ja faktisk helst bidrager positivt til at forbedre natur og miljøtilstanden. Derfor er det et godt spørgsmål hvordan kommunerne kan optimere natur- og miljøindsatsen.

Som jeg ser det, er der tre store udfordringer, som også kan blive hinandens løsninger.  1) borgerne skal involveres – det er deres liv det handler om, 2)udviklingen kræver innovative metoder og ny teknologi, 3) og pengene skal række længere.

Netop fordi ressourcerne er knappe er der grund til at tænke nyt, gøre ting på en enklere måde, bruge digitale løsninger i meget højere grad, og inddrage borgere og virksomheder i at finde løsninger som de berørte er tilfredse med og evt. inddrage frivillige i at udføre nogle af opgaverne. Når lokale fællesskaber tager ejerskab er projektet med til at skabe værdi og identifikation.

Ser vi eksempelvis på klimatilpasning er der på det seneste kommet helt nye opgaver i mange kommuner. Opgaver som måske kunne løses gennem et stort kommunalt anlægsbudget, men som også kan gribes an så der bliver mange flere aktører involveret i mindre projekter, hvor borgernes egen indsats spiller en rolle og hvor der kan komme mere natur ud af projekterne. Det gælder i byerne hvor den enkelte boligejer eller boligforening med rådgivning og støtte kan aflede mere regnvand på matriklen, etablere regnvandsbede, grønne tage eller vægge og således få mere varieret bynatur. Det gælder også i landområder hvor man gennem etablering af vådområder kan reducere oversvømmelser, skabe spændende natur og oveni reducere kvælstoffet i vandmiljøet.  Det er måske nemmere sagt end gjort, men jeg er sikker på det er en af vejene frem. Natur- og Landbrugskommissionen lægger i sine anbefalinger op til, at rykke længere ad den vej og etablere flere muligheder for sådanne lokale løsninger.

I Folketinget har vi alene i dette forår behandlet flere love som peger i den rigtige retning: Nye muligheder for klimatilpasning i samarbejde med spildevandsselskaber, ny planlov som giver planmyndigheden tilbage til kommunen i landdistrikter og kystnærhedszonen. Lige nu arbejder vi i miljøudvalget ,  mellem første og anden behandling, med forslaget om at forenkle processen for Natura 2000 planerne, så der kan blive meget mere inddragelse og lokalt ejerskab. Ligeledes behandler vi det lovforslag der fjerner krav om tunge bureaukratiske kvalitetsstyringssystemer på miljøområdet i kommunerne. Og sidst men ikke mindst har vi jo lige fået præsenteret et nogle meget konstruktive anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, som lægger op til nye tilgange til at få mere natur og bedre udviklingsmuligheder for landbruget. Dialog og samarbejde på tværs er nøgleord og kommunerne kommer til at spille en afgørende rolle hvis også den omstilling skal lykkes – jeg tror på potentialet!