Post 2015: et fælles ansvar!

Mens vi i Europa og store dele af den vestlige verden er vældigt optaget af vores egne økonomiske udfordringer er der imidlertid større spørgsmål om udvikling i globalt perspektiv som kræver engagement og som vi ikke bare kan parkere og vente med at gøre noget ved til krisen er ovre. Derfor skal det tages alvorligt når post2015-målene eller de Globale Bæredygtighedsmål (SDG) er på agendaen. Vi har et fælles ansvar, men også et differentieret ansvar. Mange udfordringer kan løses hvis der er vilje og de bredeste skuldre må bære mest.

Vi skal naturligvis have ”fyldt op” så vi ikke bare halverer antallet af ekstremt fattige, reducerer mødredødeligheden med 75% osv. Vi skal helt i mål på alle de eksisterende 2015-mål. Derfor er der også mål som fortsat skal prioriteres, andre som skal udvides, men helt nye må også komme til. Personligt ser jeg helst, at følgende temaer prioriteres højt med bæredygtighed og menneskerettigheder som den røde tråd:

Kvinders ligestilling, lige adgang til uddannelse og deltagelse i samfundslivet og kvinders ret til at bestemme over egen krop og ret til selv at bestemme hvor mange børn de vil have, hvornår og med hvem. Der er desværre lang vej, men status quo er helt uacceptabel. Kvinders ligeret har betydning for hele samfundet, for økonomien, for befolkningsdynamikker og for næste generations uddannelse – altså rigtig vigtigt for bæredygtig udvikling.

Bekæmpelse af ekstrem fattigdom og ulighed. Der er brug for jobskabelse gennem inklusiv vækst. Ungdomsarbejdsløshed er en trussel mod velfærd og fremtidsmuligheder for meget store generationer. Lige nu forbruges jordens ressourcer meget ulige og i de enkelte lande er der brug for en mere fair fordelingspolitik, hvad angår såvel indkomst som adgang til ressourcer. Mellem lande er der brug for mere fair handelsbetingelser.

Miljø og klima skal have høj prioritet. Klimaforandringer og miljøkatastrofer rammer skævt. Verdens ressourcer er knappe og meget ulige fordelt. Visse ressourcer er globale goder som skal være økonomisk tilgængelige for alle. Det gælder adgang til rent vand, bæredygtig energi, lokal fødevareproduktion, og rent miljø fri for gift og skadelige.

Konfliktforebyggelse og stabilitet er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Det er mere og mere anerkendt at krig, konflikt, politisk ustabilitet og manglende retssikkerhed er ødelæggende for positiv udvikling. God regeringsførelse, beskyttelse af befolkningens rettigheder, tryghed og fred er en forudsætning for at skabe udvikling og velfærd.

Skattely og skatteflugt skal bekæmpes gennem større åbenhed mellem lande og krav til virksomheder. Men nye finansieringskilder til udvikling er også nødvendig. Om det skal være tobinskat, CO2-afgifter eller andet nye metoder må vi vente på, men det er en bunden opgave.

Som man har kunnet konstatere, er debatten om hvad der skal ske med udviklingsmålene efter 2015 kommet op i gear. I slutningen af maj kommer statusrapporten fra ”FN’s High Level Panel on post 2015 development agenda”, som ikke bare gør status over de eksisterende 2015-mål, men også lægger klare sigtelinjer ud for det videre arbejde med nye mål. Danmark og EU har en vigtig opgave i at øve sin indflydelse og gerne gå forrest.