I dag flager Danmark på halvt

Vi må ikke lade os kue af frygten – vi vil stå sammen i forskellighed om vores demokrati, åbenhed, frihedsrettigheder og vores tillidsbårne fællesskab. I aften vil vi samles om kærlighed og medfølelse med de familier og venner, som har mistet en kær, for sammen at forsvare vores åbne demokratiske samfund mod hadet og frygten, som ikke skal få lov at slå rod.

Det var et stille og forstemt Danmark der tog imod søndag morgen. Et forandret Danmark, som på under et døgn havde oplevet terroren på klods hold en tryg lørdag eftermiddag og aften. Et Danmark der gennem 12 timer kun havde fokus på at fange den eller de ansvarlige bag attentaterne. Begge angreb, både i Krudttønden og ved den Jødiske Synagoge er så bestialske og der findes ingen undskyldning i verden for at tage uskyldige menneskers liv og skabe frygt blandt jøder og i det danske samfund i det hele taget.

Attentaterne er rettet mod vores ytringsfrihed, forsamlingsfriheden og religionsfriheden, altså frihedsrettigheder som er grundlæggende for vores demokrati og vores måde at leve sammen på. Det er terror, det vil vi ikke acceptere, og det vil vi stå op imod. Jeg er dybt taknemmelig for statsministerens håndtering af sagen og hendes måde at kommunikere på. Dybt taknemmelig for at tonen i debatten primært er medfølelse, sammenhold og anerkendelse af politi og beredskab, uanset at vi skal tale mere om det senere. Men jeg er også beskæmmet over, at nogle udtalelser har en drejning, som går på indvandring, grænsekontrol og islam.

Jeg har været igennem alle former for sindsstemning, og har det spinkle håb, at denne skrækkelige hændelse ikke må slå yderligere kiler i vores samfund. Denne udåd handler om en eller flere galninge, ikke om at gøre hele grupper ansvarlige for terror. Både voldelig og ikke-voldelig ekstremisme skal bekæmpes, men med kontante demokratiske midler, ikke med had og generelle begrænsninger på vores tillidsfyldte samfundsliv.

Der er langt fra vinterferiens solbeskinnede bjergtoppe i Frankrig til det grå og råkolde København, jeg i går kom hjem til. Hele aftenen og natten til søndag fortalte de tyske radiostationer om udviklingen omkring attentaterne, skræmmende lig Paris, og alligevel helt uvirkeligt og fjernt. Det blev derimod meget konkret, da jeg talte med min gode ven NJ som deltog i mødet i Krudttønden og som uhyggeligt kontant berettede om oplevelsen og frygten indefra, og om hans efterfølgende professionelle beredskabsanalyse. Ligeså konkret var det at høre den franske ambassadørs beretning om alle sine tanker og følelser i situationen, og ikke mindst hans krystalklare budskab i TV-avisen i aftes, om at attentatet ikke må få os til at give køb på det mest dyrebare og særlige vi har som danskere, nemlig vores stærke tillidsbaserede samfund. Du kan se ambassadørens beretning her:

Vi har brug for sammen at stå op imod had og terror, men vi har ikke brug for endnu en sort/hvid diskussion om ytringsfrihed, grove generaliseringer eller populistiske hovsaløsninger. Nu er der brug for at holde sammen, brug for eftertanke og brug for at sætte målrettet ind, der hvor risikobilledet kræver det. I aften vil vi ære de døde, anerkende de modige politifolk og love hinanden, at frygten ikke må få held til at ændre vores liv.

 

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Det handler om mennesker: Behov for mere solidarisk asylpolitik i EU

Dublin-systemet er brudt sammen. Derfor skal EU skal gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien

Der er flere mennesker på flugt end nogensinde før siden 2. verdenskrig. Mange flygter fra krige og konflikter og endnu flere fra fattigdom, klima og naturkatastrofer. Rigtigt mange søger mod Europa og de store modtagerlande som Grækenland og Italien har nu så dårlige forhold, at Danmark ikke længere sender flygtninge tilbage dertil, selvom det var der, de landede først. Det faktum udstiller med al ønskelig tydelighed, at Dublin-systemet, som vi kender det i dag, er brudt sammen. Det er absolut ikke i Danmarks interesse. Derfor er det afgørende her og nu, at vi gør, hvad vi kan for at få Dublin til at fungere igen.

 EU skal håndhæve fælles standarder 

Der skal sættes en stopper for, at nogle medlemslande bevidst overtræder de fælles spilleregler, men samtidig skal vi også se på, hvordan vi kan hjælpe de hårdest ramte lande med langt mere økonomisk og praktisk hjælp.

Det er afgørende for Radikale Venstre, at mennesker på flugt bliver behandlet ordentligt, uanset hvilket land de kommer til i Europa. Vi skal aldrig ud i et kapløb mod bunden om at behandle asylansøgere dårligst. Det handler om mennesker. Ensartede regler og metoder ville betyde meget for mennesker på flugt. Derfor skal EU gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien.

Lande i ydre grænser skal støttes

Kystbevogtning og grænsekontrol ved EU’s ydre grænser er et af de områder, hvor vi bør samarbejde mere i Europa. Vi skal hjælpe de lande, som tilfældigvis ligger mest udsat, med f.eks. midler, materiel og mandskab. Ingen mennesker skal drukne i Middelhavet, når de flygter fra krig, forfølgelse og fattigdom. Også på dette felt er der akutte problemer, som skal løses. Løsningen er jo ikke bare at lade den kommercielle skibstransport løse de humanitære problemer, som rettelig burde løses af EU-landene i fællesskab.

For i EU har vi tradition for at løse grænseoverskridende udfordringer i et solidarisk fællesskab. Radikale Venstre arbejder for, at det også kommer til at gælde den udfordring, som flygtninge udgør for Europa.

Danmark mere med i EU’s asylpolitik

I dag tager nogle lande – heriblandt Danmark – mange flere flygtninge relativt set, mens en række andre lande kører på frihjul og tager ingen eller alt for få. Derfor vil Radikale Venstre reformere det europæiske asylsystem, så der kommer en mere solidarisk, retfærdig fordeling af flygtninge mellem EU’s medlemslande. Det er alene Radikale Venstres holdning, ikke regeringens. Men det står vi ved og det arbejder vi for.

Stod det til os alene, ville vi gerne have Danmark mere med i den europæiske asylpolitik, men vi er også pragmatiske og realistiske nok til at erkende, at der desværre nok ikke vil være flertal for det i Folketinget de næste mange år. Hvad Danmark konkret skal tilslutte sig, er noget af det, vi skal diskutere, når den kommende analyse af forbeholdets konsekvenser foreligger. Radikale Venstre står ved de aftaler, vi indgår. Derfor vil vi naturligvis acceptere den kommende politiske aftale. Men hvordan aftalen konkret kommer til at se ud, kan vi kun gisne om på nuværende tidspunkt.

 

Asyl og integration hænger sammen: Hjælpen i nærområdet er essentiel, men det er integrationen også

Flygtninge skal hjælpes i nærområderne. På den måde kan flere hjælpes for færre penge, og flygtningene har nemmere ved at vende hjem. Hjælpen i nærområderne kan dog ikke stå alene

Danmark sender i disse år ekstraordinært mange penge til at hjælpe flygtninge ude i verden. Langt de fleste flygtninge skal hjælpes i områder tæt på hjemlandet, for så er det nemmest at vende hjem igen, når forholdene tillader det; og der kan flere hjælpes for færre penge. Ikke mindst til Syriens nabolande, hvor FN og velrenomerede organisationer som Dansk Flygtningehjælp (Danish Refugee Council), Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og andre danske aktører sætter ind for at hjælpe flygtninge med at få et værdigt liv og med at få dækket de basale behov i sikkerhed for krig og forfølgelse.

Men hjælpen i nærområderne kan ikke stå alene. Det skulle man ellers nogen gange tro, hvis man lytter til Venstre og DF.  De mener i hvert fald ikke, det er nødvendigt at gå forrest som humanitær stormagt for at modtage flygtninge, som den konservative leder Fredrik Reinfeldt anbefaler i Sverige.

Og det gør vi jo heller ikke. Asylmodtagesystemet i EU er dysfunktionelt og trænger til en kærlig hånd. Men det fratager ikke Danmark en forpligtelse til at tage vel imod de mennesker, som flygter til hertil, fordi de er individuelt forfulgte eller truet af krigens rædsler. Vi modtager flere end vi længe har gjort og flere asylansøgere får flygtningestatus og ophold her i landet.

Visitationen af asylansøgere er naturligvis forskellig fra sag til sag, men Danmark har som modtagerland en menneskeretlig pligt til at sørge for, at disse mennesker ikke lider overlast og kan leve en menneskelig værdig tilværelse forenelig med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK art. 3 og 8. Derfor giver det ikke mening at tale om asyl uden at tale om integration.

I hvert fald ikke hvis man vil have hele mennesker, som kan komme til at tage vare på sig selv, som kan bidrage til samfundet og som en dag, når hjemlandet igen er trygt, har kapaciteten til at genopbygge et samfund sammen med deres landsmænd. Og netop derfor er jeg glad for, at der i Finansloven bliver afsat ekstra 250 mio. til modtagelse og integration af asylsøgere.

Integrationsindsatsen er essentiel og kommunerne vil gerne løfte ansvaret. Det betyder ikke, det er problemfrit, men det betyder, at der er opgaver, der skal løses, og som kommuner har kapaciteten til at håndtere – ofte i samarbejde med stærke grupper af frivillige. Selv er jeg mest optaget af børnene. Børnene er fremtiden, og vi har en stor forpligtelse til at sørge for, at næste generation ikke bliver tabt på gulvet. Hertil rækker det europæiske asylsystem ikke – men det bør det danske, mener vi i Radikale Venstre. Det handler om mennesker.

Hiv På Borgen: En politikerdyst på viden om hiv og aids

“Der er sket store forbedringer med den medicin, hiv- og aids-ramte får. Desværre er der stadig mange, der stadig er bange for mennesker, der lever med hiv. Det er derfor vores fælles ansvar at aflive fordommene og få mere viden om hiv og aids. Jeg tror, at vi gennem samtale og oplysning kan blive klogere og sammen bekæmpe diskriminationen”

Mandag den 1. december er det World AIDS Day, og sammen med AIDS-Fondet er jeg med til at samle penge ind og sætte fokus på kampen mod hiv og aids.

På World AIDS Day vil jeg dyste mod en række af mine kolleger fra Borgen på min viden om hiv og aids. Det sker, når vi alle samles i Fællessalen på Christiansborg kl. 10 til det endelige vidensopgør, og vinderen af Hiv På Borgen 2014 skal kåres.

Tror du på, at jeg er den politiker, der ved mest om hiv og aids? Så giv et bidrag til min indsamling til fordel for AIDS-Fondets arbejde. Jo større beløb jeg samler ind, jo flere videns-ledetråde får jeg i løbet af dysten.

Så klik på linket: https://www.betternow.org/dk/lone og donér penge til kampen mod hiv og aids og hjælp mig med at løbe med sejren til politikerdysten på World AIDS Day.

Sammen får vi mere viden og støtter en livsvigtig sag.

Tak for din opmærksomhed og rigtig god World AIDS Day!

De bedste hilsner
Lone

Et bedre lokalmiljø betyder mindre plastik

Uforvarende er vi alle med til at forurene havene gennem brugen af kosmetiske produkter og dårlig affaldshåndtering

Senest har vi i november i år set tusindvis af plastikstykker forurene kysten og havet i Øresund. Det truer miljøet og livet i havet (http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/11/10?video_id=97221). Utilstrækkelig affaldshåndtering, især den dårlige nyttiggørelse af plastaffald, forværrer problemet med plastikforurening i havene. Et problem, der er ved at udvikle sig til et af de mest presserende miljøspørgsmål i verden. Nye opgørelser viser, at ca. 70 procent af det marine affald er plast.

Det giver rigtig god mening at genanvende mere plastaffald og dermed deponere mindre og forbrænde mindre. Et væsentligt led i forebyggelsen af affald i havene er et velfungerende system til indsamling og behandling af affald samt god spildevandsbehandling. Her har vi et godt udgangspunkt i Danmark.

I dialog med borgerne om genbrug

I dialog med borgerne om genbrug

Mere genanvendelse af plastaffald skaber et bedre havmiljø. Mere genanvendelse af plastaffald betyder bedre udnyttelse af Jordens ressourcer. Mere genanvendelse af plastaffald giver nye danske arbejdspladser. Vi har alt at vinde og intet at tabe ved at blive bedre til at håndtere plastaffald.

Vi har dog lang vej, før vi er i mål. Jeg har taget et lille skridt i kampen for at minimere brugen af plast og maksimere graden af genbrug. Derfor har jeg fået produceret et indkøbsnet til dine indkøb. Det er syet af aflagt linned fra De Forenede Dampvaskerier af indsatte i danske fængsler og trykt med giftfri farve.

Tænk globalt, tag ansvar lokalt med indkøbsnettet over skulderen

Tænk globalt, tag ansvar lokalt med indkøbsnettet over skulderen

Jeg har taget dette skridt i kampen mod plastik, fordi jeg mener, at vi skal holde bedre hus med ressourcerne og bekæmpe spild ved at genbruge mere. Det kaldes cirkulær økonomi. Og er i kontrast til den lineære brug og smid væk økonomi. Jeg tror på, at vi alle kan være med til at skabe en bæredygtig verden.

Jeg vil arbejde for et bedre lokalmiljø. At tage lokalt ansvar er med til at sikre global bæredygtighed.

Tænk globalt, tag ansvar lokalt.

 

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

PLAST I HAVET – ET OVERSET MILJØPROBLEM?

Invitation til miljøpolitisk salon i min stue på Frederiksberg tirsdag den 28/10 kl.19.30 

Mængden af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Mikroplastik i havet mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Se mit blogindlæg om plast i havet: http://loneloklindt.dk/?p=102

Aftenens oplægsholder er miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change Henrik Beha Pedersen. Plastic Change er en ny dansk NGO med fokus på problemerne med plastik i havmiljøet. Henrik holder oplæg om emnet og fortæller blandt andet om sit seneste togt i Middelhavet for at forske i forekomsten af plastik dér: “Forskere og virksomheder verden over opfordrer til handling når det gælder forureningen med plastik i vandmiljøet. Havfuglearter og hele fødekæder er under pres fra vores manglende håndtering af plastik og EU rykker ud med ny regulering af plastikaffald, en helt ny strategi. Har Danmark sovet i timen og kan vi gøre en forskel, nu hvor EU pålægger medlemsstaterne at handle på problemet?” Læs Henrik Beha Pedersens og Lone Mikkelsens (Det økologiske råd) debatindlæg “Plastik truer vores havmiljø” i dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE2435616/plastik-truer-vores-havmiljoe/

Salon-konceptet er ca. en halv times eksternt oplæg om et emne, som jeg er optaget af – herefter debat, hvor alle kan være med. Lille pause med forfriskning og til sidst politisk debat om et (dags)aktuelt emne eller to.

Tilmelding til salonen er nødvendig senest dagen forinden, efter princippet først til mølle. Skriv til: nannasimone.jensen@gmail.com

Jeg håber vi ses!

IMG_0681IMG_1035

 

Cirkulær økonomi til debat ved Global Green Growth Forum 2014

Den danske regering er vært for det fjerde globale grønne vækstforum – Global Green Growth Forum (3GF) den 20-21 oktober. Dette giver Danmark en unik mulighed at præge verden i retning af en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig fremtid. Fokusset for dette 3GF møde er at ændre forbrugs- og produktionsmønstre, og her har Danmark som storforbruger af ressourcer en kæmpe opgave, men også en masse løsninger parat.

Der er store udfordringer i at opretholde vores levestandard og samtidig sikre ressourcer til fremtidige generationer. Hvis vi prædiker grøn omstilling uden at anerkende, at traditionel vækst ikke rimer på bæredygtighed, risikerer vi en gentagelse af ’succesen’ fra COP15. Det er ikke nok med et ’reality check’ – nøglen til grøn vækst er at bruge den danske tradition, hvor politikere i samarbejde med virksomheder og forbrugere, har skabt bølger af grøn iværksætteri og udviklet nye, grønne forretningsmodeller.

Vejen til grøn omstilling er gennem udbredelsen af nye forretningsmodeller, hvor man går fra at tænke lineært til at tænke cirkulært. Heldigvis har flere virksomheder allerede ændret deres kerneforretning fra at levere produkter til at levere serviceløsninger. Her er serviceløsningen bygget op omkring det traditionelle produkt, men samtidig minimeres forbruget af materialer og energiforbrug gennem hele produktets levetid. Det gavner både klimaet, miljøet og forretningen. Cirkulære forretningsmodeller kan ske ved at tilbagetage produkter til direkte genbrug eller komponentgenbrug. Eller ved at gå fra produktsalg til produktservicesalg, hvor man sælger eller leaser en service, i stedet for et produkt. Cirkulær økonomi er en af de nye veje til bæredygtighed og grøn omstilling.

Investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive teknologier er essentielt for grøn vækst, og det er vigtigt at sikre den nødvendige kapital til udvikling af fremtidens løsninger. Et stigende antal virksomheder har opdaget, at de ved at nytænke deres traditionelle forretningsmodel kan nedbringe ressourceforbruget i hele værdikæden og samtidig udnytte den stigende globale efterspørgsel på grønne løsninger. Flere analyser bekræfter, at ressourceeffektivitet er en god forretning. En tysk undersøgelse, foretaget af COWI sidste år, viser, at små og mellemstore virksomheder i den europæiske fremstillingsindustri hvert år kan hente omkring 5,8 mia. kr. ekstra alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening og sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i produktionen.

Nøglen til succes for 3GF er den gode historie om dansk grøn vækst. Danmark bør i højere grad være en inkubator for fremme af grøn udvikling, grundet vores unikke tradition for grøn nytænkning i samarbejde mellem beslutningstagere, virksomheder og befolkningen. Der er intet alternativ til grøn vækst – men hvem ønsker også et alternativ, når den eneste mulige løsning er bæredygtig på alle parametre? Og så gør det jo ikke noget, at der er et enormt eksportpotentiale i at fremme danske grønne løsninger.