Tag-arkiv: bæredygtig

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970′erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Et øko-litterært samfund baner vejen for bæredygtighed

Mandag d. 5. Maj talte jeg til World Watch Institute’s ”State of the World 2014 Launch & Seminar”, hvor overskriften var: ”Governing for Sustainability”.

World Watch Institute spørger, hvordan man kan skubbe regeringer og forretningsliv til at agere effektivt for at sikre en rimelig fremtid for alle.

Det korte svar er, at vi skal gøre mere for, at dirigere finansielle strømme fra ikke-bæredygtige veje til bæredygtige veje. For at gøre det skal vi gentænke den måde, vi laver forretning på. Og vi skal tænke cirkulært ikke lineært. Derfor har vi brug for et øko-litterært samfund.

Hvad betyder det? Det betyder, ligesom World Watch Institute har gjort klart i deres seneste rapport, at vi har brug for oplyste og engagerede borgere, der skal samarbejde for forandring og bedre politikudvikling. At udvikle et øko-litterært samfund er en kæmpe udfordring, som vi skal overvinde. Forretningslivet, eller dele af forretningslivet, er allerede bevidste og klar til denne forandring. Forretningslivet har derfor brug for øko-litterære forbrugere. Derfor mener jeg, at vi har brug en trekant af borgere, forretningsliv og politikere, der kan inspirere hinanden. På den måde kan vi udvide kredsen af interessenter, der kan gøre det muligt at lave regler/love, der er i offentlighedens interesse – altså tiltag der kan sikre bæredygtigheden.

Se videoen og hør min tale til World Watch Institute her:

Lone Loklindt from Worldwatch Europe on Vimeo.

Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

I sidste uge opfordrede jeg Frederiksberg-Bladets læsere til at komme med bud på, hvordan vi bedst reducerer luftforureningen i byen. Nu har jeg inviteret Søren Have til at være den første gæsteskribent på min “Blog og blandede bolcher”.

Søren Have er ekspert i bæredygtig transport og IT-strategi hos PA Consulting, har en PhD i matematik, kører elbil og så er han en af de ivrigste #dkgreen tweeps med en holdning til det meste på den grønne dagsorden. God læselyst!

Søren Have, 4. maj 2014

I Frederiksberg-bladet d. 29. april 2014 spørger Lone Loklindt: “Har du gode ideer til renere luft i byen?” Lone nævner selv miljøzoner, begrænsning af brændeovne og fremme af elbiler/kollektiv transport som mulige tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efterspørger at der sker noget med miljøzonerne. Brændeovne-problematikken er der nok andre, der skriver om. Så jeg vil i dette indlæg fokusere på elbiler og Frederiksberg.

Frederiksberg er en grøn kommune både helt konkret, med mange træer, men også i den miljømæssige betydning. F.eks. har Frederiksberg Nordens første elektriske skraldebil (som jeg i øvrigt ofte ser i mit kvarter), flere elbiler til gartnere og en pulje til grøn omstilling.

Elbiler er godt for nærmiljøet, både hvad angår støj og røg (de lokale kilder betyder faktisk meget: under VM i halvmaraton faldt partikelforeningen ganske betydeligt). Elbiler udgør også en vigtig del af den grønne omstilling af transportsystemet. Ja, det er rigtigt, at noget af strømmen stadig kommer fra kul, men mere og mere kommer fra vedvarende kilder – i første kvartal af 2014 var f.eks. 40% af DONGs strøm fra vind/sol. Men, som jeg tidligere har beskrevet i Ingeniøren, hvis elbilernes strømforbrug skal hjælpe den grønne omstilling, så skal opladning ske om natten, hvor vinden ofte blæser uden, at der er noget nævneværdigt forbrug. Dette er ikke noget problem for folk i parcelhus med egen indkørsel og oplader. Men inde i byen, hvor bilerne er parkeret på gaden, er det en udfordring.

I vores familie har vi nu kørt elbil i næsten 2 år. Det er vi alle rigtig glade for. Men det havde ikke kunnet hænge sammen, hvis ikke den dagligt kunne lades på min kærestes arbejdsplads: Først var der jo slet ingen ladestandere på Frederiksberg fordi de absolut skulle være Frederiksberg-grønne. Og nu, hvor der faktisk begynder at komme lidt flere elbiler, er der ofte optaget på de 6 (seks!) ladestandere der er på Frederiksberg (2 stk. ved Brandstationen, Rådhuset og Amicisvej). Og samtidig er Københavns Kommune begyndt at kræve parkeringslicens/billet for elbiler under opladning, så nødløsningen med at køre til Nørre Søgade/Vesterport dur ikke rigtig længere.

Nu vil mange så sikkert tænke: “Men så kan han da droppe bilen helt. Biler hører ikke hjemme inde i byen.” Det kan der være noget om. Man kan nå langt med kollektiv transport, delebiler og (lad-)cykler. Og med ændret parkeringsregulering kunne fleres skubbes i denne retning, så nogle af de pt. 23.000 biler på Frederiksberg kunne undgås. Men nogen har et transportbehov, som realistisk set kræver en bil. I det mindste med det nuværende udbud af alternativer.

Det er trist at erkende det, men konklusionen af ovenstående er, at jeg faktisk ikke vil anbefale elbil til folk, der bor i lejlighed og som har et dagligt kørebehov på over 50 km. (Med mindre de altså har en reserveret parkeringsplads eller, som vi, kan lade på arbejdet.)

Jeg vil derfor bede Frederiksberg (og andre kommuner med meget etagebyggeri) om at svare på følgende. Med konsistente svar, vel at mærke:

  1. Ønsker I at forbedre luftkvaliteten i kommunen og mindske borgernes CO2-aftryk?
    [Forventet svar: "Ja, selvfølgelig!"]
  2. Ønsker I, at det fortsat skal være muligt for mange familier (pt. hver tredje på Frederiksberg) at have bil i byen?
    [Forventet svar: "Ja, selvfølgelig!"]
  3. Hvad gør I konkret og aktivt for, at borgerne kan udskifte fossil-biler med elbiler?
    [Forventet svar: Øh ...?]

Mit ønske-svar til sidste spørgsmål er: “Vi har sammen med ladestander-operatørerne Clever og E.ON udarbejdet en smidig og sammenhængende proces, hvorigennem borgere der kun har adgang til elbil i husstanden sikres adgang til oplader på reserveret parkeringsplads, højst 500 meter fra bopælen. P-pladserne med ladestandere er reserveret til elbiler generelt, ikke til specifikke køretøjer. Pladserne forsøges så vidt muligt anlagt på kommunalt område, så de også kan bruges af kommende elbiler i kommunen, men gadeparkering vil også blive reserveret til elbiler om nødvendigt. Parkeringsafgiften for elbiler er som for andre biler.”

Hvad siger Frederiksberg? København? Århus?

Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling

Copenhagen Fashion Summit er verdens største event om bæredygtighed inden for modeindustrien. Dette er stedet, hvor de, der tegner modebranchens bæredygtige fremtid, mødes for at tale om modeindustriens sociale- og miljømæssige ansvar og mulige løsninger

Den danske modebranche har masser af potentiale for både udvikling og vækst. En række aktører fra branchen har nemlig besluttet sig for at være bæredygtige. Det er en unik chance for at skabe vækst i Danmark, hvis vi kan blive markedsførende indenfor bæredygtig mode. Ligesom New Nordic Cooking, der har gået sin sejrsgang verden over, kan bæredygtig mode få tilnavnet New Nordic Fashion.

Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Læs resten

Få kemikalierne ud af tøjet

Vejen mod en bæredygtig modebranche er lang, men det er kampen værd. Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Greenpeace udgav d. 14. januar rapporten ”A little story about the monsters in your closet”. I rapporten gøres det klart, at der er blevet fundet et bredt udsnit af problematiske kemikalier i tøj og fodtøj til børn. Der indgår ikke nogle danske produkter i undersøgelsen. Alligevel er resultaterne ikke ønskværdige. Det er en alvorlig situation, som vi i Danmark skal handle på.

Se rapporten her: http://www.greenpeace.org/eastasia/Global/eastasia/publications/reports/toxics/2013/A%20Little%20Story%20About%20the%20Monsters%20In%20Your%20Closet%20-%20Report.pdf

I Danmark har vi mange store aktører inden for tekstil- og modebranchen – det skal vi være glade for og stolte af, men vi skal også være med til at bekæmpe brugen af skadelige kemikalier i tøjet. I Danmark kan vi derfor arbejde for at påvirke forbruget af kemikalier i produktionslandene ved at sikre, at danske virksomheder har den nødvendige viden og de nødvendige muligheder for at sætte høje krav til deres leverandører. På den måde kan de afgøre, hvilke kemikalier de ikke vil acceptere, at deres leverandører anvender. Jeg ser gerne at vi arbejder endnu hårdere for at få kemikalierne ud af tøjet – for din skyld og for miljøets.

Miljøstyrelsen har lavet denne lille video om kemikalier i tøjet. Fin og informativ, men vi må være endnu mere ambitiøse.

Nyd modeugen.

Lille hav hvad nu?

Lille hav hvad nu? Det er titlen på en fin dokumentarfilm, som handler om miljøet i havet omkring Danmark. Filmen fortæller om, hvordan havets natur eller havmiljøet påvirkes af menneskelig aktivitet, men også om hvordan vi kan høste havets frugter, hvis vi forvalter det på en bæredygtig måde.

Som miljøordfører er jeg naturligvis meget optaget af vandmiljøplanerne og af, hvordan vi bedst styrer påvirkningen fra landbrugets kvælstof og fosforudledninger. Jeg er optaget af, hvordan vi som land udmønter den nye havmiljøstrategi, hvordan vi benytter, beskytter og bevarer naturen i havet. Har vi de nødvendige data til at følge udviklingen? Hvordan kan vi bruge den nye kortlægningsopgave optimalt?

Som nyligt udnævnt fiskeriordfører er jeg meget optaget af, hvordan vi kan fremme det naturskånsomme fiskeri og gøre industrifiskeriet mere bæredygtigt. Hvordan håndterer vi sælerne, så de ikke bliver til skadedyr? Eksperterne i dokumentarfilmen giver deres bud på, hvordan vi forvalter havet omkring Danmark, den del af vores naturgrundlag, som ikke får nær så meget opmærksomhed som skovene, det åbne naturlandskab eller landbrugslandet i Danmark.

Se filmen, slap af og nyd den, den varer 50 minutter, og send mig gerne dine kommentarer.

Lille Hav Hvad Nu? from Bent Yde Joergensen on Vimeo.

 

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.