Tag-arkiv: bæredygtig forbrug

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970′erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Et øko-litterært samfund baner vejen for bæredygtighed

Mandag d. 5. Maj talte jeg til World Watch Institute’s ”State of the World 2014 Launch & Seminar”, hvor overskriften var: ”Governing for Sustainability”.

World Watch Institute spørger, hvordan man kan skubbe regeringer og forretningsliv til at agere effektivt for at sikre en rimelig fremtid for alle.

Det korte svar er, at vi skal gøre mere for, at dirigere finansielle strømme fra ikke-bæredygtige veje til bæredygtige veje. For at gøre det skal vi gentænke den måde, vi laver forretning på. Og vi skal tænke cirkulært ikke lineært. Derfor har vi brug for et øko-litterært samfund.

Hvad betyder det? Det betyder, ligesom World Watch Institute har gjort klart i deres seneste rapport, at vi har brug for oplyste og engagerede borgere, der skal samarbejde for forandring og bedre politikudvikling. At udvikle et øko-litterært samfund er en kæmpe udfordring, som vi skal overvinde. Forretningslivet, eller dele af forretningslivet, er allerede bevidste og klar til denne forandring. Forretningslivet har derfor brug for øko-litterære forbrugere. Derfor mener jeg, at vi har brug en trekant af borgere, forretningsliv og politikere, der kan inspirere hinanden. På den måde kan vi udvide kredsen af interessenter, der kan gøre det muligt at lave regler/love, der er i offentlighedens interesse – altså tiltag der kan sikre bæredygtigheden.

Se videoen og hør min tale til World Watch Institute her:

Lone Loklindt from Worldwatch Europe on Vimeo.

Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling

Copenhagen Fashion Summit er verdens største event om bæredygtighed inden for modeindustrien. Dette er stedet, hvor de, der tegner modebranchens bæredygtige fremtid, mødes for at tale om modeindustriens sociale- og miljømæssige ansvar og mulige løsninger

Den danske modebranche har masser af potentiale for både udvikling og vækst. En række aktører fra branchen har nemlig besluttet sig for at være bæredygtige. Det er en unik chance for at skabe vækst i Danmark, hvis vi kan blive markedsførende indenfor bæredygtig mode. Ligesom New Nordic Cooking, der har gået sin sejrsgang verden over, kan bæredygtig mode få tilnavnet New Nordic Fashion.

Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Læs resten

Få kemikalierne ud af tøjet

Vejen mod en bæredygtig modebranche er lang, men det er kampen værd. Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Greenpeace udgav d. 14. januar rapporten ”A little story about the monsters in your closet”. I rapporten gøres det klart, at der er blevet fundet et bredt udsnit af problematiske kemikalier i tøj og fodtøj til børn. Der indgår ikke nogle danske produkter i undersøgelsen. Alligevel er resultaterne ikke ønskværdige. Det er en alvorlig situation, som vi i Danmark skal handle på.

Se rapporten her: http://www.greenpeace.org/eastasia/Global/eastasia/publications/reports/toxics/2013/A%20Little%20Story%20About%20the%20Monsters%20In%20Your%20Closet%20-%20Report.pdf

I Danmark har vi mange store aktører inden for tekstil- og modebranchen – det skal vi være glade for og stolte af, men vi skal også være med til at bekæmpe brugen af skadelige kemikalier i tøjet. I Danmark kan vi derfor arbejde for at påvirke forbruget af kemikalier i produktionslandene ved at sikre, at danske virksomheder har den nødvendige viden og de nødvendige muligheder for at sætte høje krav til deres leverandører. På den måde kan de afgøre, hvilke kemikalier de ikke vil acceptere, at deres leverandører anvender. Jeg ser gerne at vi arbejder endnu hårdere for at få kemikalierne ud af tøjet – for din skyld og for miljøets.

Miljøstyrelsen har lavet denne lille video om kemikalier i tøjet. Fin og informativ, men vi må være endnu mere ambitiøse.

Nyd modeugen.

Ingen grøn vækst uden rettigheder

Mit seneste indspark til udviklingsdebatten på Altinget, bragt d. 21.10.2013

Jeg vil gerne understrege, at grøn vækst i udviklingspolitikken netop bunder i et ønske om at sikre en bæredygtig udvikling, der kommer den brede befolkning i udviklingslandene til gavn.

Det Radikale Venstre arbejder ikke for vækst, alene for vækstens skyld – men for at skabe forbedringer for befolkningen i udviklingslandene. Udviklingslandene har brug for vækst, og der er brug for, at væksten fremmer livskvaliteten for den brede befolkning. Det er helt afgørende, at befolkningen mærker en langsigtet effekt og en forbedring i deres levevilkår. Indkomstudvikling til den fattigste del af befolkning er prioriteret højt i regeringens strategi, og derfor er vækst vigtig, fordi kagen simpelthen er for lille. Det er ikke kun et spørgsmål om omfordeling, men også om at øge fordelingskilden. Så ja, det er livsvigtigt med vækst, hvis velstandsfremgang skal opnås.

Men det er vigtigt, at det er den rigtige form for vækst – og her ønsker jeg, at farven på væksten skal være grøn. Grøn vækst er miljømæssigt forsvarligt og den skal sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Ved at satse på grøn vækst er vi med til at fremme, at de jobs der skabes i udviklingslandene, varer ved, når ressourcerne ikke slipper op.

Læs resten

Debat: Dit plastaffald ender i havet

AFFALD ELLER GENBRUG. Uforvarende er vi alle med til at forurene havene gennem brugen af kosmetiske produkter og dårlig affaldshåndtering.

MÆNGDEN af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Små og fine partikler (såkaldt mikroplastik) vækker særlig bekymring. De findes alle steder – selv i de fjerneste områder – i højere koncentrationer i vandet end koncentrationen af plankton, viser en rapport, som Bio Intelligence Service har udarbejdet for Europakommissionen.

FOREKOMSTEN af mikroplastik i havet og fødekæden mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Hvis dette mikroplastik og de kemiske stoffer, det indeholder, indtages i store mængder af havets fauna, kan det medføre alvorlig forurening af fødekæden.

Læs resten

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.