Tag-arkiv: Bistand

Udviklingspolitikken under forandring: kan vi forbedre remitternes udviklingseffekt?

Debatindlæg til Altinget Udvikling den 7. april 2015 af Lone Loklindt, RV, Handels-, udviklings og menneskerettighedsordfører

2015 er året hvor hele verden i FN ventes at blive enig om Globale Bæredygtighedsmål. Der er sket meget siden topmødet i Rio 2012. Krigen i Syrien samt en række andre konflikter og naturkatastrofer har skabt mange ustabile regioner og store flygtningestrømme. Der er et rekordstort behov for penge. Behovet for nødhjælp får nu FN til at kalde på udviklingsmidler til at bidrage til opbygning af robuste civilsamfund i de nærområder, som har taget imod et usædvanligt stort antal flygtninge. Det betyder, at vi i situationen kommer til at bruge flere bistandsmidler i lande som ikke er U-lande fordi de indtægtsmæssigt ikke hører til de fattigste.

Det en udfordring, at nogle af verdens fattigste mennesker bor i lande hvor der er stigende rigdom, men kæmpestor ulighed internt i landet. Det er et dilemma, som den konventionelle udviklingspolitik har svært ved at løse.

Vi ved samtidig, at udviklingsbistanden i dag kun udgør en mindre del af de finansielle strømme ind i landene, mens udenlandske investeringer, FDI og remitter udgør nogle helt andre summer. De penge som migrantarbejdere, flygtninge og udvandrede borgere sender hjem til familien udgør større og større beløb. Men effekten kunne givetvis blive større, hvis den var bedre koordineret og rettet mod hele lokalsamfund og ikke mindst hvis man kunne undgå at transfer-bankerne tager op til 20 procent i overførselsgebyr.

Læs resten

Min tale til landsmødet 2014 om syriske flygtninge i Tyrkiet

Kære Landsmøde,

Egentlig ville jeg have talt om miljøpolitik, bæredygtighed og grøn omstilling, men jeg bliver nødt til at fortælle om, hvad jeg lige har oplevet i Tyrkiet.

I torsdags besøgte jeg en flygtningelejr med 10.000 syriske flygtninge i Tyrkiet. 10.000 mennesker som har fået livet sat på hold på ubestemt tid. Lejren ligger meget tæt på Aleppo, hvor oprørerne stadig holder stand mod både regeringshær og ISIS, omend med større og større besvær. Det gjorde et stort indtryk at få indblik i flygtningenes hverdag. Lige så glad jeg selv kan blive af at se børnene lege, lige så trist bliver jeg af at se mænd med opgivende udtryk i øjnene, mænd som ikke længere kan forsørge familien, mænd som ikke ved om de nogensinde kan vende hjem igen af frygt for Assads repressalier. Ja og det var svært at svare på deres meget direkte spørgsmål, om hvorfor Vesten kun vil bekæmpe ISIS terrorister, om ikke vi mente Assad var lige så slem?

Ud af Syriens 25 millioner indbyggere er der nu 11 mio. som har brug for akut nødhjælp – og næsten lige så mange er flygtet fra deres hjem pga. usikkerheden og de blodige konflikter. Sidste år besøgte jeg Libanon og Jordan, hvor jeg var vildt imponeret over de opgaver som nabolandene løfter. Lige så fuld af anerkendelse er jeg over tyrkernes indsats og gæstfrihed. Tyrkiet har modtaget 1,3 mio. syrere, kun 20% bor i lejre, resten bor udenfor i det tyrkiske samfund. Det er værd at anerkende deres gæstfrihed.

Vi besøgte også et af Dansk Flygtningehjælps communitycentre, hvor især kvinder og børn kom for at få støtte, deltage i sykurser, idræt og ikke mindst aktiviteter for børnene. Igen oplevede jeg hvor godt og professionelt Dansk Flygtningehjælp arbejder i felten. Danmark har bidraget meget for at hjælpe syrerne i nærområdet. Det kan vi godt være stolte af. Men vi kan og bør gøre endnu mere.  Når jeg spurgte kvinderne, hvad de ønskede sig mest, var det, at børnene kom i skole. Tre fjerdele af flygtningebørnene går ikke i skole, og hvis vi ikke internationalt gør noget ved det, bliver det ikke bare en tabt syrisk generation, men også det allerbedste rekrutteringsgrundlag for foreign fighters til ISIS.

Der har aldrig været flere mennesker på flugt fra naturkatastrofer og konflikter i verden. Det har været den blodigste sommer længe, med store lidelser i Gaza, Irak, Eritrea og ikke mindst i Syrien, nu på 3. år. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu laver en regel der tydeliggør, at vi kan tage imod flygtninge fra områder med uro og krig uden, at de nødvendigvis er individuelt forfulgte. På den måde tydeliggør vi vores ansvar på linje med de øvrige EU-lande.

Også i det lys er det mig komplet uforståeligt, at Venstre og Dansk Folkeparti vil skære ned på udviklingsbistand og indsatsen for mennesker på flugt. De problematiserer det arabiske initiativ, og jeg skal da ellers love for, at der er brug for både nødhjælp og kapacitetsopbygning.

Så længe verden er så ulige, som den er, vil Radikale Venstre kæmpe for, at en procent – én sølle procent af BNI – skal gå til bistand til verdens mest udsatte. Vi har et internationalt medansvar, præcis som vi hørte det i den svenske valgkamp.

Jeg ville ønske, at det store flertal af danskere ligesom vores svenske naboer ville kæmpe for visionen om Danmark som en humanitær stormagt. Det vil jeg i hvert fald gøre mit til. Det nye udspil er et skridt på den vej.

Møde i en tyrkisk flytningelejr for syrere nær den syriske grænse.

Møde i en tyrkisk flytningelejr for syrere nær den syriske grænse.

 

Formand for Folketinget, Mogens Lykketoft  og jeg foran St. Pierre Church i Hayat  på Præsidiets rejse til Tyrkiet.

Formand for Folketinget, Mogens Lykketoft og jeg foran St. Pierre Church i Hayat på Præsidiets rejse til Tyrkiet.