Tag-arkiv: grøn omstilling

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Cirkulær økonomi til debat ved Global Green Growth Forum 2014

Den danske regering er vært for det fjerde globale grønne vækstforum – Global Green Growth Forum (3GF) den 20-21 oktober. Dette giver Danmark en unik mulighed at præge verden i retning af en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig fremtid. Fokusset for dette 3GF møde er at ændre forbrugs- og produktionsmønstre, og her har Danmark som storforbruger af ressourcer en kæmpe opgave, men også en masse løsninger parat.

Der er store udfordringer i at opretholde vores levestandard og samtidig sikre ressourcer til fremtidige generationer. Hvis vi prædiker grøn omstilling uden at anerkende, at traditionel vækst ikke rimer på bæredygtighed, risikerer vi en gentagelse af ’succesen’ fra COP15. Det er ikke nok med et ’reality check’ – nøglen til grøn vækst er at bruge den danske tradition, hvor politikere i samarbejde med virksomheder og forbrugere, har skabt bølger af grøn iværksætteri og udviklet nye, grønne forretningsmodeller.

Vejen til grøn omstilling er gennem udbredelsen af nye forretningsmodeller, hvor man går fra at tænke lineært til at tænke cirkulært. Heldigvis har flere virksomheder allerede ændret deres kerneforretning fra at levere produkter til at levere serviceløsninger. Her er serviceløsningen bygget op omkring det traditionelle produkt, men samtidig minimeres forbruget af materialer og energiforbrug gennem hele produktets levetid. Det gavner både klimaet, miljøet og forretningen. Cirkulære forretningsmodeller kan ske ved at tilbagetage produkter til direkte genbrug eller komponentgenbrug. Eller ved at gå fra produktsalg til produktservicesalg, hvor man sælger eller leaser en service, i stedet for et produkt. Cirkulær økonomi er en af de nye veje til bæredygtighed og grøn omstilling.

Investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive teknologier er essentielt for grøn vækst, og det er vigtigt at sikre den nødvendige kapital til udvikling af fremtidens løsninger. Et stigende antal virksomheder har opdaget, at de ved at nytænke deres traditionelle forretningsmodel kan nedbringe ressourceforbruget i hele værdikæden og samtidig udnytte den stigende globale efterspørgsel på grønne løsninger. Flere analyser bekræfter, at ressourceeffektivitet er en god forretning. En tysk undersøgelse, foretaget af COWI sidste år, viser, at små og mellemstore virksomheder i den europæiske fremstillingsindustri hvert år kan hente omkring 5,8 mia. kr. ekstra alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening og sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i produktionen.

Nøglen til succes for 3GF er den gode historie om dansk grøn vækst. Danmark bør i højere grad være en inkubator for fremme af grøn udvikling, grundet vores unikke tradition for grøn nytænkning i samarbejde mellem beslutningstagere, virksomheder og befolkningen. Der er intet alternativ til grøn vækst – men hvem ønsker også et alternativ, når den eneste mulige løsning er bæredygtig på alle parametre? Og så gør det jo ikke noget, at der er et enormt eksportpotentiale i at fremme danske grønne løsninger.

Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling

Copenhagen Fashion Summit er verdens største event om bæredygtighed inden for modeindustrien. Dette er stedet, hvor de, der tegner modebranchens bæredygtige fremtid, mødes for at tale om modeindustriens sociale- og miljømæssige ansvar og mulige løsninger

Den danske modebranche har masser af potentiale for både udvikling og vækst. En række aktører fra branchen har nemlig besluttet sig for at være bæredygtige. Det er en unik chance for at skabe vækst i Danmark, hvis vi kan blive markedsførende indenfor bæredygtig mode. Ligesom New Nordic Cooking, der har gået sin sejrsgang verden over, kan bæredygtig mode få tilnavnet New Nordic Fashion.

Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Læs resten

Innovation og grøn vækst i affaldssektoren

Danmark tilbage i førertrøjen

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald ressourcer. Ressourcer som vi skal blive bedre til at udnytte og genanvende. Derfor glæder jeg mig til at deltage i DAKOFAs årskonference d. 26.-27. september, hvor den grønne omstilling er i fokus.

Det er et spændende program:

http://www.dakofa.dk/Aktiviteter/konferencer_seminarer/130926/Materiale/dakofa_program_high.pdf

Læs resten

Brugte mobiler er en guldgrube

Brugte mobiltelefoner er ikke en kilde til affald, derimod er de fulde af knappe ressourcer, der kan genanvendes til glæde for samfundsøkonomien og miljøet.

Der er ingen tal for, hvor mange mobiltelefoner der er i Danmark. Sikkert er, at der hvert år bliver købt 4,8 millioner mobiltelefoner, hvoraf kun ti procent bliver genanvendt. Det viser klart og tydeligt, at vi ikke er gode nok til at genanvende jordens knappe ressourcer.

Dermed ikke sagt, at de resterende 90 procent ryger i skraldespanden. Mange har dem liggende hjemme i skuffen. Denne pulterkammereffekt udgør en sand guldgrube. Hvis vi kan udarbejde et effektivt retursystem, hvor alle, som i løbet af et år udskifter deres telefon, afleverer deres telefon til genanvendelse, er den samlede gevinst 118 millioner kroner.

Ideen med en pant-ordning er, at langt flere mobiltelefoner vil blive afleveret til genanvendelse i stedet for at blive smidt forkert ud. Og danskerne vil gerne have en pant-ordning. Tre ud af fire adspurgte i en Gallup-undersøgelse fra sidste år er positive over for pant på mobiltelefoner, skriver Danmarks Naturfredningsforening (her).

Læs resten

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

Pant kan sikre mere genanvendelse

Pant kan sikre, at flere ressoucer bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Derfor skal der laves flere forsøg med retursystemer

Batterier, mobiltelefoner og småt elektronik indeholder masser af værdifulde ressourcer, som samtidig er uønskede i det omgivende miljø. De eksisterende indsamlingsordninger er ikke optimale, og mange batterier og små stykker elektronik havner hver dag i skraldespanden og bliver derfor ikke udnyttet optimalt, samtidig med at de øger mængden af miljøfarlige stoffer i husholdningsaffaldet.

Hvis man lytter til vismændene, bør vi derfor overveje at indføre et pantsystem i stil med det effektive retursystem, vi har til dåser og flasker.

I vismændenes miljøøkonomiske rapport fra sidste uge var affald et af temaerne. Affaldshåndtering har til formål at undgå forurening, men i takt med stigende råvarepriser er genanvendelse og ressourceeffektivitet også blevet en vigtig dimension. Ifølge vismændene skal genanvendelse kun bruges, hvis det er økonomisk forsvarligt, men ifølge EU’s affaldshieraki skal affaldshåndteringen også i Danmark fremme genbrug og genanvendelse forud for forbrænding og deponering på lossepladser. Vugge-til-vugge-tænkningen eller den cirkulære økonomi er således idealet. Ressourceknaphed og genanvendelse bliver også centralt i regeringens ressourcestrategi, som kommer her i foråret.

Effektive systemer

Forskellige take-back-ordninger viser tydeligt, at de brugte produkter har værdi, enten direkte som input til ny produktion, eller indirekte i forhold til producentens ansvar for bortskaffelsen. Nokia tilbyder at tage den gamle telefon tilbage mod betaling, ligesom H&M lige er begyndt at tage tøj retur i bytte for en rabat på nyt køb. Spørgsmålet er om disse “private” retursystemer kan indfri forventningerne. Udfordringen omkring genanvendelse ligger nemlig i at skabe effektive retursystemer, så man dels får indsamlet og udsorteret de enkelte typer materialer på den nemmeste og billigste måde, dels opnår så betydelige mængder, at genindvinding bliver rentabel.

Radikale Venstre har allerede flere gange foreslået, at man overvejer pant som en måde at sikre en effektiv indsamling, men forudsætningen er naturligvis, at det kan ske uden unødigt bureaukrati. For øjeblikket er der igangsat et projekt under Den grønne omstillingsfond (tidl. Fornyelsesfonden), som har til formål at afdække muligheden for en pantløsning inden for tekstil. Det vigtigste er, at retursystemer granskes og udfordres gennem forsøg og offentlig debat. Lige så naturligt det er for os at putte de tomme dåser i flaskeautomaten, lige så naturligt bliver det måske at aflevere småt elektronik, mobiltelefoner og brugt tøj i dertil indrettede automater, så ressourcerne kan genanvendes optimalt, frem for som nu, for en stor del, at havne i forbrændingen.