Tag-arkiv: menneskeret

Udviklingspolitikken under forandring: kan vi forbedre remitternes udviklingseffekt?

Debatindlæg til Altinget Udvikling den 7. april 2015 af Lone Loklindt, RV, Handels-, udviklings og menneskerettighedsordfører

2015 er året hvor hele verden i FN ventes at blive enig om Globale Bæredygtighedsmål. Der er sket meget siden topmødet i Rio 2012. Krigen i Syrien samt en række andre konflikter og naturkatastrofer har skabt mange ustabile regioner og store flygtningestrømme. Der er et rekordstort behov for penge. Behovet for nødhjælp får nu FN til at kalde på udviklingsmidler til at bidrage til opbygning af robuste civilsamfund i de nærområder, som har taget imod et usædvanligt stort antal flygtninge. Det betyder, at vi i situationen kommer til at bruge flere bistandsmidler i lande som ikke er U-lande fordi de indtægtsmæssigt ikke hører til de fattigste.

Det en udfordring, at nogle af verdens fattigste mennesker bor i lande hvor der er stigende rigdom, men kæmpestor ulighed internt i landet. Det er et dilemma, som den konventionelle udviklingspolitik har svært ved at løse.

Vi ved samtidig, at udviklingsbistanden i dag kun udgør en mindre del af de finansielle strømme ind i landene, mens udenlandske investeringer, FDI og remitter udgør nogle helt andre summer. De penge som migrantarbejdere, flygtninge og udvandrede borgere sender hjem til familien udgør større og større beløb. Men effekten kunne givetvis blive større, hvis den var bedre koordineret og rettet mod hele lokalsamfund og ikke mindst hvis man kunne undgå at transfer-bankerne tager op til 20 procent i overførselsgebyr.

Læs resten

Det handler om mennesker: Behov for mere solidarisk asylpolitik i EU

Dublin-systemet er brudt sammen. Derfor skal EU skal gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien

Der er flere mennesker på flugt end nogensinde før siden 2. verdenskrig. Mange flygter fra krige og konflikter og endnu flere fra fattigdom, klima og naturkatastrofer. Rigtigt mange søger mod Europa og de store modtagerlande som Grækenland og Italien har nu så dårlige forhold, at Danmark ikke længere sender flygtninge tilbage dertil, selvom det var der, de landede først. Det faktum udstiller med al ønskelig tydelighed, at Dublin-systemet, som vi kender det i dag, er brudt sammen. Det er absolut ikke i Danmarks interesse. Derfor er det afgørende her og nu, at vi gør, hvad vi kan for at få Dublin til at fungere igen.

 EU skal håndhæve fælles standarder 

Der skal sættes en stopper for, at nogle medlemslande bevidst overtræder de fælles spilleregler, men samtidig skal vi også se på, hvordan vi kan hjælpe de hårdest ramte lande med langt mere økonomisk og praktisk hjælp.

Det er afgørende for Radikale Venstre, at mennesker på flugt bliver behandlet ordentligt, uanset hvilket land de kommer til i Europa. Vi skal aldrig ud i et kapløb mod bunden om at behandle asylansøgere dårligst. Det handler om mennesker. Ensartede regler og metoder ville betyde meget for mennesker på flugt. Derfor skal EU gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien.

Lande i ydre grænser skal støttes

Kystbevogtning og grænsekontrol ved EU’s ydre grænser er et af de områder, hvor vi bør samarbejde mere i Europa. Vi skal hjælpe de lande, som tilfældigvis ligger mest udsat, med f.eks. midler, materiel og mandskab. Ingen mennesker skal drukne i Middelhavet, når de flygter fra krig, forfølgelse og fattigdom. Også på dette felt er der akutte problemer, som skal løses. Løsningen er jo ikke bare at lade den kommercielle skibstransport løse de humanitære problemer, som rettelig burde løses af EU-landene i fællesskab.

For i EU har vi tradition for at løse grænseoverskridende udfordringer i et solidarisk fællesskab. Radikale Venstre arbejder for, at det også kommer til at gælde den udfordring, som flygtninge udgør for Europa.

Danmark mere med i EU’s asylpolitik

I dag tager nogle lande – heriblandt Danmark – mange flere flygtninge relativt set, mens en række andre lande kører på frihjul og tager ingen eller alt for få. Derfor vil Radikale Venstre reformere det europæiske asylsystem, så der kommer en mere solidarisk, retfærdig fordeling af flygtninge mellem EU’s medlemslande. Det er alene Radikale Venstres holdning, ikke regeringens. Men det står vi ved og det arbejder vi for.

Stod det til os alene, ville vi gerne have Danmark mere med i den europæiske asylpolitik, men vi er også pragmatiske og realistiske nok til at erkende, at der desværre nok ikke vil være flertal for det i Folketinget de næste mange år. Hvad Danmark konkret skal tilslutte sig, er noget af det, vi skal diskutere, når den kommende analyse af forbeholdets konsekvenser foreligger. Radikale Venstre står ved de aftaler, vi indgår. Derfor vil vi naturligvis acceptere den kommende politiske aftale. Men hvordan aftalen konkret kommer til at se ud, kan vi kun gisne om på nuværende tidspunkt.

 

Asyl og integration hænger sammen: Hjælpen i nærområdet er essentiel, men det er integrationen også

Flygtninge skal hjælpes i nærområderne. På den måde kan flere hjælpes for færre penge, og flygtningene har nemmere ved at vende hjem. Hjælpen i nærområderne kan dog ikke stå alene

Danmark sender i disse år ekstraordinært mange penge til at hjælpe flygtninge ude i verden. Langt de fleste flygtninge skal hjælpes i områder tæt på hjemlandet, for så er det nemmest at vende hjem igen, når forholdene tillader det; og der kan flere hjælpes for færre penge. Ikke mindst til Syriens nabolande, hvor FN og velrenomerede organisationer som Dansk Flygtningehjælp (Danish Refugee Council), Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og andre danske aktører sætter ind for at hjælpe flygtninge med at få et værdigt liv og med at få dækket de basale behov i sikkerhed for krig og forfølgelse.

Men hjælpen i nærområderne kan ikke stå alene. Det skulle man ellers nogen gange tro, hvis man lytter til Venstre og DF.  De mener i hvert fald ikke, det er nødvendigt at gå forrest som humanitær stormagt for at modtage flygtninge, som den konservative leder Fredrik Reinfeldt anbefaler i Sverige.

Og det gør vi jo heller ikke. Asylmodtagesystemet i EU er dysfunktionelt og trænger til en kærlig hånd. Men det fratager ikke Danmark en forpligtelse til at tage vel imod de mennesker, som flygter til hertil, fordi de er individuelt forfulgte eller truet af krigens rædsler. Vi modtager flere end vi længe har gjort og flere asylansøgere får flygtningestatus og ophold her i landet.

Visitationen af asylansøgere er naturligvis forskellig fra sag til sag, men Danmark har som modtagerland en menneskeretlig pligt til at sørge for, at disse mennesker ikke lider overlast og kan leve en menneskelig værdig tilværelse forenelig med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK art. 3 og 8. Derfor giver det ikke mening at tale om asyl uden at tale om integration.

I hvert fald ikke hvis man vil have hele mennesker, som kan komme til at tage vare på sig selv, som kan bidrage til samfundet og som en dag, når hjemlandet igen er trygt, har kapaciteten til at genopbygge et samfund sammen med deres landsmænd. Og netop derfor er jeg glad for, at der i Finansloven bliver afsat ekstra 250 mio. til modtagelse og integration af asylsøgere.

Integrationsindsatsen er essentiel og kommunerne vil gerne løfte ansvaret. Det betyder ikke, det er problemfrit, men det betyder, at der er opgaver, der skal løses, og som kommuner har kapaciteten til at håndtere – ofte i samarbejde med stærke grupper af frivillige. Selv er jeg mest optaget af børnene. Børnene er fremtiden, og vi har en stor forpligtelse til at sørge for, at næste generation ikke bliver tabt på gulvet. Hertil rækker det europæiske asylsystem ikke – men det bør det danske, mener vi i Radikale Venstre. Det handler om mennesker.

Min tale til landsmødet 2014 om syriske flygtninge i Tyrkiet

Kære Landsmøde,

Egentlig ville jeg have talt om miljøpolitik, bæredygtighed og grøn omstilling, men jeg bliver nødt til at fortælle om, hvad jeg lige har oplevet i Tyrkiet.

I torsdags besøgte jeg en flygtningelejr med 10.000 syriske flygtninge i Tyrkiet. 10.000 mennesker som har fået livet sat på hold på ubestemt tid. Lejren ligger meget tæt på Aleppo, hvor oprørerne stadig holder stand mod både regeringshær og ISIS, omend med større og større besvær. Det gjorde et stort indtryk at få indblik i flygtningenes hverdag. Lige så glad jeg selv kan blive af at se børnene lege, lige så trist bliver jeg af at se mænd med opgivende udtryk i øjnene, mænd som ikke længere kan forsørge familien, mænd som ikke ved om de nogensinde kan vende hjem igen af frygt for Assads repressalier. Ja og det var svært at svare på deres meget direkte spørgsmål, om hvorfor Vesten kun vil bekæmpe ISIS terrorister, om ikke vi mente Assad var lige så slem?

Ud af Syriens 25 millioner indbyggere er der nu 11 mio. som har brug for akut nødhjælp – og næsten lige så mange er flygtet fra deres hjem pga. usikkerheden og de blodige konflikter. Sidste år besøgte jeg Libanon og Jordan, hvor jeg var vildt imponeret over de opgaver som nabolandene løfter. Lige så fuld af anerkendelse er jeg over tyrkernes indsats og gæstfrihed. Tyrkiet har modtaget 1,3 mio. syrere, kun 20% bor i lejre, resten bor udenfor i det tyrkiske samfund. Det er værd at anerkende deres gæstfrihed.

Vi besøgte også et af Dansk Flygtningehjælps communitycentre, hvor især kvinder og børn kom for at få støtte, deltage i sykurser, idræt og ikke mindst aktiviteter for børnene. Igen oplevede jeg hvor godt og professionelt Dansk Flygtningehjælp arbejder i felten. Danmark har bidraget meget for at hjælpe syrerne i nærområdet. Det kan vi godt være stolte af. Men vi kan og bør gøre endnu mere.  Når jeg spurgte kvinderne, hvad de ønskede sig mest, var det, at børnene kom i skole. Tre fjerdele af flygtningebørnene går ikke i skole, og hvis vi ikke internationalt gør noget ved det, bliver det ikke bare en tabt syrisk generation, men også det allerbedste rekrutteringsgrundlag for foreign fighters til ISIS.

Der har aldrig været flere mennesker på flugt fra naturkatastrofer og konflikter i verden. Det har været den blodigste sommer længe, med store lidelser i Gaza, Irak, Eritrea og ikke mindst i Syrien, nu på 3. år. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu laver en regel der tydeliggør, at vi kan tage imod flygtninge fra områder med uro og krig uden, at de nødvendigvis er individuelt forfulgte. På den måde tydeliggør vi vores ansvar på linje med de øvrige EU-lande.

Også i det lys er det mig komplet uforståeligt, at Venstre og Dansk Folkeparti vil skære ned på udviklingsbistand og indsatsen for mennesker på flugt. De problematiserer det arabiske initiativ, og jeg skal da ellers love for, at der er brug for både nødhjælp og kapacitetsopbygning.

Så længe verden er så ulige, som den er, vil Radikale Venstre kæmpe for, at en procent – én sølle procent af BNI – skal gå til bistand til verdens mest udsatte. Vi har et internationalt medansvar, præcis som vi hørte det i den svenske valgkamp.

Jeg ville ønske, at det store flertal af danskere ligesom vores svenske naboer ville kæmpe for visionen om Danmark som en humanitær stormagt. Det vil jeg i hvert fald gøre mit til. Det nye udspil er et skridt på den vej.

Møde i en tyrkisk flytningelejr for syrere nær den syriske grænse.

Møde i en tyrkisk flytningelejr for syrere nær den syriske grænse.

 

Formand for Folketinget, Mogens Lykketoft  og jeg foran St. Pierre Church i Hayat  på Præsidiets rejse til Tyrkiet.

Formand for Folketinget, Mogens Lykketoft og jeg foran St. Pierre Church i Hayat på Præsidiets rejse til Tyrkiet.

 

 

 

Folkemødet på Bornholm 2014

Miljø, mode & design: Fra catwalk til vaskemaskine

Modebranchen er en af verdens største miljøsyndere, men samtidig en af de mest effektive kommunikationsplatforme. Kan modebranchen og andre kreative erhverv være med til at kommunikere miljøspørgsmål og på den måde være med til at ændre samfundets holdning til forbrug? Det satte jeg til debat i det radikale telt på Folkemødet sammen med Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute og Morten Lehmann fra IC Companys.


Godt og blandet fra de mange gode debatter på Folkemødet

Jeg fik i år diskuteret alt fra den robuste borger, til hvorfor frivillige er nødvendige i udviklingsarbejdet, videre til hvilket butiksliv vi ønsker i Danmark, til en verden med fossilfri transport – det har været en fantastisk oplevelse.


Unge som gamle nyder år efter år Folkemødet, og jeg må også selv sige: “Jeg er fan”. Efter en weekend spækket med gode oplevelse, intense debatter, folkefest og en “nær” dialog som ikke findes andre steder, har jeg fået ny energi. Energi til at arbejde endnu hårdere for at komme i mål med mine og radikales politiske mål. Tak.


 

Optakt til valgkampagne på Christiansborg

Vil du have indblik i mit politiske arbejde i Folketinget som formand for Miljøudvalget og folketingsmedlem for Radikale Venstre? Og vil du høre mere om, hvordan du kan sætte dit præg på min politiske kampagne op til det kommende folketingsvalg?

Ingen ved, præcist hvornår der bliver trykket på valgknappen, måske til næste forår, måske før, men én ting er sikkert: Det kommer til at ske senest i september 2015. Du kan stadig nå at få indflydelse og hjælpe til i arbejdet for grøn omstilling, international udvikling, menneskerettigheder og socialliberale værdier i min kampagne.

Så kom ind og mød mig mandag d. 28. april 2014 kl. 18.00-21.00 i Radikale Venstres gruppeværelse på Christiansborg

De indledende knæbøjninger til folketingsvalget starter allerede nu, og jeg vil derfor gerne invitere dig ind bag Borgens mure til en bid mad og en snak om, bl.a. hvordan min politiske dagligdag forløber, hvordan Miljøudvalget, som jeg er formand for, fungerer, hvad vi beskæftiger os med i Radikale Venstre, og hvad jeg har af politiske ambitioner for fremtiden. Samtidig vil jeg gerne høre, hvad dine politiske drømme er, hvad der giver dig værdi og motiverer dig til nytænkning og handling. Jeg vil gerne føre en kampagne, hvor du er med til at skabe udtrykket.

Du behøver ikke møde op med politiske erfaringer eller en bestemt baggrund i rygsækken. Da der er tale om en fritidsbeskæftigelse, vurderer du naturligvis selv, hvor meget tid du har mulighed for at lægge i kampagnen. Det afgørende er, at du har nysgerrigheden, engagementet og lysten til at gøre en forskel.

Programmet for aftenen er følgende:

-       Politisk oplæg

-       Rundvisning på den radikale gang og gruppeværelse på Christiansborg

-       Input og idéudveksling

-       Opsummering og fremtidige initiativer

Du tilmelder dig hos min kampagneleder david.jorgensen@ft.dk inden d. 25/4.

Jeg glæder mig til at se dig.

De bedste hilsner

Lone Loklindt

Tværpolitisk sælskinds-initiativ til hofballet

Foto af Hasse Ferrold

Foto af Hasse Ferrold

I december 2013 udgav Verdensnaturfonden, WWF, en rapport hvoraf det fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig. Hertil kommer, at sælfangst er af stor kulturel og økonomisk betydning for grønlandske fangere. Desværre er den grønlandske sælskindseksport blevet skadet over de seneste år på grund af anti-sælfangstkampagner samt EU’s importforbud af sælskind. Med den nye viden om grønlandske sælfangst vil et tværpolitisk initiativ for fremme af grønlandsk sælskind sætte fokus på sælfangstens kulturelle og økonomiske betydning i Grønland.

- Salget af grønlandsk sæl er gået helt i stå, fordi europæerne tror, det er forbudt, men det er både bæredygtigt, smukt og et vigtigt levegrundlag for grønlandske fangere. Heldigvis har danske modedesignere fået øjnene op for, hvor smukt og autentisk et materiale det er. Derfor har jeg besluttet at få syet en sælskindsjakke – til hofballet – men heldigvis også til hverdag. Jakken er designet af Mia Lisa Spon og syet af buntmager Pia Christensen, siger Lone Loklindt.

Hofballet og det tværpolitiske sælskinds-initiativ har haft bred interesse. Politiken kaldte det solidaritetssæl og i Lokalavisen Frederiksberg var der fokus på mit første hofbal, de skrev:

“I går, onsdag, var Lone Loklindt til hofbal iført en smart sælskindsjakke, i dag er der høring i Folketinget om sælfangst i Grønland. Flere politikere er uenige med EU’s importforbud af sælskind fra Grønland. Verdensnaturfonden, WWF, udgav en rapport i slutningen af 2013, hvor det  fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig.”

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/633-mit-forste-hofbal

Kvæl kvindehandlen i København


9 af kvindehandelens københavnske bagmænd sidder nu på anklagebænken takket være en intensiv politiefterforskning. Det er en sejr for kampen mod kvindehandel.

Bevismaterialet består overvejende af telefonaflytninger. Vidneudsagn, som kunne styrke sagen, og sikre, at sagernes fulde omfang bliver belyst, er det desværre småt med. Det skyldes, at bagmændenes magt uden problemer rækker ud mellem tremmerne på fængselscellen og både ud på gaden og helt hjem til Rumænien, hvor kvindernes familie og slægtninge bor. Kvinderne kan med god grund frygte for repressalier – både eget og familiens liv og helbred – hvis de vidner og dermed bidrager til at give bagmændene den ekstra lange fængselsstraf, som de givetvis fortjener.

Derfor kan vi sagtens risikere, at selv om de anklagede kendes skyldige, så får de en væsentlig mildere straf, end deres forbrydelser berettiger til. Sådan er det, for i et retssamfund skal beviserne selvfølgelig ”holde i retten”. Forklaringen er, at de pågældende kvinder oftest ender med en enkeltbillet retur til hjemlandet, så selv i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en akut trussel mod børn, søskende, forældre eller andre familiemedlemmer, så er incitamentet til at hjælpe politiet stort set nul. Udsigten til den beskyttelse der kunne ligge i bare en midlertidig opholdstilladelse er stort set også nul. Konsekvensen er, at politiets efterforskning besværliggøres, og de få sager, som efter en ihærdig indsats bringes for domstolene, er mindre end de havde behøvet at være. Vi får med andre ord knaldet færre bagmænd for mindre kriminalitet for de samme penge, og dermed frasiger vi os også muligheden for at lægge det maksimale pres på bagmændene og deres ekstremt lukrative forretning.

De helt store tabere er selvfølgelig de handlede kvinder. Men som kvinde og menneskerettighedsordfører mener jeg også, at der både er afgørende principper og værdier på spil. Jeg vil derfor gerne stille følgende spørgsmål. Kan vi fortsat stiltiende acceptere, at disse kvinders nægtes basale rettigheder og beskyttelse, eller har vi som samfund et moralsk ansvar, som rækker ud over vores juridiske forpligtelser?  Er vi ikke tvunget til at gøre vores ypperste for at optimere indsatsen og kvæle kvindehandlen i København – og for den sags skyld i også i resten af landet, hvor fænomenet er mindre synligt?

Copenhagen Fashion Week – nej til kopivarer

Copenhagen Fashion Week står for døren og en lang række danske designere skal vise deres nyeste kreationer frem for verden. Det skal vi være stolte af og glade for. Den danske mode- og tekstilindustri omsætter for mere end 30 milliarder kroner om året, hvor mere end 80 procent af indtjeningen kommer fra salg i udlandet. I København er modeugen en international begivenhed. Det er ikke tilfældigt. Det understreger, at den danske modebranche er en af Danmarks største eksporterhverv. En branche der beskæftiger cirka 10.000 i Danmark.

I kølvandet på en mode- og tekstilindustri i udvikling følger desværre også knap så gode ting. Populære men også dyre produkter får en lang række aktører til at producere illegale kopiprodukter. Det er selvfølgelig ulovligt at kopiere et mærkes produkter, fordi de har brugt tid og kræfter på at opbygge et produkt og et image, der viser, hvem de er. Hvad der er straks værre, er de afledte konsekvenser, som produktionen af kopivarer har for både miljø og mennesker. Hvis man skal bekæmpe produktionen, bliver vi også nødt til at bekæmpe køb og salg af produkterne.

FN har netop lanceret en kampagne under navnet: ”Counterfeit: Don’t buy into organized crime”. Kampagnen opfordrer forbrugerne til at overveje, hvem og hvad der ligger bag produktionen af kopivarer. Dette gøres i et forsøg på at skabe en bedre viden om en illegal milliardindustri, og de mange afledte konsekvenser af denne. Fra udnyttelse af arbejdskraft til at producere kopivarerne, til de harmefulde og potentielle dødelige farer der er forbundet med disse varer, og den forbindelse det har til finansieringen andre kriminelle aktiviteter. Produktionen af kopivarer er kriminalitet, der påvirker os alle. Køb og salg af kopivarer skal bekæmpes og jeg håber flere vil deltage aktivt i den kamp.

Se denne film som FN har lavet:

Læs mere om problemstillingen på: http://www.unodc.org/counterfeit/.

Hav en god modeuge.

Inkorporering af FN-konventioner

Jeg var i debat i P1 morgen med Jacob Mchangama om inkorporering af FN’s kernekonventioner. Bedre beskyttelse af rettigheder og tydeligere henvisninger fra landets domstole til konventionerne er at foretrække – med forbehold for inkorporeringsudvalgets vurderinger. Cepos’ frygt for mudder og glidning af magtbalancen deler jeg ikke.
Lyt med her:
klik på linket og gå til 01.35.33