Tag-arkiv: miljø

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

V er sort, ikke grønt

Læserbrev fra Information d. 4. marts 2015: http://www.information.dk/526193

Venstre lancerede i går sit bud på en ny klimapolitik for Danmark, hvor de svigter målet om et samfund uden kul, olie og gas. I stedet skal vi fortsat køre rundt i forurenende diesel- og benzinbiler.

Hvis det står til Venstre, skal partiet tilbage bag rattet i dansk klimapolitik. Men sker det, bliver Danmarks klimapolitik markant mindre grøn. Blandt andet skal en af vores store CO2-syndere, transportsektoren, have lov at udlede ligeså meget i fremtiden.

Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Ikke mindst i storbyer som København. Meget af luftforureningen stammer fra diesel- og benzinmotorer.

I et samfund uden kul og olie, der er Radikale Venstres mål, vil vi kunne reducere luftforureningen markant – og dermed antallet af mennesker, der hvert år dør som følge af forureningen. Det modsatte kan ske, hvis Venstre efter næste valg kan tage plads bag rattet.

Med Venstre bag rattet får vi ikke bugt med luftforureningen, vi får ikke begrænset transportsektorens CO2-udledning, og vi får arbejdet mod klimaforandringer. Det er ikke en bil, jeg har lyst til at sætte mine børn ind på bagsædet af.

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

PLAST I HAVET – ET OVERSET MILJØPROBLEM?

Invitation til miljøpolitisk salon i min stue på Frederiksberg tirsdag den 28/10 kl.19.30 

Mængden af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Mikroplastik i havet mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Se mit blogindlæg om plast i havet: http://loneloklindt.dk/?p=102

Aftenens oplægsholder er miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change Henrik Beha Pedersen. Plastic Change er en ny dansk NGO med fokus på problemerne med plastik i havmiljøet. Henrik holder oplæg om emnet og fortæller blandt andet om sit seneste togt i Middelhavet for at forske i forekomsten af plastik dér: “Forskere og virksomheder verden over opfordrer til handling når det gælder forureningen med plastik i vandmiljøet. Havfuglearter og hele fødekæder er under pres fra vores manglende håndtering af plastik og EU rykker ud med ny regulering af plastikaffald, en helt ny strategi. Har Danmark sovet i timen og kan vi gøre en forskel, nu hvor EU pålægger medlemsstaterne at handle på problemet?” Læs Henrik Beha Pedersens og Lone Mikkelsens (Det økologiske råd) debatindlæg “Plastik truer vores havmiljø” i dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE2435616/plastik-truer-vores-havmiljoe/

Salon-konceptet er ca. en halv times eksternt oplæg om et emne, som jeg er optaget af – herefter debat, hvor alle kan være med. Lille pause med forfriskning og til sidst politisk debat om et (dags)aktuelt emne eller to.

Tilmelding til salonen er nødvendig senest dagen forinden, efter princippet først til mølle. Skriv til: nannasimone.jensen@gmail.com

Jeg håber vi ses!

IMG_0681IMG_1035

 

EFTERLYSNING: HVOR ER DEBATTEN OM SKIFERGAS?

Miljøudvalget er i disse dage i Polen, hvor vi hører om erfaringerne med skifergas. Skifergas optager sindene i Nordjylland, hvor de første prøveboringer snart skal finde sted, men ellers er debatten herhjemme begrænset. Til trods for at skifergas bliver debatteret heftigt i andre lande, såsom Tyskland og England.

Selv oplevede jeg den franske debat. Jeg holder årligt ferie ved Cevennerne i det tyndt befolkede område, Languedoc. Befolkningen er nøjsom og fåmælt. Men for nogle år siden var der pludselig enorm modstand mod skifergas: “Non au gaz de chiste”. Der blev afholdt adskillige debatmøder og skrevet i aviserne. Til sidst indførte Frankrig et generelt forbud mod udvinding af skifergas.

Omtrent på samme tid orienterede VK-regeringen energiudvalget om planerne for at give tilladelse til efterforsknings-prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelsen blev givet uden debat i udvalget, Folketinget eller i befolkningen.

Det kan undre, at debatten om skifergas ikke fylder mere herhjemme, da danskerne jo normalt er meget optaget af miljøet.

Skifergas er en kompleks størrelse. Med de borgerlige i spidsen fremstår skifergas som det rene guld, men skifergas repræsenterer også store risici. Oplysning, inddragelse og debat i den bredere befolkning er vigtigt for demokratiet – også når det gælder skifergas.

Hvis du også interesserer dig for skifergas eller ønsker at blive klogere på skifergas, så kig forbi Dome Of Visions søndag den 14. september kl. 15-17, hvor jeg inviterer til miljøpolitisk salon.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

Folkemødet på Bornholm 2014

Miljø, mode & design: Fra catwalk til vaskemaskine

Modebranchen er en af verdens største miljøsyndere, men samtidig en af de mest effektive kommunikationsplatforme. Kan modebranchen og andre kreative erhverv være med til at kommunikere miljøspørgsmål og på den måde være med til at ændre samfundets holdning til forbrug? Det satte jeg til debat i det radikale telt på Folkemødet sammen med Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute og Morten Lehmann fra IC Companys.


Godt og blandet fra de mange gode debatter på Folkemødet

Jeg fik i år diskuteret alt fra den robuste borger, til hvorfor frivillige er nødvendige i udviklingsarbejdet, videre til hvilket butiksliv vi ønsker i Danmark, til en verden med fossilfri transport – det har været en fantastisk oplevelse.


Unge som gamle nyder år efter år Folkemødet, og jeg må også selv sige: “Jeg er fan”. Efter en weekend spækket med gode oplevelse, intense debatter, folkefest og en “nær” dialog som ikke findes andre steder, har jeg fået ny energi. Energi til at arbejde endnu hårdere for at komme i mål med mine og radikales politiske mål. Tak.


 

At se verden gennem et nøglehul

Valid, konkret og konstruktiv kritik er altid velkommen. Virkelighedsfjern og snæversynet kritik er modsat unødvendig og ofte formålsstridig. Desværre falder De Miljøøkonomiske Vismænds kritik af regeringens ambitiøse genanvendelsesindsats i sidstnævnte kategori. Begrænsede som vismændene er af deres snævre øko­no­miske faglighed, beskuer de verden – og dens udfordringer og potentialer – gennem et smalt nøglehul. Derfor fanger de naturligvis kun de detaljer, nuancer og perspektiver, som deres snævre faglige optik tillader.

Et af Vismændenes kritikpunkter i forhold til regeringens ressourcestrategi er, at der, i modsætning til, hvad regeringen når frem til i sine analyser, er sam­fund­søkonomiske omkostninger forbundet med genanvendelse frem for forbrænding. Dette er et fint eksempel på, hvordan Vismændene ser verden gennem et nøglehul. For Vismændene overser bl.a., at ved at forbrænde mindre, som er regeringens målsætning med ressourcestrategien, så opnår vi større fraktioner, som det kan betale sig at genanvende. Det er simpelthen økonomisk rentabelt at øge genanvendelsen. Det giver arbejdspladser, fremmer teknologiudvikling, og giver desuden mulighed for at eksportere dansk know-how til en verden, der har voksende ressourceproblemer. Det vil være direkte dumt at fortsætte den nuværende kurs, hvor vi enten sender guldet ud af landet eller brænder det af!

Et andet væsentligt punkt i Vismændenes kritik går på, at øget genanvendelse vil kræve, at husholdningerne bruger mere tid på at sortere deres affald. Her overser Vismændene fuldstændig, at mange danskere allerede sorterer affald, at danskerne er glade for genanvendelse – og faktisk gerne vil sortere mere, når de ved, det nytter. Når Vismændene sætter timeløn på arbejde i hjemmet, anvender de en snæver økonomisk metode, der viser en fordyrelse ved øget genanvendelse, som dybest set ikke er en omkostning for de danske hjem og det danske samfund. Når nu Vismændene var i gang – kunne de jo også have regnet på omkostningerne ved at sortere tøj inden vask eller ved at lave mad. Absurditeten i at prissætte gerninger i husholdningen er indlysende. Sortering af affald bliver blot en ny en af slagsen. Og selvfølgelig skal vi understøtte, at det bliver så nemt for husholdningerne at sortere som over­ho­ve­det muligt.

Følger vi Vismændenes anbefalinger, så mister vi vores bæredygtige førerposition og muligheden for at skabe grønne arbejdspladser i Danmark. Vismændenes forfejlede kritik skal ikke slå os ud af kurs. Med et holistisk syn på de miljøudfordringer vi står over for, fortsætter vi arbejdet for at implementere regeringens ressourcestrategi, fordi cirkulær økonomi og mere genanvendelse understøtter fremtidens teknologier. Og vi tror. På fremtiden.

 

 

Copenhagen Fashion Week – nej til kopivarer

Copenhagen Fashion Week står for døren og en lang række danske designere skal vise deres nyeste kreationer frem for verden. Det skal vi være stolte af og glade for. Den danske mode- og tekstilindustri omsætter for mere end 30 milliarder kroner om året, hvor mere end 80 procent af indtjeningen kommer fra salg i udlandet. I København er modeugen en international begivenhed. Det er ikke tilfældigt. Det understreger, at den danske modebranche er en af Danmarks største eksporterhverv. En branche der beskæftiger cirka 10.000 i Danmark.

I kølvandet på en mode- og tekstilindustri i udvikling følger desværre også knap så gode ting. Populære men også dyre produkter får en lang række aktører til at producere illegale kopiprodukter. Det er selvfølgelig ulovligt at kopiere et mærkes produkter, fordi de har brugt tid og kræfter på at opbygge et produkt og et image, der viser, hvem de er. Hvad der er straks værre, er de afledte konsekvenser, som produktionen af kopivarer har for både miljø og mennesker. Hvis man skal bekæmpe produktionen, bliver vi også nødt til at bekæmpe køb og salg af produkterne.

FN har netop lanceret en kampagne under navnet: ”Counterfeit: Don’t buy into organized crime”. Kampagnen opfordrer forbrugerne til at overveje, hvem og hvad der ligger bag produktionen af kopivarer. Dette gøres i et forsøg på at skabe en bedre viden om en illegal milliardindustri, og de mange afledte konsekvenser af denne. Fra udnyttelse af arbejdskraft til at producere kopivarerne, til de harmefulde og potentielle dødelige farer der er forbundet med disse varer, og den forbindelse det har til finansieringen andre kriminelle aktiviteter. Produktionen af kopivarer er kriminalitet, der påvirker os alle. Køb og salg af kopivarer skal bekæmpes og jeg håber flere vil deltage aktivt i den kamp.

Se denne film som FN har lavet:

Læs mere om problemstillingen på: http://www.unodc.org/counterfeit/.

Hav en god modeuge.