Tag-arkiv: miljø

Lille hav hvad nu?

Lille hav hvad nu? Det er titlen på en fin dokumentarfilm, som handler om miljøet i havet omkring Danmark. Filmen fortæller om, hvordan havets natur eller havmiljøet påvirkes af menneskelig aktivitet, men også om hvordan vi kan høste havets frugter, hvis vi forvalter det på en bæredygtig måde.

Som miljøordfører er jeg naturligvis meget optaget af vandmiljøplanerne og af, hvordan vi bedst styrer påvirkningen fra landbrugets kvælstof og fosforudledninger. Jeg er optaget af, hvordan vi som land udmønter den nye havmiljøstrategi, hvordan vi benytter, beskytter og bevarer naturen i havet. Har vi de nødvendige data til at følge udviklingen? Hvordan kan vi bruge den nye kortlægningsopgave optimalt?

Som nyligt udnævnt fiskeriordfører er jeg meget optaget af, hvordan vi kan fremme det naturskånsomme fiskeri og gøre industrifiskeriet mere bæredygtigt. Hvordan håndterer vi sælerne, så de ikke bliver til skadedyr? Eksperterne i dokumentarfilmen giver deres bud på, hvordan vi forvalter havet omkring Danmark, den del af vores naturgrundlag, som ikke får nær så meget opmærksomhed som skovene, det åbne naturlandskab eller landbrugslandet i Danmark.

Se filmen, slap af og nyd den, den varer 50 minutter, og send mig gerne dine kommentarer.

Lille Hav Hvad Nu? from Bent Yde Joergensen on Vimeo.

 

Ingen grøn vækst uden rettigheder

Mit seneste indspark til udviklingsdebatten på Altinget, bragt d. 21.10.2013

Jeg vil gerne understrege, at grøn vækst i udviklingspolitikken netop bunder i et ønske om at sikre en bæredygtig udvikling, der kommer den brede befolkning i udviklingslandene til gavn.

Det Radikale Venstre arbejder ikke for vækst, alene for vækstens skyld – men for at skabe forbedringer for befolkningen i udviklingslandene. Udviklingslandene har brug for vækst, og der er brug for, at væksten fremmer livskvaliteten for den brede befolkning. Det er helt afgørende, at befolkningen mærker en langsigtet effekt og en forbedring i deres levevilkår. Indkomstudvikling til den fattigste del af befolkning er prioriteret højt i regeringens strategi, og derfor er vækst vigtig, fordi kagen simpelthen er for lille. Det er ikke kun et spørgsmål om omfordeling, men også om at øge fordelingskilden. Så ja, det er livsvigtigt med vækst, hvis velstandsfremgang skal opnås.

Men det er vigtigt, at det er den rigtige form for vækst – og her ønsker jeg, at farven på væksten skal være grøn. Grøn vækst er miljømæssigt forsvarligt og den skal sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Ved at satse på grøn vækst er vi med til at fremme, at de jobs der skabes i udviklingslandene, varer ved, når ressourcerne ikke slipper op.

Læs resten

Midt i en omstillingstid

Hvordan kan natur- og miljøindsatsen optimeres uden at vi går på kompromis med naturen og miljøet?

Vi står midt i en omstilling. En grøn omstilling som skal fremme bæredygtig produktion og forbrug, og hvor kommunerne har en nøglerolle både som selvstændig organisation, men også som bindeled mellem virksomheder og borgere. Den grønne omstilling handler om hvordan vi kan reducere vores enorme ressourceforbrug og få vækst og arbejdspladser som ikke påvirker natur og miljø negativt, ja faktisk helst bidrager positivt til at forbedre natur og miljøtilstanden. Derfor er det et godt spørgsmål hvordan kommunerne kan optimere natur- og miljøindsatsen.

Som jeg ser det, er der tre store udfordringer, som også kan blive hinandens løsninger.  1) borgerne skal involveres – det er deres liv det handler om, 2)udviklingen kræver innovative metoder og ny teknologi, 3) og pengene skal række længere.

Læs resten

Debat: Dit plastaffald ender i havet

AFFALD ELLER GENBRUG. Uforvarende er vi alle med til at forurene havene gennem brugen af kosmetiske produkter og dårlig affaldshåndtering.

MÆNGDEN af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Små og fine partikler (såkaldt mikroplastik) vækker særlig bekymring. De findes alle steder – selv i de fjerneste områder – i højere koncentrationer i vandet end koncentrationen af plankton, viser en rapport, som Bio Intelligence Service har udarbejdet for Europakommissionen.

FOREKOMSTEN af mikroplastik i havet og fødekæden mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Hvis dette mikroplastik og de kemiske stoffer, det indeholder, indtages i store mængder af havets fauna, kan det medføre alvorlig forurening af fødekæden.

Læs resten

Skifergas sparket til hjørne – imens kan vi blive klogere

Skifergas er en vigtig ressource i den danske undergrund. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi skal bare ikke lade os rive med af skifergasstemningen. Derfor synes jeg, at det er positivt, at et flertal i Frederikshavn Byråd har besluttet, at de vil have en fuld VVM-undersøgelse, før der gives tilladelse til en dybdeboring efter skifergas.

Vi vinder tid, så vi for det første kan vi blive klogere på risici og potentiale ved at udvinde skifergas i Danmark. For det andet kan teknologien til udvinding af skifergas i mellemtiden blive bedre, så risiko for udslip og forurening bliver mindre.

Jeg er enig med Daniel Gros, direktør i tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS), der betragter den europæiske skifergas som en reserve til senere brug, når han siger: ‘Det virkelige spørgsmål er ikke, om skifergas skal udvikles i Europa, men om vi skal bruge det i dag eller i morgen’. Derfor er det vigtigt, at vi bliver fuldstændig klar over, hvad udvinding af skifergas i Danmark betyder for miljøet. Vi skal gå frem efter forsigtighedsprincippet, når det handler om beskyttelse af miljøet.

Læs resten

R: KONSTRUKTIV RAPPORT FRA NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN

Målet er mere natur og bedre fødevarer. Og vejen dertil er bæredygtige produktionsmetoder, enklere administration, tillid og samarbejde. En glædelig nyhed, mener Radikale Venstres miljøordfører Lone Loklindt og fødevareordfører Lotte Rod.

Naturen og landbruget i Danmark står over for en række udfordringer: Vandmiljøets og naturens tilstand, klimaændringer og den økonomiske situation i landbruget. Derfor har Natur- og Landbrugskommissions givet 44 anbefalinger med 144 forslag til konkrete handlinger til fremtidens løsninger mod en balanceret udvikling af naturen, miljøet og landbrugsproduktionen. Radikale Venstres miljøordfører, Lone Loklindt, udtaler:

”Vi glæder os til at arbejde videre med mulighederne for at skabe mere og bedre natur. Vi er glade for mulighederne for bedre rammer til landbruget til at producere kvalitetsfødevarer og biomasse til fremtidens behov”.

Anbefalingerne giver et markant løft i naturen, forudsætninger for et renere vandmiljø, reduktion af landbrugets drivhusemission og bedre indtjeningsmuligheder. De mange tiltag glæder miljøordfører Lone Loklindt:

”Vi skal gøre det, der virker. Anbefalinger om intelligent og målrettet regulering baseret på målte udledninger imødekommer forventningerne om en mere fleksibel model, hvor landmanden selv er med. Men det skal understreges, at forudsætningen er, at den gamle regulering ikke afvikles, før en ny regulering er klar til at blive implementeret”, siger Lone Loklindt.

Også Radikale Venstres fødevareordfører, Lotte Rod, hilser Natur- og Landbrugskommissionens rapport velkommen:

”Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver mere natur, hjælper klimaet og giver landbruget bedre muligheder for vækst og investering. Man kan ikke bare pille det ud, man bedst kan lide. Hele omstillingen og naturen er afhængig af, at der er den rette balance. Hvis det skal lykkes at rejse en naturfond, der skal gøre landbrugsjord til natur, kræver det, at begge parter kan se sig selv i projektet”, siger Lotte Rod.

Læs hele Natur – og Landbrugskommissionernes anbefalinger her: http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

 

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Grønne initiativer skaber job

For mig er der ingen modsætning mellem at tænke grønt og at skabe job. Dette er min reaktion på Altinget.dks artikel “Vælgerne: Job kommer før klima”

Med vækstplanen “Danmark i arbejde”, som regeringen offentliggjorde sidste tirsdag, tages 40 initiativer for at fremme vækstvilkårene for vand-, bio- og miljøløsninger. I Danmark satser vi grønt, og det skaber arbejdspladser. Vi lader ikke miljøet i stikken – langt fra. Med den grønne vækstplan kan vi skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores grønne ambitioner for at skabe vækst. Vores grønne ambitioner kan skabe vækst.

Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for blandt andet en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med den grønne vækstplan styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Samarbejde med virksomhederne

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito, siger, at der ikke er en modsætning mellem flere job og et miljøvenligt samfund. Jeg er enig, og det viser vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger: 

”Danmark har opnået gode resultater med implementering af affaldshierarkiet i forhold til at sikre et minimum af deponi. Men i en moderne økonomi skal der endnu større fokus på genanvendelse og recirkulering og mindre på forbrænding, efterhånden som dette bliver rentabelt i takt med stigende knaphed for forskellige ressourcer. Det er en omstilling, der skal ske i samarbejde med virksomhederne, som skal skabe nye job og udvikle nye teknologier inden for genanvendelse.” 

Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det rigtig god mening.

Den stigende ressourceknaphed i verden gør det attraktivt at udvikle og anvende vand-, bio- og miljøløsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer. Derfor skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Ved at holde vores grønne ambitioner i hævd gør vi det muligt at skabe nye job, mens vi arbejder for et bedre miljø. Vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger får Danmark i arbejde.

R: Ny grøn vækstplan skaber nye arbejdspladser

Regeringen har i dag fremlagt Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Vækstplanen tager særlig hånd om udfordringer på vandområdet, ressourceeffektivitet og affaldssektoren. Miljøordfører Lone Loklindt hilser vækstplanen velkommen.

”Det vigtige i den grønne vækstplan er, at vi kan skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi”, siger Lone Loklindt, og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i”.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og inno­vativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med vækstplanen styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Derudover glæder Lone Loklindt sig over, at vækstplanen også kridter banen for, at danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere effektive og intelligente løsninger på verdens udfordringer på vandområdet.

”Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det også rigtig god mening ”, siger Lone Loklindt, der også ser frem til at regeringens ressourcestrategi bliver offentliggjort, hvor fokus ifølge den nye vækstplan er på modernisering af affaldssektoren og nye målsætninger for genanvendelse.

 

Du kan læse hele Vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger her: http://www.evm.dk/publikationer/2013/12-03-13-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoe

Kamp mellem landbrug og natur skal stoppes

Af Lotte Rod og Lone Loklindt, hhv. fødevareordfører og miljøordfører, Radikale Venstre

Udfordringerne er til at tage og føle på. Naturen er under pres i Danmark, vi mister arter, vores vandmiljø er ikke rent nok, og vi skal nedsætte vores udledninger af drivhusgasser af hensyn til klimaet. Der bliver stadig lavet intensiv produktion på steder med sårbar natur, som ikke kan tåle det.

Samtidig er landmændene under pres. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU, og mange landmænd er frustrerede over besværlige reguleringer. Men der er også en god historie: Vi producerer fødevarer af stor værdi. Vi har høj fødevaresikkerhed og stiller stadigt højere krav til dyrevelfærd.

Her er de tre væsentligste resultater, vi som radikale håber, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde:

Dialog og ansvar


Med Natur- og Landbrugskommissionen håber vi, at vi kommer ud over den polarisering, som længe har præget billedet mellem naturfolk og landbruget. Der er med Kommissionen lagt op til en styrket dialog mellem interessenterne, og det vil vi gerne udnytte til at finde løsninger, som kan tjene de fælles interesser. Den fremtidige politik skal være inddragende, så alle har ejerskab til den grønne omstilling.
Derfor håber vi også, at organisationerne viser lederskab og ansvarlighed, når kommissionen kommer med sine konklusioner.

Gør det, der virker


Som radikale vil vi presse på for, at politikken bliver bygget på viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for. Vi håber derfor, at Kommissionen kommer med anbefalinger til målrettet og differentieret regulering af landbruget, men også med realistiske bud på hvordan og hvornår. Det er en vanskelig opgave, både at komme i gang hurtigt med metoder, som virker, og samtidig undgå en ny tung administration. Vi ser også frem til inspiration og konkrete forslag til at skabe mere, bedre og vildere natur i Danmark. Genopretning af ødelagt natur tager lang tid og kræver målrettede tiltag.

Balance


Vi skal finde en balance, hvor vi får mere natur og har gode vilkår for at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Vi har kun jorden til låns, og derfor har naturen værdi i sig selv. Men vi har også en interesse i at få et renere vandmiljø, så vi også i fremtiden kan drikke vand fra hanen. Nogle steder er mere egnede til at dyrke landbrug end andre, og vi skal udvikle vores landbrug, så de mest sårbare områder kommer ud af produktionen, og vi i endnu højere grad satser på fødevarer af høj kvalitet.
Vi har en forventning om, at Kommissionen kan lægge sporene til en grøn omstilling, hvor vi regulerer på en intelligent måde, der driver vores landbrug til at være på forkant ved at producere gode fødevarer med mindre belastning af miljø og naturressourcer. Det er vigtigt, at landmænd ikke bare oplever regulering som en barriere, men selv får ejerskab til de nødvendige indsatser. En rig natur er i alles interesse.