Tag-arkiv: Natur

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

PLAST I HAVET – ET OVERSET MILJØPROBLEM?

Invitation til miljøpolitisk salon i min stue på Frederiksberg tirsdag den 28/10 kl.19.30 

Mængden af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Mikroplastik i havet mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Se mit blogindlæg om plast i havet: http://loneloklindt.dk/?p=102

Aftenens oplægsholder er miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change Henrik Beha Pedersen. Plastic Change er en ny dansk NGO med fokus på problemerne med plastik i havmiljøet. Henrik holder oplæg om emnet og fortæller blandt andet om sit seneste togt i Middelhavet for at forske i forekomsten af plastik dér: “Forskere og virksomheder verden over opfordrer til handling når det gælder forureningen med plastik i vandmiljøet. Havfuglearter og hele fødekæder er under pres fra vores manglende håndtering af plastik og EU rykker ud med ny regulering af plastikaffald, en helt ny strategi. Har Danmark sovet i timen og kan vi gøre en forskel, nu hvor EU pålægger medlemsstaterne at handle på problemet?” Læs Henrik Beha Pedersens og Lone Mikkelsens (Det økologiske råd) debatindlæg “Plastik truer vores havmiljø” i dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE2435616/plastik-truer-vores-havmiljoe/

Salon-konceptet er ca. en halv times eksternt oplæg om et emne, som jeg er optaget af – herefter debat, hvor alle kan være med. Lille pause med forfriskning og til sidst politisk debat om et (dags)aktuelt emne eller to.

Tilmelding til salonen er nødvendig senest dagen forinden, efter princippet først til mølle. Skriv til: nannasimone.jensen@gmail.com

Jeg håber vi ses!

IMG_0681IMG_1035

 

EFTERLYSNING: HVOR ER DEBATTEN OM SKIFERGAS?

Miljøudvalget er i disse dage i Polen, hvor vi hører om erfaringerne med skifergas. Skifergas optager sindene i Nordjylland, hvor de første prøveboringer snart skal finde sted, men ellers er debatten herhjemme begrænset. Til trods for at skifergas bliver debatteret heftigt i andre lande, såsom Tyskland og England.

Selv oplevede jeg den franske debat. Jeg holder årligt ferie ved Cevennerne i det tyndt befolkede område, Languedoc. Befolkningen er nøjsom og fåmælt. Men for nogle år siden var der pludselig enorm modstand mod skifergas: “Non au gaz de chiste”. Der blev afholdt adskillige debatmøder og skrevet i aviserne. Til sidst indførte Frankrig et generelt forbud mod udvinding af skifergas.

Omtrent på samme tid orienterede VK-regeringen energiudvalget om planerne for at give tilladelse til efterforsknings-prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelsen blev givet uden debat i udvalget, Folketinget eller i befolkningen.

Det kan undre, at debatten om skifergas ikke fylder mere herhjemme, da danskerne jo normalt er meget optaget af miljøet.

Skifergas er en kompleks størrelse. Med de borgerlige i spidsen fremstår skifergas som det rene guld, men skifergas repræsenterer også store risici. Oplysning, inddragelse og debat i den bredere befolkning er vigtigt for demokratiet – også når det gælder skifergas.

Hvis du også interesserer dig for skifergas eller ønsker at blive klogere på skifergas, så kig forbi Dome Of Visions søndag den 14. september kl. 15-17, hvor jeg inviterer til miljøpolitisk salon.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

Midt i en omstillingstid

Hvordan kan natur- og miljøindsatsen optimeres uden at vi går på kompromis med naturen og miljøet?

Vi står midt i en omstilling. En grøn omstilling som skal fremme bæredygtig produktion og forbrug, og hvor kommunerne har en nøglerolle både som selvstændig organisation, men også som bindeled mellem virksomheder og borgere. Den grønne omstilling handler om hvordan vi kan reducere vores enorme ressourceforbrug og få vækst og arbejdspladser som ikke påvirker natur og miljø negativt, ja faktisk helst bidrager positivt til at forbedre natur og miljøtilstanden. Derfor er det et godt spørgsmål hvordan kommunerne kan optimere natur- og miljøindsatsen.

Som jeg ser det, er der tre store udfordringer, som også kan blive hinandens løsninger.  1) borgerne skal involveres – det er deres liv det handler om, 2)udviklingen kræver innovative metoder og ny teknologi, 3) og pengene skal række længere.

Læs resten

R: KONSTRUKTIV RAPPORT FRA NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN

Målet er mere natur og bedre fødevarer. Og vejen dertil er bæredygtige produktionsmetoder, enklere administration, tillid og samarbejde. En glædelig nyhed, mener Radikale Venstres miljøordfører Lone Loklindt og fødevareordfører Lotte Rod.

Naturen og landbruget i Danmark står over for en række udfordringer: Vandmiljøets og naturens tilstand, klimaændringer og den økonomiske situation i landbruget. Derfor har Natur- og Landbrugskommissions givet 44 anbefalinger med 144 forslag til konkrete handlinger til fremtidens løsninger mod en balanceret udvikling af naturen, miljøet og landbrugsproduktionen. Radikale Venstres miljøordfører, Lone Loklindt, udtaler:

”Vi glæder os til at arbejde videre med mulighederne for at skabe mere og bedre natur. Vi er glade for mulighederne for bedre rammer til landbruget til at producere kvalitetsfødevarer og biomasse til fremtidens behov”.

Anbefalingerne giver et markant løft i naturen, forudsætninger for et renere vandmiljø, reduktion af landbrugets drivhusemission og bedre indtjeningsmuligheder. De mange tiltag glæder miljøordfører Lone Loklindt:

”Vi skal gøre det, der virker. Anbefalinger om intelligent og målrettet regulering baseret på målte udledninger imødekommer forventningerne om en mere fleksibel model, hvor landmanden selv er med. Men det skal understreges, at forudsætningen er, at den gamle regulering ikke afvikles, før en ny regulering er klar til at blive implementeret”, siger Lone Loklindt.

Også Radikale Venstres fødevareordfører, Lotte Rod, hilser Natur- og Landbrugskommissionens rapport velkommen:

”Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver mere natur, hjælper klimaet og giver landbruget bedre muligheder for vækst og investering. Man kan ikke bare pille det ud, man bedst kan lide. Hele omstillingen og naturen er afhængig af, at der er den rette balance. Hvis det skal lykkes at rejse en naturfond, der skal gøre landbrugsjord til natur, kræver det, at begge parter kan se sig selv i projektet”, siger Lotte Rod.

Læs hele Natur – og Landbrugskommissionernes anbefalinger her: http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

 

Kamp mellem landbrug og natur skal stoppes

Af Lotte Rod og Lone Loklindt, hhv. fødevareordfører og miljøordfører, Radikale Venstre

Udfordringerne er til at tage og føle på. Naturen er under pres i Danmark, vi mister arter, vores vandmiljø er ikke rent nok, og vi skal nedsætte vores udledninger af drivhusgasser af hensyn til klimaet. Der bliver stadig lavet intensiv produktion på steder med sårbar natur, som ikke kan tåle det.

Samtidig er landmændene under pres. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU, og mange landmænd er frustrerede over besværlige reguleringer. Men der er også en god historie: Vi producerer fødevarer af stor værdi. Vi har høj fødevaresikkerhed og stiller stadigt højere krav til dyrevelfærd.

Her er de tre væsentligste resultater, vi som radikale håber, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde:

Dialog og ansvar


Med Natur- og Landbrugskommissionen håber vi, at vi kommer ud over den polarisering, som længe har præget billedet mellem naturfolk og landbruget. Der er med Kommissionen lagt op til en styrket dialog mellem interessenterne, og det vil vi gerne udnytte til at finde løsninger, som kan tjene de fælles interesser. Den fremtidige politik skal være inddragende, så alle har ejerskab til den grønne omstilling.
Derfor håber vi også, at organisationerne viser lederskab og ansvarlighed, når kommissionen kommer med sine konklusioner.

Gør det, der virker


Som radikale vil vi presse på for, at politikken bliver bygget på viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for. Vi håber derfor, at Kommissionen kommer med anbefalinger til målrettet og differentieret regulering af landbruget, men også med realistiske bud på hvordan og hvornår. Det er en vanskelig opgave, både at komme i gang hurtigt med metoder, som virker, og samtidig undgå en ny tung administration. Vi ser også frem til inspiration og konkrete forslag til at skabe mere, bedre og vildere natur i Danmark. Genopretning af ødelagt natur tager lang tid og kræver målrettede tiltag.

Balance


Vi skal finde en balance, hvor vi får mere natur og har gode vilkår for at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Vi har kun jorden til låns, og derfor har naturen værdi i sig selv. Men vi har også en interesse i at få et renere vandmiljø, så vi også i fremtiden kan drikke vand fra hanen. Nogle steder er mere egnede til at dyrke landbrug end andre, og vi skal udvikle vores landbrug, så de mest sårbare områder kommer ud af produktionen, og vi i endnu højere grad satser på fødevarer af høj kvalitet.
Vi har en forventning om, at Kommissionen kan lægge sporene til en grøn omstilling, hvor vi regulerer på en intelligent måde, der driver vores landbrug til at være på forkant ved at producere gode fødevarer med mindre belastning af miljø og naturressourcer. Det er vigtigt, at landmænd ikke bare oplever regulering som en barriere, men selv får ejerskab til de nødvendige indsatser. En rig natur er i alles interesse.