Tag-arkiv: ren luft

V er sort, ikke grønt

Læserbrev fra Information d. 4. marts 2015: http://www.information.dk/526193

Venstre lancerede i går sit bud på en ny klimapolitik for Danmark, hvor de svigter målet om et samfund uden kul, olie og gas. I stedet skal vi fortsat køre rundt i forurenende diesel- og benzinbiler.

Hvis det står til Venstre, skal partiet tilbage bag rattet i dansk klimapolitik. Men sker det, bliver Danmarks klimapolitik markant mindre grøn. Blandt andet skal en af vores store CO2-syndere, transportsektoren, have lov at udlede ligeså meget i fremtiden.

Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Ikke mindst i storbyer som København. Meget af luftforureningen stammer fra diesel- og benzinmotorer.

I et samfund uden kul og olie, der er Radikale Venstres mål, vil vi kunne reducere luftforureningen markant – og dermed antallet af mennesker, der hvert år dør som følge af forureningen. Det modsatte kan ske, hvis Venstre efter næste valg kan tage plads bag rattet.

Med Venstre bag rattet får vi ikke bugt med luftforureningen, vi får ikke begrænset transportsektorens CO2-udledning, og vi får arbejdet mod klimaforandringer. Det er ikke en bil, jeg har lyst til at sætte mine børn ind på bagsædet af.

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

I sidste uge opfordrede jeg Frederiksberg-Bladets læsere til at komme med bud på, hvordan vi bedst reducerer luftforureningen i byen. Nu har jeg inviteret Søren Have til at være den første gæsteskribent på min “Blog og blandede bolcher”.

Søren Have er ekspert i bæredygtig transport og IT-strategi hos PA Consulting, har en PhD i matematik, kører elbil og så er han en af de ivrigste #dkgreen tweeps med en holdning til det meste på den grønne dagsorden. God læselyst!

Søren Have, 4. maj 2014

I Frederiksberg-bladet d. 29. april 2014 spørger Lone Loklindt: “Har du gode ideer til renere luft i byen?” Lone nævner selv miljøzoner, begrænsning af brændeovne og fremme af elbiler/kollektiv transport som mulige tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efterspørger at der sker noget med miljøzonerne. Brændeovne-problematikken er der nok andre, der skriver om. Så jeg vil i dette indlæg fokusere på elbiler og Frederiksberg.

Frederiksberg er en grøn kommune både helt konkret, med mange træer, men også i den miljømæssige betydning. F.eks. har Frederiksberg Nordens første elektriske skraldebil (som jeg i øvrigt ofte ser i mit kvarter), flere elbiler til gartnere og en pulje til grøn omstilling.

Elbiler er godt for nærmiljøet, både hvad angår støj og røg (de lokale kilder betyder faktisk meget: under VM i halvmaraton faldt partikelforeningen ganske betydeligt). Elbiler udgør også en vigtig del af den grønne omstilling af transportsystemet. Ja, det er rigtigt, at noget af strømmen stadig kommer fra kul, men mere og mere kommer fra vedvarende kilder – i første kvartal af 2014 var f.eks. 40% af DONGs strøm fra vind/sol. Men, som jeg tidligere har beskrevet i Ingeniøren, hvis elbilernes strømforbrug skal hjælpe den grønne omstilling, så skal opladning ske om natten, hvor vinden ofte blæser uden, at der er noget nævneværdigt forbrug. Dette er ikke noget problem for folk i parcelhus med egen indkørsel og oplader. Men inde i byen, hvor bilerne er parkeret på gaden, er det en udfordring.

I vores familie har vi nu kørt elbil i næsten 2 år. Det er vi alle rigtig glade for. Men det havde ikke kunnet hænge sammen, hvis ikke den dagligt kunne lades på min kærestes arbejdsplads: Først var der jo slet ingen ladestandere på Frederiksberg fordi de absolut skulle være Frederiksberg-grønne. Og nu, hvor der faktisk begynder at komme lidt flere elbiler, er der ofte optaget på de 6 (seks!) ladestandere der er på Frederiksberg (2 stk. ved Brandstationen, Rådhuset og Amicisvej). Og samtidig er Københavns Kommune begyndt at kræve parkeringslicens/billet for elbiler under opladning, så nødløsningen med at køre til Nørre Søgade/Vesterport dur ikke rigtig længere.

Nu vil mange så sikkert tænke: “Men så kan han da droppe bilen helt. Biler hører ikke hjemme inde i byen.” Det kan der være noget om. Man kan nå langt med kollektiv transport, delebiler og (lad-)cykler. Og med ændret parkeringsregulering kunne fleres skubbes i denne retning, så nogle af de pt. 23.000 biler på Frederiksberg kunne undgås. Men nogen har et transportbehov, som realistisk set kræver en bil. I det mindste med det nuværende udbud af alternativer.

Det er trist at erkende det, men konklusionen af ovenstående er, at jeg faktisk ikke vil anbefale elbil til folk, der bor i lejlighed og som har et dagligt kørebehov på over 50 km. (Med mindre de altså har en reserveret parkeringsplads eller, som vi, kan lade på arbejdet.)

Jeg vil derfor bede Frederiksberg (og andre kommuner med meget etagebyggeri) om at svare på følgende. Med konsistente svar, vel at mærke:

  1. Ønsker I at forbedre luftkvaliteten i kommunen og mindske borgernes CO2-aftryk?
    [Forventet svar: "Ja, selvfølgelig!"]
  2. Ønsker I, at det fortsat skal være muligt for mange familier (pt. hver tredje på Frederiksberg) at have bil i byen?
    [Forventet svar: "Ja, selvfølgelig!"]
  3. Hvad gør I konkret og aktivt for, at borgerne kan udskifte fossil-biler med elbiler?
    [Forventet svar: Øh ...?]

Mit ønske-svar til sidste spørgsmål er: “Vi har sammen med ladestander-operatørerne Clever og E.ON udarbejdet en smidig og sammenhængende proces, hvorigennem borgere der kun har adgang til elbil i husstanden sikres adgang til oplader på reserveret parkeringsplads, højst 500 meter fra bopælen. P-pladserne med ladestandere er reserveret til elbiler generelt, ikke til specifikke køretøjer. Pladserne forsøges så vidt muligt anlagt på kommunalt område, så de også kan bruges af kommende elbiler i kommunen, men gadeparkering vil også blive reserveret til elbiler om nødvendigt. Parkeringsafgiften for elbiler er som for andre biler.”

Hvad siger Frederiksberg? København? Århus?

Har du gode ideer til renere luft i byen?

Luftforurening dræber – hvad synes frederiksbergerne vi skal gøre ved problemet? 

Mens der var halvmaraton og folkefest i byen kunne det konstateres, at luftforureningen var en sjettedel af det normale niveau. Forklaringen var naturligvis at mange gader var spærret af og trafikken var yderst begrænset. Kvælstofdioxid (NO2) og partikelforurening er rigtig skidt for helbredet. Nye rapporter fra FN fortæller at hvert 8. dødsfald i verden skyldes luftforurening. I København/Frederiksberg skønnes 200-300 borgere at dø for tidligt hvert år p.g.a. luftforurening, mens rigtigt mange flere har dårlig trivsel p.g.a. luftvejsproblemer. WHO har fornylig kategoriseret partikelforureningen som kræftfremkaldende, årsag til hjertekarsygdomme og især luftvejssygdomme som astma, bronkitis KOL. Undersøgelsen peger også på, at partikler kan påvirke udviklingen af nervesystemet og kognitive funktioner hos børn.

Vi har allerede miljøzoner i hovedstaden som begrænser kørsel med forurenende lastbiler og busser, men gamle biler og varevogne, især dieselkøretøjer og brændeovnsrøg gør at vi nogle steder i byen ikke kan overholde EU¿s grænseværdier. En del af forureningen kommer langvejs fra, men 80% er lokal. For nylig oplevede Paris så høj luftforurening, at bilerne kun måtte køre hver anden dag. Herhjemme diskuterer vi politisk, hvad vi bedst kan gøre ved problemet uden at sætte samfundet i stå.

Skal vi kræve partikelfiltre på alle dieselbiler over 8 år i København og Frederiksberg hvor problemet er størst. Skal vi begrænse brændefyring, der hvor der allerede er fjernvarme? Etablere skrotningspræmie på gamle brændeovne? Skal vi gøre mere for at fremme elbiler og offentlig transport? Hvad synes I, vi skal gøre?