Tag-arkiv: Skolekultur

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Man lærer bedst, når der er trygge rammer og gode fællesskaber. Den gode skole er fri for mobning, lærerne er engagerede og sammen skal vi udvikle nye aktiviteter. En mormor ønskede at mobilerne kunne komme ud af timerne og en af de unge savnede (privat)økonomiundervisning. Det var noget af indholdet da vi tog en snak om skolen lørdag på Frederiksberg. #GørDanmarkStørre

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne og skolekultur på Frederiksberg

Tal med-event om skolerne og skolekultur på Frederiksberg

Apropos folkeskolen så siger Politikens leder det klart i dag – giv nu reformen tid til at virke. Jeg er helt enig.

Flere undersøgelser har vist, at mange er kritiske over for den lange skoledag, og den aktuelle undervisningsminister Merete Riisager (LA) som hele tiden har været stærkt kritisk over for reformen har ikke overraskende “stor forståelse for forældrenes kritik, og at lange skoledage simpelthen kolliderer med det skandinaviske børnesyn”. Hun har derfor taget initiativ til at 50 forsøgsskoler nu skal eksperimentere med færre timer på skemaet.

Men jeg er på linje med Politikens leder: “Tingene kan ikke skilles ad. Hvis man gør skoledagen betydeligt kortere, bliver der ikke plads til de gode intentioner med reformen” (eksempelvis mere bevægelse, lektiecafeer og samarbejde med lokalsamfundet). “Har kritikerne fuldstændig glemt det, der var målet med hele øvelsen? At udfordre de dygtigste elever? Løfte de fagligt svageste elever? Styrke danske elevers læse- og matematikkundskaber? Og bryde den sociale arv?”

På Frederiksberg har man fra starten valgt at administrere lærernes arbejdstid fleksibelt, men der er stadig plads til forbedring, når det gælder indholdet i skoledagen. Som Radikal kanditat på Frederiksberg mener jeg absolut, vi skal investere mere i folkeskolen, så vi ruster alle børn bedst muligt til fremtiden. Og for så igen at citere Politiken “det er en illusion at tro, at man styrker folkeskolen ved at klippe store dele af skoleskemaet ud for at sætte børnene fri. Når undervisningsministeren idealiserer barndommen som frihedens rige, er vi andre, der mere tror på styrken i en barndom med fokus på fællesskab og faglighed”.

http://politiken.dk/debat/ledere/art6066549/Hold-fast-i-skemaet