Tag-arkiv: udvikling

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.

Folkemødet på Bornholm 2014

Miljø, mode & design: Fra catwalk til vaskemaskine

Modebranchen er en af verdens største miljøsyndere, men samtidig en af de mest effektive kommunikationsplatforme. Kan modebranchen og andre kreative erhverv være med til at kommunikere miljøspørgsmål og på den måde være med til at ændre samfundets holdning til forbrug? Det satte jeg til debat i det radikale telt på Folkemødet sammen med Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute og Morten Lehmann fra IC Companys.


Godt og blandet fra de mange gode debatter på Folkemødet

Jeg fik i år diskuteret alt fra den robuste borger, til hvorfor frivillige er nødvendige i udviklingsarbejdet, videre til hvilket butiksliv vi ønsker i Danmark, til en verden med fossilfri transport – det har været en fantastisk oplevelse.


Unge som gamle nyder år efter år Folkemødet, og jeg må også selv sige: “Jeg er fan”. Efter en weekend spækket med gode oplevelse, intense debatter, folkefest og en “nær” dialog som ikke findes andre steder, har jeg fået ny energi. Energi til at arbejde endnu hårdere for at komme i mål med mine og radikales politiske mål. Tak.


 

Fransk radio i København: Et internationalt program om det danske velfærdssamfund

7 à 9 France Inter

France Inter var i København som optakt til EP-valget, dagen før Eurovision fredag den 9. maj.

Det franske P1 Morgen (7 à 9 på France Inter) havde studie på Strøget i det franske kulturinstitut, hvor bl.a. Søren Pind og jeg var inviteret på direkte radio til debat om det danske velfærdssamfund, som er meget omtalt i Frankrig for flexi-curity. Noget af det der vækker forundring, er opbakningen til at betale så meget i skat. Jeg kom ind på de mange reformer, som regeringen har gennemført, bl.a. på arbejdsmarkedet, men også problemerne med den manglende sociale kontrakt i Frankrig var oppe og vende.

Den anden runde handlede om, hvorfor danskerne er det lykkeligste folk i verden. Her deltog også forfatteren Christian Grøndahl og en fransk forsker ved navn Xavier Landes. Lykkeforskning er nu blevet en officiel disciplin på Københavns Universitet, og selvom det ikke er en eksakt videnskab, så er der mange indikatorer, som vi scorer højt på – herunder tillid og generelt høj levestandard.

Hør indslagene og øv dit franske her:

God sommer
Lone

Optakt til valgkampagne på Christiansborg

Vil du have indblik i mit politiske arbejde i Folketinget som formand for Miljøudvalget og folketingsmedlem for Radikale Venstre? Og vil du høre mere om, hvordan du kan sætte dit præg på min politiske kampagne op til det kommende folketingsvalg?

Ingen ved, præcist hvornår der bliver trykket på valgknappen, måske til næste forår, måske før, men én ting er sikkert: Det kommer til at ske senest i september 2015. Du kan stadig nå at få indflydelse og hjælpe til i arbejdet for grøn omstilling, international udvikling, menneskerettigheder og socialliberale værdier i min kampagne.

Så kom ind og mød mig mandag d. 28. april 2014 kl. 18.00-21.00 i Radikale Venstres gruppeværelse på Christiansborg

De indledende knæbøjninger til folketingsvalget starter allerede nu, og jeg vil derfor gerne invitere dig ind bag Borgens mure til en bid mad og en snak om, bl.a. hvordan min politiske dagligdag forløber, hvordan Miljøudvalget, som jeg er formand for, fungerer, hvad vi beskæftiger os med i Radikale Venstre, og hvad jeg har af politiske ambitioner for fremtiden. Samtidig vil jeg gerne høre, hvad dine politiske drømme er, hvad der giver dig værdi og motiverer dig til nytænkning og handling. Jeg vil gerne føre en kampagne, hvor du er med til at skabe udtrykket.

Du behøver ikke møde op med politiske erfaringer eller en bestemt baggrund i rygsækken. Da der er tale om en fritidsbeskæftigelse, vurderer du naturligvis selv, hvor meget tid du har mulighed for at lægge i kampagnen. Det afgørende er, at du har nysgerrigheden, engagementet og lysten til at gøre en forskel.

Programmet for aftenen er følgende:

-       Politisk oplæg

-       Rundvisning på den radikale gang og gruppeværelse på Christiansborg

-       Input og idéudveksling

-       Opsummering og fremtidige initiativer

Du tilmelder dig hos min kampagneleder david.jorgensen@ft.dk inden d. 25/4.

Jeg glæder mig til at se dig.

De bedste hilsner

Lone Loklindt

Ingen grøn vækst uden rettigheder

Mit seneste indspark til udviklingsdebatten på Altinget, bragt d. 21.10.2013

Jeg vil gerne understrege, at grøn vækst i udviklingspolitikken netop bunder i et ønske om at sikre en bæredygtig udvikling, der kommer den brede befolkning i udviklingslandene til gavn.

Det Radikale Venstre arbejder ikke for vækst, alene for vækstens skyld – men for at skabe forbedringer for befolkningen i udviklingslandene. Udviklingslandene har brug for vækst, og der er brug for, at væksten fremmer livskvaliteten for den brede befolkning. Det er helt afgørende, at befolkningen mærker en langsigtet effekt og en forbedring i deres levevilkår. Indkomstudvikling til den fattigste del af befolkning er prioriteret højt i regeringens strategi, og derfor er vækst vigtig, fordi kagen simpelthen er for lille. Det er ikke kun et spørgsmål om omfordeling, men også om at øge fordelingskilden. Så ja, det er livsvigtigt med vækst, hvis velstandsfremgang skal opnås.

Men det er vigtigt, at det er den rigtige form for vækst – og her ønsker jeg, at farven på væksten skal være grøn. Grøn vækst er miljømæssigt forsvarligt og den skal sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Ved at satse på grøn vækst er vi med til at fremme, at de jobs der skabes i udviklingslandene, varer ved, når ressourcerne ikke slipper op.

Læs resten

Flybilletter til danskere bekæmper ikke fattigdom i u-landene

Der er stadig behov for frivillige i det danske udviklingsarbejde, men de skal hovedsagligt arbejde på den hjemlige front. Arbejdet i u-landene varetages bedst af professionelle

I september 2013 er det 50 år siden Mellemfolkeligt Samvirke sendte sine første danske u-landsfrivillige sydpå. De tidligere kolonier i Afrika og Asien begyndte at få selvstændighed, men de manglede desperat kvalificeret arbejdskraft og know-how på stort set alle områder, fra håndværkere og undervisere, til administratorer og specialister. Danmark var et af de lande, der trådte til for at fylde hullet, indtil de lokale undervisningssystemer og lignende kunne udfylde behovet.

Det tog længere tid – meget længere – end vi håbede, og undervejs blev der knyttet utallige bånd mellem Danmark og de sydligere lande. Organisationer sprang frem, venskaber og ægteskaber blev knyttet på tværs af sprog, kultur og landegrænser. Det gav en bred støtte i den danske befolkning til arbejdet i syd, og Det Radikale Venstre var gennem hele forløbet en stærk fortaler for at Danmark skulle fortsætte arbejdet for større global lighed.

Læs resten

Post 2015: et fælles ansvar!

Mens vi i Europa og store dele af den vestlige verden er vældigt optaget af vores egne økonomiske udfordringer er der imidlertid større spørgsmål om udvikling i globalt perspektiv som kræver engagement og som vi ikke bare kan parkere og vente med at gøre noget ved til krisen er ovre. Derfor skal det tages alvorligt når post2015-målene eller de Globale Bæredygtighedsmål (SDG) er på agendaen. Vi har et fælles ansvar, men også et differentieret ansvar. Mange udfordringer kan løses hvis der er vilje og de bredeste skuldre må bære mest.

Vi skal naturligvis have ”fyldt op” så vi ikke bare halverer antallet af ekstremt fattige, reducerer mødredødeligheden med 75% osv. Vi skal helt i mål på alle de eksisterende 2015-mål. Derfor er der også mål som fortsat skal prioriteres, andre som skal udvides, men helt nye må også komme til. Personligt ser jeg helst, at følgende temaer prioriteres højt med bæredygtighed og menneskerettigheder som den røde tråd:

Læs resten