Det er på tide med et opgør med opfattelsen af ældre på arbejdsmarkedet

Politiken har i den seneste tid bragt artikler, som omhandler seniorers oplevelse med negativ aldersdiskrimination, bl.a. fra Kolding og Frederiksberg. Det er en vigtig problemstilling, som kalder på en bredere samfundsdebat om alt fra efteruddannelse og anerkendelse, selvforståelse og selvforsørgelse.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards indspark om, at vi aldrig skulle have afskaffet efterlønnen er bagudskuende og helt i skoven. Det er jo positivt, at folk lever længere og for en stor del bliver længere på arbejdsmarkedet. Det stiller bare krav til, hvordan vi tager hånd om seniorernes arbejdskraft, også når de bliver arbejdsløse. Denne problematik ligger ikke kun hos jobcentrene, men også i virksomhederne. Mange er gode til at fastholde, men meget færre ansætter mennesker i en moden alder. Derfor mener jeg, det er bydende nødvendigt, at vi generelt får langt større fokus på værdien af at have seniorerne på arbejdsmarkedet, som f.eks. stabilitet, fleksibilitet og livserfaring. Vi bliver nødt til at vænne os til, at det er de færreste der vælger efterlønnen, tværtimod er de fleste i slut 50’erne og ældre i dag parate til at arbejde og lære nyt – omstilling er også for dem blevet et grundvilkår.

Det er klart, at seniorer har nogle livs- og arbejdserfaringer, der i den grad kan gavne arbejdspladsen. Men det handler også om, at diversitet i medarbejdergruppen fører til øget produktivitet. Det indebærer selvfølgelig aspekter som køn og etnicitet, men i den grad også alder. Derfor skal alle arbejdspladser, også de offentlige, blive bedre til i ansættelsessituationer at se alder som en kompetence, ikke en begrænsning. Det er ikke kun retfærdigt, men også nødvendigt. I takt med at vi bliver ældre, og pensionsalderen stiger, bliver det jo også et spørgsmål om, at arbejdsmarkedet skal kunne løfte velfærdsstaten.

Jeg runder selv snart de 60 og for mig handler mit arbejde lige så meget nu som tidligere om faglig udfordring og udvikling. Derfor ville det virkelig ærgre mig, hvis jeg blev mødt med en forudindtaget forestilling om, at jeg ikke kan træde helhjertet ind i en ny stilling, enten fordi jeg allerede har det ene ben i pensionskassen, eller fordi jeg simpelthen ikke gider eller kan mere.

Jeg kan ikke udtale mig om detaljerne i sagen om borgeren i Frederiksberg Kommune. Men debatten er et symptom på en bredere samfundstendens, og det er et opgør, som vi bliver nødt til at tage. Ikke mindst fordi den aldrende befolkning kommer til at fylde mere økonomisk. Det er et paradoks, der skal tages hånd om nu, inden det udvikler sig til et større samfundsproblem.

Fremtidens Frederiksberg – det Frederiksberg jeg drømmer om

Den første måned af året er netop gået på hæld, og det nye årti har allerede budt på en masse spændende udfordringer og muligheder. Året 2020 er et år, der på mange måder inviterer til refleksion, ikke mindst på grund af alle de 2020-planer, der gerne skulle se sin indfrielse. Det betyder, at vi igen skal til at se fremad og visualisere det Denmark og det Frederiksberg vi drømmer om. Netop det gjorde jeg i en tale ved Radikale Frederiksbergs nytårskur, der blev afholdt tidligere januar. Talen var mit bud på en 2030-vision inden for nogle af de områder, som jeg mener vi på Frederiksberg skal have særligt fokus på de næste 10 år. Herunder kan du læse et uddrag af talen:

FREDERIKSBERG SKAL VÆRE GRØN – NU

Her på Frederiksberg er det lykkedes, takket være den grønne koalition, at presse flertallet til at fremrykke byens klimaneutralitet til 2030, frem for 2035. Det betyder, at der virkelig skal handling bag ordene og det er derfor også glædeligt, at der er oprettet en klimafond, uanset at den ikke er så stor endnu, så skal den bruges til at understøtte både borgere og etablerede virksomheder og start-ups til at tænke nyt. Ambitionen er, at Frederiksberg bliver et bæredygtighedslaboratorium, hvor det handler om nye opfindelser, nye forretningsmodeller og nye løsninger.

Det Frederiksberg jeg drømmer om, er grundlæggende meget mere grøn. Frederiksberg er en varme-ø med rigtigt meget sten og asfalt. Vi har brug for mere vand i byen. Vi skal have mere natur og biodiversitet i byen. Ladegårds Å bliver åbnet så vi kan gå langs åen i en grøn åpark, hvor det vrimler med insekter og fugle. Ligesom Ladegårdsåen bliver Skt. Jørgens Sø bliver brugt til skybrudssikring med varierende vandstand, som et vådområde, hvor naturværdien øges og biodiversiteten komme i top i og omkring søen. 

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi også fået flere skolehaver, byhaver og urban farming så endnu flere oplever vejen fra jord til bord, får inspiration til mere plantebaseret kost og til at reducere madspildet.

DET FREDERIKSBERG VI DRØMMER OM ER FRIT

En bæredygtig økonomi gør fri – det gælder såvel den kommunale økonomi som den private. Derfor drømmer jeg om et Frederiksberg, hvor der er balance i økonomien og hvor færre har for lidt.

Vi drømmer om en blandet by med stor mangfoldighed. Derfor er der brug for nye initiativer, for at skabe plads til alle, unge, ældre, familier og enlige – også uden millionindkomster eller velhavende forældre.

Vi ved fra økonomiske oversigter, strukturel udvikling og demografiens udvikling, at der bliver pres på økonomien. Flere bliver over 80, flere børn kommer til og forventningerne er store. I det Frederiksberg jeg drømmer om, er de faglige medarbejdere sat fri, en tillidsreform giver værdi for både medarbejdere og borgere. Fællesskaber og netværk blomstrer, så borger hjælper borger og den offentlige økonomi er vokset gennem boligskatter, grønne afgifter og CO2.

DET FREDERIKSBERG JEG DRØMMER OM ER STÆRKT

Stærkt fordi borgerne er ressourcestærke,
fordi vi har investeret i kultur, dannelse og sammenhængskraft. Mange flere børn møder musikken og de aktive udøvere kommer fra alle samfundslag. Talenterne udklækkes som aldrig før.

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi de bedste børneinstitutioner og moderne skoler, så alle børn får dannelse og uddannelse, en opvækst som gør dem tillidsfulde, åbne og modige. Den tid med stigende ensomhed, stress, angst og depression blandt børn og unge, har vi lagt bag os fordi vi har fået et Frederiksberg, hvor der er flere mødesteder og miljøer med stærke fællesskaber – det har medvirket til mere robuste unge, som føler sig stærke og rustet til at træffe frie valg om deres fremtid.

Et stærkt Frederiksberg går også forrest i kampen for ligestilling. I hele Danmark er man kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. For kommunen betyder det, at man har gjort en aktiv indsats, for at skabe lige repræsentation mellem mænd og kvinder. Arbejde af samme værdi betales med lige løn, den ubevidste og strukturelle diskrimination er blevet adresseret og reduceret. 

Og sådan kommer vi tilbage til virkeligheden den 14. januar 2020 – med et helt nyt år foran os, hvor håb kan blive til handling – GRØNT, FRIT OG STÆRKT – og bobler i glasset. Godt nytår!

Bispengbuen

En af vores radikale mærkesager er kommet tættere på at kunne realiseres og vi vil efter valget arbejde hårdt for at få det til at lykkes.

Efter nye beregninger fra Rambøl er projektet med at rive Bispengbuen ned og føre bilerne gennem en tunnel væsentligt billigere end hidtil antaget. Der ser ud til at være et finansieringsbehov i størrelsesordenen 0,5 mia. kr., hvis man antager den byudvikling, som forvaltningen tidligere har anbefalet. Et overkommeligt beløb, så det er det politiske samarbejde mellem kommuner og Stat der bliver afgørende. Der er desuden en del potentielle værdier relateret til projektet, som ikke er regnet med; driftsbesparelser, en mere fremtidssikret infrastruktur og skybrudshåndtering. Og så er der jo hele herlighedsværdien ved nybyggeri i et område hvor grønne løsninger kan få højeste prioritet.

Jeg takker på forhånd for din opbakning til at styrke den radikale stemme på Frederiksberg ved #KV17

Berlingske

Læs mere her:

https://www.b.dk/nationalt/koebenhavns-udskaeldte-fortidslevn-kan-fjernes-billigere-end-troet

 

Visioner for Hospitalsgrunden

Hospitalsgrunden rummer unikke muligheder og borgerne skal med i udvikling af ideerne. Vi ser for os, en bydel hvor bæredygtighed og Verdensmålene er i højsædet. En bydel med blandede byfunktioner, som vedrører alle, med sundhedscenter og uddannelser i tilknytning til social- og sundhedsområdet.  Det bliver således et område for unge under uddannelse, familier og måske seniorer med hang til bofællesskaber. Vi finder det vigtigt at 25% af boligerne som minimum bliver alment byggeri, gerne små lejligheder eller store, fleksible, som egner sig til bofællesskaber. Her kan være værksteder og butikker som rammer for iværksættere, og måske en ny skole.

Jo flere sundheds, skole- og uddannelsesfunktioner der er, jo større indflydelse får kommunen selv på området. Grunden skal udvikles med fokus på at sikre grønne og blå byrum, taghaver til urban farming og med plads til fordybelse.  De bevaringsværdige gamle huse skal bestå, de nye skal bygges cirkulært med genanvendte materialer.

En grøn bydel for unge, familier og ældre skal naturligvis planlægges med unge og ældre, samt byplanlæggere, iværksættere og politikere i et særligt udvalg.

Indløb med social bundlinje er et politisk valg

SocioØ indkøb

En kommune som Frederiksberg bruger hvert år ca. 1 milliard på at købe varer og tjenester, som indgår i kommunens drift. Det spænder fra blyanter, støttestrømper og nye træer til håndværksarbejde, kantinedrift og grafisk arbejde. Samtidig prøver beskæftigelsesforvaltningen ihærdigt at hjælpe udsatte borgere med at blive inkluderet i et arbejdsfællesskab, som på sigt kan føre til et fast job eller en anden erhvervsaktivitet. Spørgsmålet er hvorfor disse ting ikke kædes bedre sammen?

Socialt er næste udviklingsfelt for offentlige indkøb
Kooperationens argumenterer for, at social ansvarlighed kan blive det næste udviklingsfelt for offentlige indkøb. For det første er det med udbudsloven i hånden blevet muligt at stille krav om socialt ansvar og således prioritere leverandører, der tager et socialt ansvar ved at beskæftige udsatte borgere eller løfte andre sociale opgaver. Det hele handler om at bruge de rigtige redskaber i værktøjskassen med indkøbsjuridiske regler, som bl.a. afhænger af ordrens værdi. Uanset er der mange muligheder for at skræddersy udbud så de fremmer social ansvarlighed og innovation.

Status i kommuner: stadig mange muligheder
Det blev også klart da vi hørte om status quo på Frederiksberg, idet både indkøbsafdelingschefen og arbejdsmarkedschefen deltog med oplæg om de eksisterende tiltag. Siden man vedtog en strategi for at fremme socialøkonomi for mange år siden er der ikke sket det helt store. Undtagelsen er den nye satsning på arbejdsmarkedsområdet hvor det nye projekt med Erhvervsindsatsen Payment by Result netop er gået i gang i august.

Nogle kommuner bl.a. Odense er godt i gang med at lave en liste af ”certificerede” socialt ansvarlige virksomheder og der er stort potentiale i en opsøgende dialog og opbygning af en sådan videns- og erfaringsbase.

(…)

Eventet om indkøb med social bundlinje blev afholdt den 12/09 ude i KU.BE.

Hvis du vil læse hele mit indspark om dette spændende emne, kan artiklen findes her: 

http://csr.dk/kommunale-indkøb-med-social-bundlinje-er-et-politisk-valg

Hvad betyder FN’s Verdensmål for Frederiksberg? Hvordan kan vi aktivt støtte op om de 17 bæredygtighedsmål? Lyt til Mogens Lykketoft og deltag i debat og workshop.

FN’s VERDENSMÅL – en universel agenda, som kan engagere til handling lokalt.

De 17 mål for bæredygtig udvikling frem mod 2030 balancerer de tre dimensioner: den sociale, økonomiske og miljømæssige. Det er en global dagsorden, som forpligter alle lande. Det drejer sig ikke bare om at gøre en forskel i de fattigste dele af verden, men ligeså meget om, hvad vi i vores del af verden kan gøre for at reducere ressourceforbruget, sikre muligheder og ligestilling for alle, tillid og tryghed og ikke mindst vækst, beskæftigelse og innovative løsninger. Målene er unikke og involverer alle sektorer i samfundet.

Radikalt fingeraftryk på Frederiksbergs budget 2018

Radikale Venstre fremsatte i august et forslag om, at Frederiksberg skal lave en handleplan for hvordan vi i kommunen kan bidrage til at nå FN’s 17 Verdensmål, med udgangspunkt i en proces hvor borgerne og andre lokale aktører bliver inddraget og kan byde ind med ideer og aktiviteter. Med budgetforliget blev der afsat penge til en sådan proces, som senest skal gå i gang i det nye år. Det er vi stolte over.

Mogens Lykketoft lægger ud

For at tyvstarte lidt på processen med at involvere helt almindelige mennesker, foreninger og virksomheder holder vi et åbent møde om Verdensmålene, hvor alle er velkomne. Mogens Lykketoft, som var leder af generalforsamlingen i FN da de 17 mål blev vedtaget, indleder mødet og derefter bliver der tid til at diskutere i mindre grupper hvad vi her i byen kan gøre hver især og i fællesskab for at stræbe efter målene.

Kom og vær med tirsdag den 26. september kl. 16.30-20.00 i KU.BE

Det vigtigste er faktisk at så mange som muligt kender Verdensmålene så alle kan være med til at præge udviklingen, også hvordan vi kan inddrage målene for bæredygtig udvikling i kommunalpolitikken. Det handler jo om hvordan vi i fællesskab kan finde løsninger og engagere på tværs og lave partnerskaber. Kan vi stoppe madspild på Frederiksberg, kan vi afskaffe plastikposer, og blive bedre til genbrug? Hvordan undgår vi stress eller at nogen bliver mobbet. Hvad er det gode børneliv? Kan Frederiksberg blive førende i livslang læring? Der er masser af spørgsmål til debat når vi ses på tirsdag i KU.BE.

Tid og sted: KU.BE tirsdag den 26.9. kl. 16.30-19.30. Mødet er åbent for alle!  

Arrangører: Radikale Venstre, Socialdemokratiet og AOF 

verdensmål

Et mere grønt, progressivt og visionært Frederiksberg

Radikale Venstre Frederiksberg og jeg har en vigtig nyhed. Vi mener, der er behov for en nyorientering af politikken i kommunen. Frem for valgforbund med blå blok vil vi gå til kommunalvalg i samarbejde med en grøn koalition af partier, der deler ambitioner om et mere progressivt, grønt og visionært Frederiksberg, som satser markant mere på børn og unge. Frederiksberg kommune har landets allerbedste forudsætninger for at vise vejen i forhold til at skabe fremtidens moderne storby. Derfor giver det meget mening for os at skifte side og samarbejde med en mere grøn, fremtidsorienteret koalition, som tør kigge længere frem i tiden, hæve ambitionerne og skabe langsigtede, bæredygtige løsninger til gavn for kommunens borgere. Forud for beslutningen har vi haft en grundig proces internt i Radikale Frederiksberg og vi mener det er tid til at droppe blokpolitikken gennem en ny politisk kultur og bredt samarbejde. Fremtiden skaber vi sammen!

Man kan læse mere her:

http://politiken.dk/indland/politik/art6086179/Radikale-trækker-støtte-til-Konservative-på-Frederiksberg

https://www.tv2lorry.dk/artikel/radikale-traekker-stoetten-til-konservative-paa-frederiksberg

fælles frb med RADIKAL FONT

 

Ny politisk kultur – samtalesalon ved Resonans

I går var jeg sammen med Resonans vært i ved en samtalesalon om nye samarbejdsformer i byrådene, om en politisk kultur hvor man inddrager borgerne i at finde løsninger på de områder, hvor det giver stor mening sammen med politikere og embedsværk. Det blev til menigsfulde samtaler, med gode eksempler fra flere kommuner på, hvordan man har brudt blokpolitiken og fået medborgerskabet i højsædet. Vi lever i en tid, hvor folk er meget velorienterede og engagerede hvis formatet passer. Som politiker har jeg naturligvis en holdning til retningen for udviklingen. Politikere kan identificere udfordringer, analysere problemerne med forvaltningens hjælp, men vi skal også være parate til ikke at have alle løsninger – for nogle af dem kan findes bedre i dialog med borgerne. Vi talte meget om hvordan det kan ske i virkeligheden, om faldgruber og risiko for at fejle. Men først og fremmest var der stor enighed om, hvor vigtigt det er, at de nye byråd får de bedste vilkår til at samarbejde om de gode løsninger, politiske uenigheder til trods. Det håber jeg at kunne bidrage til på Frederiksberg.

resonans 1resonans 2resonans 3resonans 4