Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

Ny planlov sikrer bæredygtige butiksmiljøer og beskytter de uspolerede kystområder

På trods af stor modstand fra Venstre og Dansk Folkeparti har regeringen netop vedtaget den ny planlov sammen med Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

”Den nye planlov er en stor sejr for levende bymidter og forbrugernes adgang til varierede indkøbsmuligheder, for udvikling i landdistrikterne og den helhedsorienterede planlægning i kommunerne”, siger miljøordfører Lone Loklindt

Den nye lov bekæmper øde butiksstrøg i bymidterne. Planlovsændringen ophæver en række særregler for 29 kommuner, som har haft ekstra mulighed for at give tilladelse til byggeri inden for kystnærhedszonen med miljøministerens tilladelse.

”Jeg er glad for, at vi kan være med til at sikre et rigt handelsliv i byerne fremover. Det er afgørende for de handlende og for kulturlivet i byerne. Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at den ny planlov er positiv for beskæftigelsen i de mellemstore byer.”

HK Handel vurderer, at for hver to der bliver ansat i et hypermarked, vil der på sigt være tre færre ansatte i detailhandelen.

”Romantik er godt, men når det gælder detailhandelen, skal man hellere holde sig til fakta. I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl om, at byliv og nærhed til indkøb, cafeer og andre mødesteder giver værdi, både for mindre mobile borgere, men også for alle andre. Det understøtter vi med planloven. Og tænker man bæredygtighed og grøn livsstil, så betyder det også noget, at man kan cykle eller gå til indkøb og at børn og unge har muligheder i nærmiljøet”, siger Lone Loklindt.

Bedre mobildækning

Som en del af planloven, bliver det nemmere at opsætte mobilantenner i det man kalder landzonen. Det kommer til at betyde færre huller i mobildækningen:

”God mobildækning er en væsentlig faktor for erhvervsudvikling i landdistrikterne. Med den nye planlov bliver det lettere at opsætte mobilantenner på siloer, skorstene og eksisterende master, endda uden at skulle søge tilladelse hos kommunen”, understreger Lone Loklindt.

Med denne planlovsændring bliver alle kommuner igen ligestillet og den helhedsorienterede planlægning bliver igen hovedreglen både i kystnærhedszonen og det åbne land.

”For mange er planloven nok noget af det mest kedelige man kan forestille sig, men debatten viser med al tydelighed, at det handler om værdier og holdninger til hvordan vi indretter rammerne for vores hverdag. Som radikal ordfører er jeg glad for at hensynet til miljø og bæredygtighed, selvstændige erhvervsdrivende og levende byer har vundet i dag”, siger Lone Loklindt.

Grønne initiativer skaber job

For mig er der ingen modsætning mellem at tænke grønt og at skabe job. Dette er min reaktion på Altinget.dks artikel “Vælgerne: Job kommer før klima”

Med vækstplanen “Danmark i arbejde”, som regeringen offentliggjorde sidste tirsdag, tages 40 initiativer for at fremme vækstvilkårene for vand-, bio- og miljøløsninger. I Danmark satser vi grønt, og det skaber arbejdspladser. Vi lader ikke miljøet i stikken – langt fra. Med den grønne vækstplan kan vi skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores grønne ambitioner for at skabe vækst. Vores grønne ambitioner kan skabe vækst.

Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for blandt andet en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med den grønne vækstplan styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Samarbejde med virksomhederne

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito, siger, at der ikke er en modsætning mellem flere job og et miljøvenligt samfund. Jeg er enig, og det viser vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger: 

”Danmark har opnået gode resultater med implementering af affaldshierarkiet i forhold til at sikre et minimum af deponi. Men i en moderne økonomi skal der endnu større fokus på genanvendelse og recirkulering og mindre på forbrænding, efterhånden som dette bliver rentabelt i takt med stigende knaphed for forskellige ressourcer. Det er en omstilling, der skal ske i samarbejde med virksomhederne, som skal skabe nye job og udvikle nye teknologier inden for genanvendelse.” 

Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det rigtig god mening.

Den stigende ressourceknaphed i verden gør det attraktivt at udvikle og anvende vand-, bio- og miljøløsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer. Derfor skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Ved at holde vores grønne ambitioner i hævd gør vi det muligt at skabe nye job, mens vi arbejder for et bedre miljø. Vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger får Danmark i arbejde.

Skolens vigtigste ressource er lærerne

Folkeskolereformen tager fagligheden alvorligt.

Lærerne er den faktor, som betyder mest for, hvad eleverne får ud af undervisningen – det anerkender vi i Radikale Venstre.

Derfor vil det i 2020 være et krav, at lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i. For at nå målet har regeringen afsat en milliard kroner oven i de penge, der allerede bruges på området i dag.

Det er et kæmpestort skridt i at forny og styrke den danske folkeskole. I dag udføres to tredjedele af undervisningen i natur og teknik af en lærer, som ikke er uddannet i faget. Det skal vi være ambitiøse nok til at ændre.

I alt for mange år er lærernes ønske om mere efteruddannelse blevet overhørt.

Det kan vi nu se enden på, fordi det simpelthen vil blive et krav. Efteruddannelse er alfa omega og en gammel radikal mærkesag. Det kræver et stærkt fagligt ståsted at gennemføre en undervisning, som tager afsæt i den enkelte elevs forudsætninger, og på den måde motiverer til læring. Efteruddannelse er et helt nødvendigt skridt, når vi på samme tid giver børnene en længere skoledag. Flere timer skal ikke betyde mere af det samme. Hele pointen med reformen er at give børnene en anden slags skoledag end den, vi kender i dag.

Skolebørnene skal udfordres med alsidige læringsformer og aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres forskellige forudsætninger og interesser. Og det kræver højt kvalificerede lærere, som er uddannet i det, de underviser i.

R: Ny grøn vækstplan skaber nye arbejdspladser

Regeringen har i dag fremlagt Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Vækstplanen tager særlig hånd om udfordringer på vandområdet, ressourceeffektivitet og affaldssektoren. Miljøordfører Lone Loklindt hilser vækstplanen velkommen.

”Det vigtige i den grønne vækstplan er, at vi kan skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi”, siger Lone Loklindt, og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i”.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og inno­vativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med vækstplanen styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Derudover glæder Lone Loklindt sig over, at vækstplanen også kridter banen for, at danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere effektive og intelligente løsninger på verdens udfordringer på vandområdet.

”Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det også rigtig god mening ”, siger Lone Loklindt, der også ser frem til at regeringens ressourcestrategi bliver offentliggjort, hvor fokus ifølge den nye vækstplan er på modernisering af affaldssektoren og nye målsætninger for genanvendelse.

 

Du kan læse hele Vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger her: http://www.evm.dk/publikationer/2013/12-03-13-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoe

Pant kan sikre mere genanvendelse

Pant kan sikre, at flere ressoucer bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Derfor skal der laves flere forsøg med retursystemer

Batterier, mobiltelefoner og småt elektronik indeholder masser af værdifulde ressourcer, som samtidig er uønskede i det omgivende miljø. De eksisterende indsamlingsordninger er ikke optimale, og mange batterier og små stykker elektronik havner hver dag i skraldespanden og bliver derfor ikke udnyttet optimalt, samtidig med at de øger mængden af miljøfarlige stoffer i husholdningsaffaldet.

Hvis man lytter til vismændene, bør vi derfor overveje at indføre et pantsystem i stil med det effektive retursystem, vi har til dåser og flasker.

I vismændenes miljøøkonomiske rapport fra sidste uge var affald et af temaerne. Affaldshåndtering har til formål at undgå forurening, men i takt med stigende råvarepriser er genanvendelse og ressourceeffektivitet også blevet en vigtig dimension. Ifølge vismændene skal genanvendelse kun bruges, hvis det er økonomisk forsvarligt, men ifølge EU’s affaldshieraki skal affaldshåndteringen også i Danmark fremme genbrug og genanvendelse forud for forbrænding og deponering på lossepladser. Vugge-til-vugge-tænkningen eller den cirkulære økonomi er således idealet. Ressourceknaphed og genanvendelse bliver også centralt i regeringens ressourcestrategi, som kommer her i foråret.

Effektive systemer

Forskellige take-back-ordninger viser tydeligt, at de brugte produkter har værdi, enten direkte som input til ny produktion, eller indirekte i forhold til producentens ansvar for bortskaffelsen. Nokia tilbyder at tage den gamle telefon tilbage mod betaling, ligesom H&M lige er begyndt at tage tøj retur i bytte for en rabat på nyt køb. Spørgsmålet er om disse “private” retursystemer kan indfri forventningerne. Udfordringen omkring genanvendelse ligger nemlig i at skabe effektive retursystemer, så man dels får indsamlet og udsorteret de enkelte typer materialer på den nemmeste og billigste måde, dels opnår så betydelige mængder, at genindvinding bliver rentabel.

Radikale Venstre har allerede flere gange foreslået, at man overvejer pant som en måde at sikre en effektiv indsamling, men forudsætningen er naturligvis, at det kan ske uden unødigt bureaukrati. For øjeblikket er der igangsat et projekt under Den grønne omstillingsfond (tidl. Fornyelsesfonden), som har til formål at afdække muligheden for en pantløsning inden for tekstil. Det vigtigste er, at retursystemer granskes og udfordres gennem forsøg og offentlig debat. Lige så naturligt det er for os at putte de tomme dåser i flaskeautomaten, lige så naturligt bliver det måske at aflevere småt elektronik, mobiltelefoner og brugt tøj i dertil indrettede automater, så ressourcerne kan genanvendes optimalt, frem for som nu, for en stor del, at havne i forbrændingen.

SU-reform: Tiltrængt og rimelig

SU-reformen skal bidrage til at flere kommer godt igennem en uddannelse. Uanset opvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation kan alle få en uddannelse. Det er en af grundpillerne i det danske samfund. Og det kan de stadig med reformen. Den danske SU-ordning er en fantastisk ordning.

Danmark er det land i OECD, hvor stipendiestøtten til videregående uddannelser udgør den største andel af BNP. SU’en i Danmark er næsten dobbelt så høj som i Norge og næsten tre gange så høj som i Sverige ( ifølge tal fra DI).

Med SU-reformen er der fortsat SU til alle, men vi vil nu skabe et uddannelsessystem, der er i tråd med den tid vi lever i. På den måde er de studerende med til at hjælpe Danmark i gennem en tid, hvor alle skal bidrage.

En tid, hvor det er nødvendigt at skabe incitament hos de studerende for, at de kan komme hurtigere i gang og på samme tid sørge for, at de ikke spilder tiden. At man eksempelvis skal gå til eksamen i de fag, man har tilmeldt sig, er kun rimeligt.

Vi vil med reformen reducere de administrative byrder for de studerende. Ved hurtigere at give merit ved uddannelsesskift og ved praktik-og udlandsophold kan vi dæmme op for en forsinkelse, som ingen ønsker. Det er positivt.

Vi vil skabe de bedste forudsætninger for de studerende, fordi vi ønsker, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.

Kamp mellem landbrug og natur skal stoppes

Af Lotte Rod og Lone Loklindt, hhv. fødevareordfører og miljøordfører, Radikale Venstre

Udfordringerne er til at tage og føle på. Naturen er under pres i Danmark, vi mister arter, vores vandmiljø er ikke rent nok, og vi skal nedsætte vores udledninger af drivhusgasser af hensyn til klimaet. Der bliver stadig lavet intensiv produktion på steder med sårbar natur, som ikke kan tåle det.

Samtidig er landmændene under pres. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU, og mange landmænd er frustrerede over besværlige reguleringer. Men der er også en god historie: Vi producerer fødevarer af stor værdi. Vi har høj fødevaresikkerhed og stiller stadigt højere krav til dyrevelfærd.

Her er de tre væsentligste resultater, vi som radikale håber, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde:

Dialog og ansvar


Med Natur- og Landbrugskommissionen håber vi, at vi kommer ud over den polarisering, som længe har præget billedet mellem naturfolk og landbruget. Der er med Kommissionen lagt op til en styrket dialog mellem interessenterne, og det vil vi gerne udnytte til at finde løsninger, som kan tjene de fælles interesser. Den fremtidige politik skal være inddragende, så alle har ejerskab til den grønne omstilling.
Derfor håber vi også, at organisationerne viser lederskab og ansvarlighed, når kommissionen kommer med sine konklusioner.

Gør det, der virker


Som radikale vil vi presse på for, at politikken bliver bygget på viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for. Vi håber derfor, at Kommissionen kommer med anbefalinger til målrettet og differentieret regulering af landbruget, men også med realistiske bud på hvordan og hvornår. Det er en vanskelig opgave, både at komme i gang hurtigt med metoder, som virker, og samtidig undgå en ny tung administration. Vi ser også frem til inspiration og konkrete forslag til at skabe mere, bedre og vildere natur i Danmark. Genopretning af ødelagt natur tager lang tid og kræver målrettede tiltag.

Balance


Vi skal finde en balance, hvor vi får mere natur og har gode vilkår for at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Vi har kun jorden til låns, og derfor har naturen værdi i sig selv. Men vi har også en interesse i at få et renere vandmiljø, så vi også i fremtiden kan drikke vand fra hanen. Nogle steder er mere egnede til at dyrke landbrug end andre, og vi skal udvikle vores landbrug, så de mest sårbare områder kommer ud af produktionen, og vi i endnu højere grad satser på fødevarer af høj kvalitet.
Vi har en forventning om, at Kommissionen kan lægge sporene til en grøn omstilling, hvor vi regulerer på en intelligent måde, der driver vores landbrug til at være på forkant ved at producere gode fødevarer med mindre belastning af miljø og naturressourcer. Det er vigtigt, at landmænd ikke bare oplever regulering som en barriere, men selv får ejerskab til de nødvendige indsatser. En rig natur er i alles interesse.

Ny lovgivning bidrager til innovativ klimatilpasning

Skybruddet i 2011 var en ubehagelig og milliarddyr affære for både københavnerne og den danske stat, men erfaringerne har resulteret i en klimatilpasningsplan, som kan være en guldfugl for vores land og skabe nye grønne job.

Vi husker alle tydeligt, hvordan byen druknede i voldsomme vandmasser, der stoppede trafikken flere steder i hovedstaden, trængte massivt ind i bygninger og efterlod en milliardregning på de danske gader og stræder. Det var en oplevelse, som vi gerne ville have været foruden, men som vi også har lært meget af.

I Folketinget er vi i øjeblikket ved at behandle en lov, som gør det muligt for spildevandsselskaberne at gå aktivt ind i klimatilpasning baseret på nye smarte løsninger til at håndtere vand fra tage og overflader. Det bliver endnu et redskab til kommunerne som er godt i gang med at lave planer for klimatilpasning.

Den viden kan gavne os på den økonomiske konto, hvis vi udnytter den tilstrækkeligt både i EU, men også i resten af verden. Det er i den forbindelse meget glædeligt, at New Yorks borgmester Michael Bloomberg har kontaktet København for at få indblik i og lære af de københavnske erfaringer og den klimatilpasningsplan, der blev vedtaget efter skybruddet, som leder regnvand uden om kloakkerne og direkte til underjordiske bassiner i havnen. Når USA og andre lande vender næsen mod de innovative danske løsninger og har vi mulighed for at skabe flere job i miljøsektoren. Den handler om klima, men meget mere end det. Den handler nemlig om en omstilling, så løsningen på miljøproblemerne og jobkrisen bliver én og samme ting. Klimatilpasning kan således være med til at lede vejen til flere job og grøn vækst.