Fremtidens Frederiksberg – det Frederiksberg jeg drømmer om

Den første måned af året er netop gået på hæld, og det nye årti har allerede budt på en masse spændende udfordringer og muligheder. Året 2020 er et år, der på mange måder inviterer til refleksion, ikke mindst på grund af alle de 2020-planer, der gerne skulle se sin indfrielse. Det betyder, at vi igen skal til at se fremad og visualisere det Denmark og det Frederiksberg vi drømmer om. Netop det gjorde jeg i en tale ved Radikale Frederiksbergs nytårskur, der blev afholdt tidligere januar. Talen var mit bud på en 2030-vision inden for nogle af de områder, som jeg mener vi på Frederiksberg skal have særligt fokus på de næste 10 år. Herunder kan du læse et uddrag af talen:

FREDERIKSBERG SKAL VÆRE GRØN – NU

Her på Frederiksberg er det lykkedes, takket være den grønne koalition, at presse flertallet til at fremrykke byens klimaneutralitet til 2030, frem for 2035. Det betyder, at der virkelig skal handling bag ordene og det er derfor også glædeligt, at der er oprettet en klimafond, uanset at den ikke er så stor endnu, så skal den bruges til at understøtte både borgere og etablerede virksomheder og start-ups til at tænke nyt. Ambitionen er, at Frederiksberg bliver et bæredygtighedslaboratorium, hvor det handler om nye opfindelser, nye forretningsmodeller og nye løsninger.

Det Frederiksberg jeg drømmer om, er grundlæggende meget mere grøn. Frederiksberg er en varme-ø med rigtigt meget sten og asfalt. Vi har brug for mere vand i byen. Vi skal have mere natur og biodiversitet i byen. Ladegårds Å bliver åbnet så vi kan gå langs åen i en grøn åpark, hvor det vrimler med insekter og fugle. Ligesom Ladegårdsåen bliver Skt. Jørgens Sø bliver brugt til skybrudssikring med varierende vandstand, som et vådområde, hvor naturværdien øges og biodiversiteten komme i top i og omkring søen. 

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi også fået flere skolehaver, byhaver og urban farming så endnu flere oplever vejen fra jord til bord, får inspiration til mere plantebaseret kost og til at reducere madspildet.

DET FREDERIKSBERG VI DRØMMER OM ER FRIT

En bæredygtig økonomi gør fri – det gælder såvel den kommunale økonomi som den private. Derfor drømmer jeg om et Frederiksberg, hvor der er balance i økonomien og hvor færre har for lidt.

Vi drømmer om en blandet by med stor mangfoldighed. Derfor er der brug for nye initiativer, for at skabe plads til alle, unge, ældre, familier og enlige – også uden millionindkomster eller velhavende forældre.

Vi ved fra økonomiske oversigter, strukturel udvikling og demografiens udvikling, at der bliver pres på økonomien. Flere bliver over 80, flere børn kommer til og forventningerne er store. I det Frederiksberg jeg drømmer om, er de faglige medarbejdere sat fri, en tillidsreform giver værdi for både medarbejdere og borgere. Fællesskaber og netværk blomstrer, så borger hjælper borger og den offentlige økonomi er vokset gennem boligskatter, grønne afgifter og CO2.

DET FREDERIKSBERG JEG DRØMMER OM ER STÆRKT

Stærkt fordi borgerne er ressourcestærke,
fordi vi har investeret i kultur, dannelse og sammenhængskraft. Mange flere børn møder musikken og de aktive udøvere kommer fra alle samfundslag. Talenterne udklækkes som aldrig før.

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi de bedste børneinstitutioner og moderne skoler, så alle børn får dannelse og uddannelse, en opvækst som gør dem tillidsfulde, åbne og modige. Den tid med stigende ensomhed, stress, angst og depression blandt børn og unge, har vi lagt bag os fordi vi har fået et Frederiksberg, hvor der er flere mødesteder og miljøer med stærke fællesskaber – det har medvirket til mere robuste unge, som føler sig stærke og rustet til at træffe frie valg om deres fremtid.

Et stærkt Frederiksberg går også forrest i kampen for ligestilling. I hele Danmark er man kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. For kommunen betyder det, at man har gjort en aktiv indsats, for at skabe lige repræsentation mellem mænd og kvinder. Arbejde af samme værdi betales med lige løn, den ubevidste og strukturelle diskrimination er blevet adresseret og reduceret. 

Og sådan kommer vi tilbage til virkeligheden den 14. januar 2020 – med et helt nyt år foran os, hvor håb kan blive til handling – GRØNT, FRIT OG STÆRKT – og bobler i glasset. Godt nytår!

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970’erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Brugte mobiler er en guldgrube

Brugte mobiltelefoner er ikke en kilde til affald, derimod er de fulde af knappe ressourcer, der kan genanvendes til glæde for samfundsøkonomien og miljøet.

Der er ingen tal for, hvor mange mobiltelefoner der er i Danmark. Sikkert er, at der hvert år bliver købt 4,8 millioner mobiltelefoner, hvoraf kun ti procent bliver genanvendt. Det viser klart og tydeligt, at vi ikke er gode nok til at genanvende jordens knappe ressourcer.

Dermed ikke sagt, at de resterende 90 procent ryger i skraldespanden. Mange har dem liggende hjemme i skuffen. Denne pulterkammereffekt udgør en sand guldgrube. Hvis vi kan udarbejde et effektivt retursystem, hvor alle, som i løbet af et år udskifter deres telefon, afleverer deres telefon til genanvendelse, er den samlede gevinst 118 millioner kroner.

Ideen med en pant-ordning er, at langt flere mobiltelefoner vil blive afleveret til genanvendelse i stedet for at blive smidt forkert ud. Og danskerne vil gerne have en pant-ordning. Tre ud af fire adspurgte i en Gallup-undersøgelse fra sidste år er positive over for pant på mobiltelefoner, skriver Danmarks Naturfredningsforening (her).

Læs videre “Brugte mobiler er en guldgrube”

Fra lineær til cirkulær økonomi – fra affald til ressourcer

Affald er ikke længere blot affald, i dag er affald råmaterialer. I en tid hvor vi bruger ressourcer, som havde vi halvanden jordklode, bliver evnen til at genanvende ressourcer et afgørende konkurrenceparameter.

I en lineær økonomi producerer virksomhederne varer, som forbrugerne køber. Når de er færdige med at bruge dem, bliver de smidt ud. Det giver et overforbrug af jordens knappe ressourcer og er med til at skabe uhyrlige mængder affald. I gennemsnit producerer hver dansker 800 kg affald om året. I Danmark. Dertil kommer de skjulte affaldsstrømme i udlandet på 3 ton pr. europæer, som ligger bag vores forbrug. Det er ikke en holdbar løsning.

I en cirkulær økonomi ser man på produktets livscyklus; dermed bliver det muligt at tænke i helheder. Når jeg køber et køleskab i dag, så skal jeg selv skaffe mig af med det igen, og som følge heraf stiger affaldsmængden. Tænk, hvis jeg i stedet kunne leje køleskabet, så ville køleskabet komme retur til producenten, når lejeperioden løb ud. Producenten vil så have interesse i, at køleskabet er så solidt, at det kan genudlejes, og konstrueret således, at materialerne i sidste ende kan genanvendes. På den måde bliver affald til en ny ressource.

Omstilling er på vej

I dag brænder vi alt for mange af de knappe ressourcer af, men ved at tænke i nye baner kan vi ændre på det. I en cirkulær økonomi kommer vedligeholdelse, genbrug, gensalg eller genudlejning, renovering eller reproduktion før forbrænding. Der er en klar miljømæssig gevinst ved cirkulær økonomi, men det er også en god forretning for forbrugere og producenter og basis for nye teknologier og mange nye job i Danmark, hvis vi sikrer en vis kontrol med materialestrømmene.

En række danske virksomheder har allerede taget de første skridt på vejen mod mindre affaldsproduktion og mere genanvendelse. I dag tilbyder Gabriel, der producerer møbeltekstiler, en tekstiltype, der er så rent et produkt, at det kan komposteres og indgå i et biologisk kredsløb. Hos børnetøjsfirmaet Katvig har det store fokus på bæredygtighed bl.a. ført til produkter med polyester lavet af genbrugsflasker. Der er mange perspektiver i en ny tilgang til affald. I branchen er man ved at være klar.

For at bruge jordens ressourcer mere effektivt, skal vi gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Vi skal genanvende i langt højere grad og således spare på de jomfruelige materialer. Den kommende ressourcestrategi skal vise vejen til øget genanvendelse, så værdifulde råmaterialer ikke ender som aske eller på lossepladsen. Omstillingen fra affald til ressourcer er på vej – nu skal vi sikre, at det bliver til gavn for den danske konkurrenceevne at gå fra lineær økonomi til cirkulær økonomi.

Spar på ressourcerne – giv slip på ejerskabet

Vi lever i en tid, hvor det globale behov for naturressourcer vokser og vokser så hurtigt, at hvis vi fortsætter » business as usual «, vil vi have brug for 2,3 jordkloder i 2050. Det viser beregninger fra Global Footprint Network.

Regeringens kommende ressourcestrategi handler om, at udnytte vores ressourcer bedre end, vi gør i dag, først med fokus på mere genanvendelse men også på at forebygge affald.

En vej er at gøre det nemmere at slippe ejerskabet, så fremtidens produkter i højere grad lejes end ejes.

Brug-og-smid-væk-kulturen er udbredt. Men smartere versioner af velkendte forbrugsgoder dukker hele tiden op. Ofte kan reparation slet ikke betale sig i forhold til nyindkøb. Det betyder, at jordens ressourcer bliver til affald, hurtigere end affald igen kan blive til ressourcer.

Kan det betale sig at eje en bil, når man bor i byen, eller kan vi med fordel låne en dele-elbil? Kan det betale sig at eje sit køleskab, eller kan vi med fordel leje det og automatisk få den nye model, når den kommer på markedet?

Stor iderigdom hos virksomhederne med nye forretningsmodeller kombineret med en stærk politisk vilje til at skabe de rette rammer for grøn omstilling, men glem ikke at succesen afhænger af, at vi som borgere tør give slip på vaner og være med til at skabe en bæredygtig fremtid.

Grønne initiativer skaber job

For mig er der ingen modsætning mellem at tænke grønt og at skabe job. Dette er min reaktion på Altinget.dks artikel “Vælgerne: Job kommer før klima”

Med vækstplanen “Danmark i arbejde”, som regeringen offentliggjorde sidste tirsdag, tages 40 initiativer for at fremme vækstvilkårene for vand-, bio- og miljøløsninger. I Danmark satser vi grønt, og det skaber arbejdspladser. Vi lader ikke miljøet i stikken – langt fra. Med den grønne vækstplan kan vi skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores grønne ambitioner for at skabe vækst. Vores grønne ambitioner kan skabe vækst.

Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for blandt andet en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med den grønne vækstplan styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Samarbejde med virksomhederne

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito, siger, at der ikke er en modsætning mellem flere job og et miljøvenligt samfund. Jeg er enig, og det viser vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger: 

”Danmark har opnået gode resultater med implementering af affaldshierarkiet i forhold til at sikre et minimum af deponi. Men i en moderne økonomi skal der endnu større fokus på genanvendelse og recirkulering og mindre på forbrænding, efterhånden som dette bliver rentabelt i takt med stigende knaphed for forskellige ressourcer. Det er en omstilling, der skal ske i samarbejde med virksomhederne, som skal skabe nye job og udvikle nye teknologier inden for genanvendelse.” 

Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det rigtig god mening.

Den stigende ressourceknaphed i verden gør det attraktivt at udvikle og anvende vand-, bio- og miljøløsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer. Derfor skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Ved at holde vores grønne ambitioner i hævd gør vi det muligt at skabe nye job, mens vi arbejder for et bedre miljø. Vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger får Danmark i arbejde.

R: Ny grøn vækstplan skaber nye arbejdspladser

Regeringen har i dag fremlagt Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Vækstplanen tager særlig hånd om udfordringer på vandområdet, ressourceeffektivitet og affaldssektoren. Miljøordfører Lone Loklindt hilser vækstplanen velkommen.

”Det vigtige i den grønne vækstplan er, at vi kan skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi”, siger Lone Loklindt, og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i”.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og inno­vativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med vækstplanen styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Derudover glæder Lone Loklindt sig over, at vækstplanen også kridter banen for, at danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere effektive og intelligente løsninger på verdens udfordringer på vandområdet.

”Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det også rigtig god mening ”, siger Lone Loklindt, der også ser frem til at regeringens ressourcestrategi bliver offentliggjort, hvor fokus ifølge den nye vækstplan er på modernisering af affaldssektoren og nye målsætninger for genanvendelse.

 

Du kan læse hele Vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger her: http://www.evm.dk/publikationer/2013/12-03-13-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoe