Nyt Europa: EU’s klimalov kan ikke klare et kompromis

Med European Green Deal skal EU-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen være mere aktiv i lovhåndhævelse, mener Nyt Europa. (Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix)

DEBAT: EU-Kommissionens klimaudspil vidner om høje ambitioner. Men hvis ambitionerne skal realiseres, skal lande, der ikke lever op til forpligtelserne, hurtigere sanktioneres, mener Nyt Europas formand.

Af Lone Loklindt
Formand, Nyt Europa

Den danske klimalov har gået sin sejrsgang i offentligheden, og i december kom Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen med deres udspil til European Green Deal, som reelt kan gøre en forskel for jordens klima, hvad angår ambitionsniveau.

I det første udspil står der, at EU skal være CO2-neutralt i 2050, og at økonomien skal afkobles fra ressourceforbrug, hvilket kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund.

Den plan er i sandhed Europas “man on the moon moment”, som Ursula von der Leyen selv udtalte ved præsentationen af Green Deal.

Som Danmarks grønne Europa-organisation er vi i Nyt Europa glade for ambitionsniveauet hos Kommissionen og Europa-Parlamentet. Så langt, så godt. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt medlemslandene kan acceptere detaljerne i den kommende EU-klimalov, som forventes at komme til marts.

Ambitioner eller kompromisser
Den grønne politik har igennem flere årtier været en af EU’s største succeser. Borgerne støtter op om EU-klimapolitikken, og Bruxelles har samtidig brugt den til at styrke det europæiske fællesskab.

Dermed har klimapolitik overordnet set været en såkaldt win-win-sag i EU-regi. Historisk set har medlemslandene accepteret EU’s klimapolitik, men at blive enige om en europæisk klimalov i denne kategori er en ny udfordring.

Tidligere har koalitioner af lande bedt Kommissionen tage højde for deres økonomiske situation ved vedtagelsen af EU-klimapolitik. For at imødekomme disse krav har EU, med sin Just Transition Mechanism, prøvet at kompensere sig fra visse landes skepsis.

Det bliver interessant at se, hvor meget Kommissionen vil bøje sig for medlemslandenes forskellige krav, og om de vil gå på kompromis med ambitionsniveauet eller detaljerne. Detaljerne kender vi ikke til endnu, men i Nyt Europa håber vi på, at ambitionsniveauet fastholdes, da intet mindre kan gøre det.

Uanset ambitionsniveauet ved vi af erfaring, at EU-politik ikke altid bliver realiseret ude i de enkelte lande. EU har i dag problemer med at få medlemslandene til at håndhæve grundlæggende demokratiske principper, så hvordan skal de kunne realisere European Green Deal?

Som minimum en bindende aftale
Udfordringen er så fundamental, og derfor skal klimaloven indeholde de nødvendige værktøjer til implementering, monitorering og håndhævelse.

I Nyt Europa mener vi, at aftalen skal være bindende som et absolut minimum. Den skal samtidig indeholde flere og præcise bindende delmål for de enkelte medlemslande, for eksempel på toårig basis. Alle målene skal monitoreres årligt, og EU skal have hurtige sanktionsmuligheder, hvis vi skal håbe på at kunne håndhæve og dermed realisere ambitionerne.

Det kræver også, at Kommissionen skal være mere aktiv i håndhævelsen af EU-love, blandt andet ved EU-Domstolen. Disse værktøjer er nødvendige, for at medlemslandene følger aftalen fra dens vedtagelse, men også efter 10, 15 og 25 år. Vi håber, at Kommissionen adresserer dette tilstrækkeligt i deres kommende udspil. I kampen for klimaet ligger djævlen i detaljerne.

Vi må nu vente på Kommissionens udspil til klimaloven, og så beder vi til, at den tager hånd om implementering, monitorering, håndhævelse og ikke går på kompromis, så aftalen overalt i Europa kan føre til reel omstilling.

I Nyt Europa følger vi netop kunsten ikke at gå på kompromis med klimaet, og vi vil gøre vores for at påpege, hvis Kommissionen ikke følger samme mantra. Klimaet kan ikke klare et kompromis.

Artikel bragt på Altinget.dk. Læs her: https://www.altinget.dk/eu/artikel/nyt-europa-eu-skal-sanktionere-slendrian-med-faelles-klimalov?fbclid=IwAR3fz-LmaSBTxN518Pn-1BF9z1M2hA7tAELPcMxVcYoLtw9FuW63GpA3quA

Fremtidens Frederiksberg – det Frederiksberg jeg drømmer om

Den første måned af året er netop gået på hæld, og det nye årti har allerede budt på en masse spændende udfordringer og muligheder. Året 2020 er et år, der på mange måder inviterer til refleksion, ikke mindst på grund af alle de 2020-planer, der gerne skulle se sin indfrielse. Det betyder, at vi igen skal til at se fremad og visualisere det Denmark og det Frederiksberg vi drømmer om. Netop det gjorde jeg i en tale ved Radikale Frederiksbergs nytårskur, der blev afholdt tidligere januar. Talen var mit bud på en 2030-vision inden for nogle af de områder, som jeg mener vi på Frederiksberg skal have særligt fokus på de næste 10 år. Herunder kan du læse et uddrag af talen:

FREDERIKSBERG SKAL VÆRE GRØN – NU

Her på Frederiksberg er det lykkedes, takket være den grønne koalition, at presse flertallet til at fremrykke byens klimaneutralitet til 2030, frem for 2035. Det betyder, at der virkelig skal handling bag ordene og det er derfor også glædeligt, at der er oprettet en klimafond, uanset at den ikke er så stor endnu, så skal den bruges til at understøtte både borgere og etablerede virksomheder og start-ups til at tænke nyt. Ambitionen er, at Frederiksberg bliver et bæredygtighedslaboratorium, hvor det handler om nye opfindelser, nye forretningsmodeller og nye løsninger.

Det Frederiksberg jeg drømmer om, er grundlæggende meget mere grøn. Frederiksberg er en varme-ø med rigtigt meget sten og asfalt. Vi har brug for mere vand i byen. Vi skal have mere natur og biodiversitet i byen. Ladegårds Å bliver åbnet så vi kan gå langs åen i en grøn åpark, hvor det vrimler med insekter og fugle. Ligesom Ladegårdsåen bliver Skt. Jørgens Sø bliver brugt til skybrudssikring med varierende vandstand, som et vådområde, hvor naturværdien øges og biodiversiteten komme i top i og omkring søen. 

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi også fået flere skolehaver, byhaver og urban farming så endnu flere oplever vejen fra jord til bord, får inspiration til mere plantebaseret kost og til at reducere madspildet.

DET FREDERIKSBERG VI DRØMMER OM ER FRIT

En bæredygtig økonomi gør fri – det gælder såvel den kommunale økonomi som den private. Derfor drømmer jeg om et Frederiksberg, hvor der er balance i økonomien og hvor færre har for lidt.

Vi drømmer om en blandet by med stor mangfoldighed. Derfor er der brug for nye initiativer, for at skabe plads til alle, unge, ældre, familier og enlige – også uden millionindkomster eller velhavende forældre.

Vi ved fra økonomiske oversigter, strukturel udvikling og demografiens udvikling, at der bliver pres på økonomien. Flere bliver over 80, flere børn kommer til og forventningerne er store. I det Frederiksberg jeg drømmer om, er de faglige medarbejdere sat fri, en tillidsreform giver værdi for både medarbejdere og borgere. Fællesskaber og netværk blomstrer, så borger hjælper borger og den offentlige økonomi er vokset gennem boligskatter, grønne afgifter og CO2.

DET FREDERIKSBERG JEG DRØMMER OM ER STÆRKT

Stærkt fordi borgerne er ressourcestærke,
fordi vi har investeret i kultur, dannelse og sammenhængskraft. Mange flere børn møder musikken og de aktive udøvere kommer fra alle samfundslag. Talenterne udklækkes som aldrig før.

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi de bedste børneinstitutioner og moderne skoler, så alle børn får dannelse og uddannelse, en opvækst som gør dem tillidsfulde, åbne og modige. Den tid med stigende ensomhed, stress, angst og depression blandt børn og unge, har vi lagt bag os fordi vi har fået et Frederiksberg, hvor der er flere mødesteder og miljøer med stærke fællesskaber – det har medvirket til mere robuste unge, som føler sig stærke og rustet til at træffe frie valg om deres fremtid.

Et stærkt Frederiksberg går også forrest i kampen for ligestilling. I hele Danmark er man kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. For kommunen betyder det, at man har gjort en aktiv indsats, for at skabe lige repræsentation mellem mænd og kvinder. Arbejde af samme værdi betales med lige løn, den ubevidste og strukturelle diskrimination er blevet adresseret og reduceret. 

Og sådan kommer vi tilbage til virkeligheden den 14. januar 2020 – med et helt nyt år foran os, hvor håb kan blive til handling – GRØNT, FRIT OG STÆRKT – og bobler i glasset. Godt nytår!

Radikale vil give mere støtte til grønt landbrug

“En større del af landbrugsstøtten skal øremærkes til grøn udvikling, mener de Radikale. Pengene skal blandt bruges på at gøre Danmark mere selvforsynende med foder til svin, mener partiets miljøordfører.” af JOHANNE HAAGERUP, BERLINGSKE NYHEDSBUREAU i dag den 16.juni

Jeg er stolt af dette udspil! Og jeg mener, at det er til gavn for klimaet, global bæredygtighed og et godt princip, at dansk landbrug bliver selvforsynende med foder frem for at importere store mængder sojaprotein fra fjerne lande, hvor produktionen belaster natur og miljø. Dermed bliver vi direkte ansvarlige for vores eget miljøaftryk, og vi får en mere bæredygtig dansk produktion.

Vi i Radikale Venstre ønsker at øremærke 15 % af Landbrugsstøtten fra EU til grøn udvikling i landbrugssektoren. Det er sund fornuft og går hånd i hånd med vores øvrige grønne målsætninger for Danmark, som ikke blot skal klare sig fint i forhold til resten af verden, men være et forgangsland, når det gælder den grønne dagsorden.

Læs den fulde artikel her, hvor jeg er citeret: http://www.politiko.dk/nyheder/radikale-vil-give-mere-stoette-til-groent-landbrug

Frilandsgrise2_900

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970’erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Politiken den 18.maj: Vi skal lytte til kommunale bekymringer om skifergas

af LONE LOKLINDT, MILJØORDFØRER FOR RADIKALE VENSTRE 

Politiken | 18.05.2015 | | Sektion: Kultur Side 6 

UDVINDING AF skifergas er endnu en gang på dagsordenen. Den franske virksomhed Total, som den daværende regering gav udvindingstilladelse i 2010, er i disse dage løbet ind i forhindringer, mens de var i fuld gang med deres første prøveboringer, som Frederikshavns byråd sidste år gav tilladelse til. Heldigvis har vi en stærk miljøkontrol i Danmark, men det er helt uacceptabelt, at en stor virksomhed benytter kemikalier, de ikke har fået tilladelse til. I Nordsjælland, hvor tilladelsen også gælder, er der forståeligt nok stigende bekymring. Flere kommuner er begyndt at tage stilling til skifergas, selv om de endnu ikke har modtaget konkrete ansøgninger.Total skal ansøge den enkelte kommune om tilladelse til prøveboringer, men ingen nordsjællandsk kommune har endnu sagt ja. Tværtimod har flere kommuner sagt nej.

Furesø Kommune har taget initiativ til, at de nordsjællandske kommuner samstemmigt skal sige fra over for boringer efter skifergas i den sjællandske jord. Et initiativ, jeg som miljøordfører for Radikale Venstre har forståelse for. Nordsjælland leverer rent drikkevand af høj kvalitet til hele hovedstaden, og reserverne er ikke uendelige. Udvinding af skifergas indebærer store risici for grundvandet og lokalmiljøet, som jo ikke kender kommunegrænserne. Så hvis én kommune siger nej, og nabokommunen siger ja, så risikerer nej-kommunen stadig at få andel i en eventuel miljømæssig byrde. Indtil videre har både kommunalbestyrelserne i Allerød, Furesø, Helsingør og Roskilde besluttet at sige nej til prøveboringer.

Regeringen indførte fra starten i 2012 et midlertidigt stop for nye tilladelser til skifergasudvinding. Fra radikal side ønsker vi at gøre det midlertidige stop permanent. Dertil kommer, at vi sidste efterår fik miljøministeren til at løfte miljøgodkendelserne til prøvefracking væk fra kommunalt ansvar og ind i Miljøministeriet, hvor der er større ekspertiseopbygning i gang. Den aktuelle boring efter skifergas i Nordjylland er alene en såkaldt prøveboring – uden brug af frakturering. Og der bliver ikke givet tilladelse til yderligere faser, medmindre det er forsvarligt såvel miljø-som sikkerhedsmæssigt.

DER ER givet udvindingstilladelse både i Nordjylland og i Nordsjælland, og derfor står vi med et dilemma. Hvad skal der ske, hvis alle sjællandske kommuner siger nej tak? Staten har jo givet Total tilladelsen, men uanset at undergrunden tilhører staten, mener jeg, vi skal tage det lokale demokrati alvorligt. Grundlæggende er jeg selv imod, at Danmark fremmer udvinding af skifergas. Jeg synes ikke, vi skal tage de miljømæssige risici, når fokus bør være på, at Danmark skal udvikle vedvarende energi. Staten har lavet en aftale med Total, som vi ikke kan løbe fra, men vi skal lytte til kommunernes bekymringer.

EFTERLYSNING: HVOR ER DEBATTEN OM SKIFERGAS?

Miljøudvalget er i disse dage i Polen, hvor vi hører om erfaringerne med skifergas. Skifergas optager sindene i Nordjylland, hvor de første prøveboringer snart skal finde sted, men ellers er debatten herhjemme begrænset. Til trods for at skifergas bliver debatteret heftigt i andre lande, såsom Tyskland og England.

Selv oplevede jeg den franske debat. Jeg holder årligt ferie ved Cevennerne i det tyndt befolkede område, Languedoc. Befolkningen er nøjsom og fåmælt. Men for nogle år siden var der pludselig enorm modstand mod skifergas: “Non au gaz de chiste”. Der blev afholdt adskillige debatmøder og skrevet i aviserne. Til sidst indførte Frankrig et generelt forbud mod udvinding af skifergas.

Omtrent på samme tid orienterede VK-regeringen energiudvalget om planerne for at give tilladelse til efterforsknings-prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelsen blev givet uden debat i udvalget, Folketinget eller i befolkningen.

Det kan undre, at debatten om skifergas ikke fylder mere herhjemme, da danskerne jo normalt er meget optaget af miljøet.

Skifergas er en kompleks størrelse. Med de borgerlige i spidsen fremstår skifergas som det rene guld, men skifergas repræsenterer også store risici. Oplysning, inddragelse og debat i den bredere befolkning er vigtigt for demokratiet – også når det gælder skifergas.

Hvis du også interesserer dig for skifergas eller ønsker at blive klogere på skifergas, så kig forbi Dome Of Visions søndag den 14. september kl. 15-17, hvor jeg inviterer til miljøpolitisk salon.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

Miljøpolitisk salon: Skifergas i Danmark

Et væld af muligheder eller et problem for miljøet?

Jeg inviterer til miljøpolitisk salon i Dome Of Visions ved siden af Den Sorte Diamant nu på søndag den 14. september kl. 15-17.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

 

Diskussionen for og i mod skifergas fylder meget i medierne. Debatten er vigtig, men ved vi nok om, hvad vi kan og vil med den danske skifergas? Vi har behov for flere nuancer om de miljø- og sundhedsmæssige risici over for de potentielle gevinster. Kom og bland dig i debatten sammen med:

Peter Helmer Steen, direktør for Nordsøfonden – “Den danske skifergas – muligheder og udfordringer”

Tarjei Haaland, blogger, klima- og energiekspert, Greenpeace – “De miljømæssige konsekvenser”

Lone Loklindt, miljøordfører for Radikale Venstre – “Hvordan kommer vi videre?”

Der er gratis adgang, og der vil blive serveret vand, the og kaffe. Så kom gerne på søndag fra 15-17. Det foregår i Dome Of Visions, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 Kbh K.

Regeringens grønne resultater

”I gør ikke nok”. Det er essensen af den kritik, de grønne organisationer har luftet i forhold til regeringens ind­sats for klima, miljø og natur. Radikale Venstre deler de grøn­­nes utålmodighed – men gør samtidig opmærksom på ener­giaftalen, klimaplanen, togfonden og ressourcestrategien som håndgribelige eksempler på, at denne regering er i fuld gang med at omstille vores samfund i en grønnere retning.

I de 2 år vi har siddet i regering har vi derudover taget en række ini­tia­tiver for at skabe et grønnere Danmark her og nu. Pe­s­ti­cid­af­gift, randzonelov, kemikalieinitiativer, klimasikring, økologi i offentlige køkkener og satsning på kollektiv transport er eksempler herpå.

Vi erkender blankt, at vi ikke er i mål med den grønne omstilling. Og arbejdet med bl.a. at følge op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger samt at udarbejde krav til ren luft zoner pågår intensivt. Vi er heller ikke i mål i forhold til indsatsen for biodiversitet – her kan gøres meget mere. Tilbage står dog, at denne regering har nået mere på det grønne område på to år – end den tidligere regering nåede på 10.   

Hør også P1 debat fra mandag d. 14. oktober, hvor Lone Loklindt, formand for Folketingets Miljøudvalg, er i debat med Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening og formand for Danmarks Naturfond: http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2013/10/14125857.htm

Læs videre “Regeringens grønne resultater”

Velkommen til Miljøpolitisk Salon

Miljøpolitisk Salon v. Lone Loklindt har hermed fornøjelsen af at slå dørene op til det første af en serie radikale salon-arrangementer for alle med interesse for, viden om og nysgerrighed på miljøpolitik i bred forstand.

Miljøpolitisk Salon finder, medmindre andet aftales, sted hos mig på adressen Hauchsvej 3, Frederiksberg, hvor jeg, sammen med en eller flere udvalgte meningsdannere, provokatører, eksperter,NGO-ledere og andre gode folk, vil sætte fokus på aktuelle og relevante miljøpolitiske dagsordener og give bolden op til en god miljøpolitisk debat i godt selskab og med lidt fast og flydende til ganen.

Alle er velkomne, men af hensyn til plads og forplejning bedes du tilmelde dig på rvlolo@ft.dk eller via facebook.

Læs videre “Velkommen til Miljøpolitisk Salon”