Fremtidens Frederiksberg – det Frederiksberg jeg drømmer om

Den første måned af året er netop gået på hæld, og det nye årti har allerede budt på en masse spændende udfordringer og muligheder. Året 2020 er et år, der på mange måder inviterer til refleksion, ikke mindst på grund af alle de 2020-planer, der gerne skulle se sin indfrielse. Det betyder, at vi igen skal til at se fremad og visualisere det Denmark og det Frederiksberg vi drømmer om. Netop det gjorde jeg i en tale ved Radikale Frederiksbergs nytårskur, der blev afholdt tidligere januar. Talen var mit bud på en 2030-vision inden for nogle af de områder, som jeg mener vi på Frederiksberg skal have særligt fokus på de næste 10 år. Herunder kan du læse et uddrag af talen:

FREDERIKSBERG SKAL VÆRE GRØN – NU

Her på Frederiksberg er det lykkedes, takket være den grønne koalition, at presse flertallet til at fremrykke byens klimaneutralitet til 2030, frem for 2035. Det betyder, at der virkelig skal handling bag ordene og det er derfor også glædeligt, at der er oprettet en klimafond, uanset at den ikke er så stor endnu, så skal den bruges til at understøtte både borgere og etablerede virksomheder og start-ups til at tænke nyt. Ambitionen er, at Frederiksberg bliver et bæredygtighedslaboratorium, hvor det handler om nye opfindelser, nye forretningsmodeller og nye løsninger.

Det Frederiksberg jeg drømmer om, er grundlæggende meget mere grøn. Frederiksberg er en varme-ø med rigtigt meget sten og asfalt. Vi har brug for mere vand i byen. Vi skal have mere natur og biodiversitet i byen. Ladegårds Å bliver åbnet så vi kan gå langs åen i en grøn åpark, hvor det vrimler med insekter og fugle. Ligesom Ladegårdsåen bliver Skt. Jørgens Sø bliver brugt til skybrudssikring med varierende vandstand, som et vådområde, hvor naturværdien øges og biodiversiteten komme i top i og omkring søen. 

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi også fået flere skolehaver, byhaver og urban farming så endnu flere oplever vejen fra jord til bord, får inspiration til mere plantebaseret kost og til at reducere madspildet.

DET FREDERIKSBERG VI DRØMMER OM ER FRIT

En bæredygtig økonomi gør fri – det gælder såvel den kommunale økonomi som den private. Derfor drømmer jeg om et Frederiksberg, hvor der er balance i økonomien og hvor færre har for lidt.

Vi drømmer om en blandet by med stor mangfoldighed. Derfor er der brug for nye initiativer, for at skabe plads til alle, unge, ældre, familier og enlige – også uden millionindkomster eller velhavende forældre.

Vi ved fra økonomiske oversigter, strukturel udvikling og demografiens udvikling, at der bliver pres på økonomien. Flere bliver over 80, flere børn kommer til og forventningerne er store. I det Frederiksberg jeg drømmer om, er de faglige medarbejdere sat fri, en tillidsreform giver værdi for både medarbejdere og borgere. Fællesskaber og netværk blomstrer, så borger hjælper borger og den offentlige økonomi er vokset gennem boligskatter, grønne afgifter og CO2.

DET FREDERIKSBERG JEG DRØMMER OM ER STÆRKT

Stærkt fordi borgerne er ressourcestærke,
fordi vi har investeret i kultur, dannelse og sammenhængskraft. Mange flere børn møder musikken og de aktive udøvere kommer fra alle samfundslag. Talenterne udklækkes som aldrig før.

I det Frederiksberg jeg drømmer om, har vi de bedste børneinstitutioner og moderne skoler, så alle børn får dannelse og uddannelse, en opvækst som gør dem tillidsfulde, åbne og modige. Den tid med stigende ensomhed, stress, angst og depression blandt børn og unge, har vi lagt bag os fordi vi har fået et Frederiksberg, hvor der er flere mødesteder og miljøer med stærke fællesskaber – det har medvirket til mere robuste unge, som føler sig stærke og rustet til at træffe frie valg om deres fremtid.

Et stærkt Frederiksberg går også forrest i kampen for ligestilling. I hele Danmark er man kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. For kommunen betyder det, at man har gjort en aktiv indsats, for at skabe lige repræsentation mellem mænd og kvinder. Arbejde af samme værdi betales med lige løn, den ubevidste og strukturelle diskrimination er blevet adresseret og reduceret. 

Og sådan kommer vi tilbage til virkeligheden den 14. januar 2020 – med et helt nyt år foran os, hvor håb kan blive til handling – GRØNT, FRIT OG STÆRKT – og bobler i glasset. Godt nytår!

Radikale vil give mere støtte til grønt landbrug

“En større del af landbrugsstøtten skal øremærkes til grøn udvikling, mener de Radikale. Pengene skal blandt bruges på at gøre Danmark mere selvforsynende med foder til svin, mener partiets miljøordfører.” af JOHANNE HAAGERUP, BERLINGSKE NYHEDSBUREAU i dag den 16.juni

Jeg er stolt af dette udspil! Og jeg mener, at det er til gavn for klimaet, global bæredygtighed og et godt princip, at dansk landbrug bliver selvforsynende med foder frem for at importere store mængder sojaprotein fra fjerne lande, hvor produktionen belaster natur og miljø. Dermed bliver vi direkte ansvarlige for vores eget miljøaftryk, og vi får en mere bæredygtig dansk produktion.

Vi i Radikale Venstre ønsker at øremærke 15 % af Landbrugsstøtten fra EU til grøn udvikling i landbrugssektoren. Det er sund fornuft og går hånd i hånd med vores øvrige grønne målsætninger for Danmark, som ikke blot skal klare sig fint i forhold til resten af verden, men være et forgangsland, når det gælder den grønne dagsorden.

Læs den fulde artikel her, hvor jeg er citeret: http://www.politiko.dk/nyheder/radikale-vil-give-mere-stoette-til-groent-landbrug

Frilandsgrise2_900

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970’erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Politiken den 18.maj: Vi skal lytte til kommunale bekymringer om skifergas

af LONE LOKLINDT, MILJØORDFØRER FOR RADIKALE VENSTRE 

Politiken | 18.05.2015 | | Sektion: Kultur Side 6 

UDVINDING AF skifergas er endnu en gang på dagsordenen. Den franske virksomhed Total, som den daværende regering gav udvindingstilladelse i 2010, er i disse dage løbet ind i forhindringer, mens de var i fuld gang med deres første prøveboringer, som Frederikshavns byråd sidste år gav tilladelse til. Heldigvis har vi en stærk miljøkontrol i Danmark, men det er helt uacceptabelt, at en stor virksomhed benytter kemikalier, de ikke har fået tilladelse til. I Nordsjælland, hvor tilladelsen også gælder, er der forståeligt nok stigende bekymring. Flere kommuner er begyndt at tage stilling til skifergas, selv om de endnu ikke har modtaget konkrete ansøgninger.Total skal ansøge den enkelte kommune om tilladelse til prøveboringer, men ingen nordsjællandsk kommune har endnu sagt ja. Tværtimod har flere kommuner sagt nej.

Furesø Kommune har taget initiativ til, at de nordsjællandske kommuner samstemmigt skal sige fra over for boringer efter skifergas i den sjællandske jord. Et initiativ, jeg som miljøordfører for Radikale Venstre har forståelse for. Nordsjælland leverer rent drikkevand af høj kvalitet til hele hovedstaden, og reserverne er ikke uendelige. Udvinding af skifergas indebærer store risici for grundvandet og lokalmiljøet, som jo ikke kender kommunegrænserne. Så hvis én kommune siger nej, og nabokommunen siger ja, så risikerer nej-kommunen stadig at få andel i en eventuel miljømæssig byrde. Indtil videre har både kommunalbestyrelserne i Allerød, Furesø, Helsingør og Roskilde besluttet at sige nej til prøveboringer.

Regeringen indførte fra starten i 2012 et midlertidigt stop for nye tilladelser til skifergasudvinding. Fra radikal side ønsker vi at gøre det midlertidige stop permanent. Dertil kommer, at vi sidste efterår fik miljøministeren til at løfte miljøgodkendelserne til prøvefracking væk fra kommunalt ansvar og ind i Miljøministeriet, hvor der er større ekspertiseopbygning i gang. Den aktuelle boring efter skifergas i Nordjylland er alene en såkaldt prøveboring – uden brug af frakturering. Og der bliver ikke givet tilladelse til yderligere faser, medmindre det er forsvarligt såvel miljø-som sikkerhedsmæssigt.

DER ER givet udvindingstilladelse både i Nordjylland og i Nordsjælland, og derfor står vi med et dilemma. Hvad skal der ske, hvis alle sjællandske kommuner siger nej tak? Staten har jo givet Total tilladelsen, men uanset at undergrunden tilhører staten, mener jeg, vi skal tage det lokale demokrati alvorligt. Grundlæggende er jeg selv imod, at Danmark fremmer udvinding af skifergas. Jeg synes ikke, vi skal tage de miljømæssige risici, når fokus bør være på, at Danmark skal udvikle vedvarende energi. Staten har lavet en aftale med Total, som vi ikke kan løbe fra, men vi skal lytte til kommunernes bekymringer.

Genåbning af Ladegårds Å: En radikal mærkesag på Frederiksberg

I Radikale Venstre på Frederiksberg vedtog vi på vores generalforsamling i marts måned at gøre genåbningen af Ladegårds Å til en mærkesag. En beslutning som jeg er rigtig glad for. Der er store gevinster ved at åbne Ladegårds Å, som løber fra Bispeengbuen og munder ud i Peblinge Sø. Blandt andet vil en åben å kunne fungere som skybrudssikring, reducere luftforurening og skabe rum for bedre trafikale samt rekreative løsninger. Udover disse forbedringer vil en åben å ligeledes kunne bidrage til en forbedring af livskvaliteten for tusinder af mennesker og forskønne byens rum. Lige ud sagt har dette projekt et kæmpe potentiale – og jeg er glad for, at det er blevet en radikal mærkesag og en hjertesag for mig.

I aften kl. 19.30 – 21.30 er der valgmøde omkring projektet på Lundtoftegade 41, 2200 København N. Jeg deltager selv i aftenens møde med en del andre begejstrede politikere og forhåbentligvis de af Jer, som gerne vil bakke op om ideen og ikke mindst blive klogere på projektets potentiale. Jeg håber, at vi ses!

Hvis du vil læse mere, kan du tjekke både Frederiksberg Bladet og Frederiksberg Lokalavis ud her, hvor jeg udtaler mig om, hvorfor denne ide er så genial, som jeg synes den er:

http://www.lokalavisen-frb.dk/index.php/14-politik/1095-radikale-abn-aen

http://minby.dk/frederiksberg-bladet/aabningen-af-ladegaards-aa-er-nu-en-radikal-maerkesag/

Ladegaardsaaen2

 

 

V er sort, ikke grønt

Læserbrev fra Information d. 4. marts 2015: http://www.information.dk/526193

Venstre lancerede i går sit bud på en ny klimapolitik for Danmark, hvor de svigter målet om et samfund uden kul, olie og gas. I stedet skal vi fortsat køre rundt i forurenende diesel- og benzinbiler.

Hvis det står til Venstre, skal partiet tilbage bag rattet i dansk klimapolitik. Men sker det, bliver Danmarks klimapolitik markant mindre grøn. Blandt andet skal en af vores store CO2-syndere, transportsektoren, have lov at udlede ligeså meget i fremtiden.

Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Ikke mindst i storbyer som København. Meget af luftforureningen stammer fra diesel- og benzinmotorer.

I et samfund uden kul og olie, der er Radikale Venstres mål, vil vi kunne reducere luftforureningen markant – og dermed antallet af mennesker, der hvert år dør som følge af forureningen. Det modsatte kan ske, hvis Venstre efter næste valg kan tage plads bag rattet.

Med Venstre bag rattet får vi ikke bugt med luftforureningen, vi får ikke begrænset transportsektorens CO2-udledning, og vi får arbejdet mod klimaforandringer. Det er ikke en bil, jeg har lyst til at sætte mine børn ind på bagsædet af.

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Miljøpolitisk salon: Madspild

Du er inviteret til miljøpolitisk salon om madspild onsdag den 19/11 kl.19:30

http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg
http://trashwiki.org/en/File:Luxembourg_dumpster.jpeg

MADSPILD udgør et betydeligt samfundsproblem og er temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Alene i Danmark har vi et madspild på 540.000 ton om året, hvilket jeg mener vi bør og kan gøre noget ved.

Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken er gæst og vil fortælle om, hvordan meget mindre går til spilde, når man indretter systemerne anderledes. Kom og deltag i debatten om, hvordan vi kan sikre mindre spild, genanvende mere, tænke i ressourceoptimering og cirkulær økonomi gennem nye forretningsmodeller og nye forbrugsmønstre.

FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister og fordelt det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte – heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge.

Se mere på: http://www.foedevarebanken.dk

Der bliver tid til at debattere med Karen Inger, men også tid til en snak om andre aktuelle nyheder fra Christiansborg.

Jeg byder på en forfriskning undervejs og du er velkommen til at tage en ven med – men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Ses vi? I så fald er adressen Hauchsvej 3,1825 Frederiksberg C

Med venlig hilsen

Lone Loklindt

Brug og beskyt naturen bedre

Husejere kan lade noget af haven vokse vildt og undlade at bruge gødning og sprøjtemidler, så er der mange vilde planter og dyr, som vil finde et frirum her. »Det er ikke blot dejligt at se på, men også dejligt let at holde,« siger Lone Loklindt (R) i haven på Hauchsvej. Foto: Martin Sørensen/Frederiksberg Bladet

Skrevet af Morten Friis Outzen og bragt i Frederiksberg Bladet d. 11. november 2014

Miljø. I sidste uge fremlagde regeringen en langsigtet og samlet plan for vores natur, Naturplan Danmark. Det er planen at sikre et rigere plante- og dyreliv.

Mere natur: Vores natur har stor indflydelse på vores livskvalitet. Naturen giver os rent drikkevand, sunde fødevarer, et bedre klima og ren luft. Oplevelser i skovene, strandene og engene giver os en dyb følelse af at høre til.

De seneste årtier er det gået tilbage for naturen mange steder. Enkelte naturområder er små og hænger ikke tilstrækkeligt sammen.

Regeringen fremlægger derfor en samlet og langsigtet plan for naturen, der sikrer, at kommende generationer kan blive ved med at nyde naturen.

Danmark har som mål sammen med EU og FN at stoppe tabet af biodiversitet i 2020, og i det arbejde tæller alle tiltag – store som små.

Din have tæller også

»Mange kommuner har allerede biodiversitet med, når de planlægger grønne byrum. Det skal vi gerne se meget mere af. Grønne tage, grønne facader og små grønne arealer som lommeparker er nogle af de små greb, kommuner kan bruge for at skabe mere natur i byerne,« siger formand for Folketingets Miljøudvalg Lone loklindt (R) og fortsætter:

»Det er ikke kun godt for honningbier, fugle og insekter, men også godt i forhold til at opsuge regnvand, som ellers ender i vores kloakker – og i værste fald i vores kældre, når der er monsterregn.«

Byernes grønne områder og de mange private haver kan også være med til at forbedre biodiversiteten i Danmark. Det er ifølge hende den samlede indsats, som er med til at løfte Naturplan Danmark og gøre en forskel for vores biodiversitet.

»Det praktiserer jeg i et hjørne af min have ’en vild med vilje-krog’, som i sommer præsterede det mest fantastiske krible krable liv med insekter, blomster og hjemmehørende planter som voksede om kap i havens vilde hjørne,« fortæller hun.

Særligt truede arter

Naturplan Danmark omfatter også 10 millioner kroner til at beskytte særligt truede arter, og et nationalt biodiversitetskort, som kortlægger, hvor truede og sårbare arter lever.

»Hvis vi skal kunne passe ordentligt på sjældne dyr som grønbroget tudse, sommerfuglen hedepletvinge, odder og hasselmus, så kan vi bedre beskytte dem, når vi ved, hvor de lever. Og når man kender og holder af naturen, passer man også bedre på den,« siger miljøminister Kirsten Brosbøl (R).

Derudover vil regeringen med Naturplan Danmark gøre mere for at beskytte naturområder i byer og sommerhusområder.

Paragraf 3-natur i de områder vil fremover bliver bedre beskyttet. Det sker konkret ved at ophæve en undtagelse (i naturtypebekendtgørelsen), så de værdifulde naturarealer i byerne fremover er sikret bevarelse.

Det betyder, at områder som for eksempel Grøndalen, ikke må ændres til hverken landbrug eller til veje og husbyggeri. På den måde sikrer vi værdifulde naturområder, som er vigtige levesteder for vilde planter og dyr, og som er til glæde og fornøjelse for mennesker.