PLAST I HAVET – ET OVERSET MILJØPROBLEM?

Invitation til miljøpolitisk salon i min stue på Frederiksberg tirsdag den 28/10 kl.19.30 

Mængden af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Mikroplastik i havet mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Se mit blogindlæg om plast i havet: https://loneloklindt.dk/?p=102

Aftenens oplægsholder er miljøbiolog og grundlægger af Plastic Change Henrik Beha Pedersen. Plastic Change er en ny dansk NGO med fokus på problemerne med plastik i havmiljøet. Henrik holder oplæg om emnet og fortæller blandt andet om sit seneste togt i Middelhavet for at forske i forekomsten af plastik dér: “Forskere og virksomheder verden over opfordrer til handling når det gælder forureningen med plastik i vandmiljøet. Havfuglearter og hele fødekæder er under pres fra vores manglende håndtering af plastik og EU rykker ud med ny regulering af plastikaffald, en helt ny strategi. Har Danmark sovet i timen og kan vi gøre en forskel, nu hvor EU pålægger medlemsstaterne at handle på problemet?” Læs Henrik Beha Pedersens og Lone Mikkelsens (Det økologiske råd) debatindlæg “Plastik truer vores havmiljø” i dagens Politiken: http://politiken.dk/debat/ECE2435616/plastik-truer-vores-havmiljoe/

Salon-konceptet er ca. en halv times eksternt oplæg om et emne, som jeg er optaget af – herefter debat, hvor alle kan være med. Lille pause med forfriskning og til sidst politisk debat om et (dags)aktuelt emne eller to.

Tilmelding til salonen er nødvendig senest dagen forinden, efter princippet først til mølle. Skriv til: nannasimone.jensen@gmail.com

Jeg håber vi ses!

IMG_0681IMG_1035

 

EFTERLYSNING: HVOR ER DEBATTEN OM SKIFERGAS?

Miljøudvalget er i disse dage i Polen, hvor vi hører om erfaringerne med skifergas. Skifergas optager sindene i Nordjylland, hvor de første prøveboringer snart skal finde sted, men ellers er debatten herhjemme begrænset. Til trods for at skifergas bliver debatteret heftigt i andre lande, såsom Tyskland og England.

Selv oplevede jeg den franske debat. Jeg holder årligt ferie ved Cevennerne i det tyndt befolkede område, Languedoc. Befolkningen er nøjsom og fåmælt. Men for nogle år siden var der pludselig enorm modstand mod skifergas: “Non au gaz de chiste”. Der blev afholdt adskillige debatmøder og skrevet i aviserne. Til sidst indførte Frankrig et generelt forbud mod udvinding af skifergas.

Omtrent på samme tid orienterede VK-regeringen energiudvalget om planerne for at give tilladelse til efterforsknings-prøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelsen blev givet uden debat i udvalget, Folketinget eller i befolkningen.

Det kan undre, at debatten om skifergas ikke fylder mere herhjemme, da danskerne jo normalt er meget optaget af miljøet.

Skifergas er en kompleks størrelse. Med de borgerlige i spidsen fremstår skifergas som det rene guld, men skifergas repræsenterer også store risici. Oplysning, inddragelse og debat i den bredere befolkning er vigtigt for demokratiet – også når det gælder skifergas.

Hvis du også interesserer dig for skifergas eller ønsker at blive klogere på skifergas, så kig forbi Dome Of Visions søndag den 14. september kl. 15-17, hvor jeg inviterer til miljøpolitisk salon.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

Miljøpolitisk salon: Skifergas i Danmark

Et væld af muligheder eller et problem for miljøet?

Jeg inviterer til miljøpolitisk salon i Dome Of Visions ved siden af Den Sorte Diamant nu på søndag den 14. september kl. 15-17.

Invitation til miljøpolitisk salon 14.9

 

Diskussionen for og i mod skifergas fylder meget i medierne. Debatten er vigtig, men ved vi nok om, hvad vi kan og vil med den danske skifergas? Vi har behov for flere nuancer om de miljø- og sundhedsmæssige risici over for de potentielle gevinster. Kom og bland dig i debatten sammen med:

Peter Helmer Steen, direktør for Nordsøfonden – “Den danske skifergas – muligheder og udfordringer”

Tarjei Haaland, blogger, klima- og energiekspert, Greenpeace – “De miljømæssige konsekvenser”

Lone Loklindt, miljøordfører for Radikale Venstre – “Hvordan kommer vi videre?”

Der er gratis adgang, og der vil blive serveret vand, the og kaffe. Så kom gerne på søndag fra 15-17. Det foregår i Dome Of Visions, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 Kbh K.

Folkemødet på Bornholm 2014

Miljø, mode & design: Fra catwalk til vaskemaskine

Modebranchen er en af verdens største miljøsyndere, men samtidig en af de mest effektive kommunikationsplatforme. Kan modebranchen og andre kreative erhverv være med til at kommunikere miljøspørgsmål og på den måde være med til at ændre samfundets holdning til forbrug? Det satte jeg til debat i det radikale telt på Folkemødet sammen med Jonas Eder-Hansen fra Danish Fashion Institute og Morten Lehmann fra IC Companys.

Godt og blandet fra de mange gode debatter på Folkemødet

Jeg fik i år diskuteret alt fra den robuste borger, til hvorfor frivillige er nødvendige i udviklingsarbejdet, videre til hvilket butiksliv vi ønsker i Danmark, til en verden med fossilfri transport – det har været en fantastisk oplevelse.

Unge som gamle nyder år efter år Folkemødet, og jeg må også selv sige: “Jeg er fan”. Efter en weekend spækket med gode oplevelse, intense debatter, folkefest og en “nær” dialog som ikke findes andre steder, har jeg fået ny energi. Energi til at arbejde endnu hårdere for at komme i mål med mine og radikales politiske mål. Tak.

 

Et øko-litterært samfund baner vejen for bæredygtighed

Mandag d. 5. Maj talte jeg til World Watch Institute’s ”State of the World 2014 Launch & Seminar”, hvor overskriften var: ”Governing for Sustainability”.

World Watch Institute spørger, hvordan man kan skubbe regeringer og forretningsliv til at agere effektivt for at sikre en rimelig fremtid for alle.

Det korte svar er, at vi skal gøre mere for, at dirigere finansielle strømme fra ikke-bæredygtige veje til bæredygtige veje. For at gøre det skal vi gentænke den måde, vi laver forretning på. Og vi skal tænke cirkulært ikke lineært. Derfor har vi brug for et øko-litterært samfund.

Hvad betyder det? Det betyder, ligesom World Watch Institute har gjort klart i deres seneste rapport, at vi har brug for oplyste og engagerede borgere, der skal samarbejde for forandring og bedre politikudvikling. At udvikle et øko-litterært samfund er en kæmpe udfordring, som vi skal overvinde. Forretningslivet, eller dele af forretningslivet, er allerede bevidste og klar til denne forandring. Forretningslivet har derfor brug for øko-litterære forbrugere. Derfor mener jeg, at vi har brug en trekant af borgere, forretningsliv og politikere, der kan inspirere hinanden. På den måde kan vi udvide kredsen af interessenter, der kan gøre det muligt at lave regler/love, der er i offentlighedens interesse – altså tiltag der kan sikre bæredygtigheden.

Se videoen og hør min tale til World Watch Institute her:

Lone Loklindt from Worldwatch Europe on Vimeo.

Er Frederiksberg Kommune kun grøn på overfladen?

I sidste uge opfordrede jeg Frederiksberg-Bladets læsere til at komme med bud på, hvordan vi bedst reducerer luftforureningen i byen. Nu har jeg inviteret Søren Have til at være den første gæsteskribent på min “Blog og blandede bolcher”.

Søren Have er ekspert i bæredygtig transport og IT-strategi hos PA Consulting, har en PhD i matematik, kører elbil og så er han en af de ivrigste #dkgreen tweeps med en holdning til det meste på den grønne dagsorden. God læselyst!

Søren Have, 4. maj 2014

I Frederiksberg-bladet d. 29. april 2014 spørger Lone Loklindt: “Har du gode ideer til renere luft i byen?” Lone nævner selv miljøzoner, begrænsning af brændeovne og fremme af elbiler/kollektiv transport som mulige tiltag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efterspørger at der sker noget med miljøzonerne. Brændeovne-problematikken er der nok andre, der skriver om. Så jeg vil i dette indlæg fokusere på elbiler og Frederiksberg.

Frederiksberg er en grøn kommune både helt konkret, med mange træer, men også i den miljømæssige betydning. F.eks. har Frederiksberg Nordens første elektriske skraldebil (som jeg i øvrigt ofte ser i mit kvarter), flere elbiler til gartnere og en pulje til grøn omstilling.

Elbiler er godt for nærmiljøet, både hvad angår støj og røg (de lokale kilder betyder faktisk meget: under VM i halvmaraton faldt partikelforeningen ganske betydeligt). Elbiler udgør også en vigtig del af den grønne omstilling af transportsystemet. Ja, det er rigtigt, at noget af strømmen stadig kommer fra kul, men mere og mere kommer fra vedvarende kilder – i første kvartal af 2014 var f.eks. 40% af DONGs strøm fra vind/sol. Men, som jeg tidligere har beskrevet i Ingeniøren, hvis elbilernes strømforbrug skal hjælpe den grønne omstilling, så skal opladning ske om natten, hvor vinden ofte blæser uden, at der er noget nævneværdigt forbrug. Dette er ikke noget problem for folk i parcelhus med egen indkørsel og oplader. Men inde i byen, hvor bilerne er parkeret på gaden, er det en udfordring.

I vores familie har vi nu kørt elbil i næsten 2 år. Det er vi alle rigtig glade for. Men det havde ikke kunnet hænge sammen, hvis ikke den dagligt kunne lades på min kærestes arbejdsplads: Først var der jo slet ingen ladestandere på Frederiksberg fordi de absolut skulle være Frederiksberg-grønne. Og nu, hvor der faktisk begynder at komme lidt flere elbiler, er der ofte optaget på de 6 (seks!) ladestandere der er på Frederiksberg (2 stk. ved Brandstationen, Rådhuset og Amicisvej). Og samtidig er Københavns Kommune begyndt at kræve parkeringslicens/billet for elbiler under opladning, så nødløsningen med at køre til Nørre Søgade/Vesterport dur ikke rigtig længere.

Nu vil mange så sikkert tænke: “Men så kan han da droppe bilen helt. Biler hører ikke hjemme inde i byen.” Det kan der være noget om. Man kan nå langt med kollektiv transport, delebiler og (lad-)cykler. Og med ændret parkeringsregulering kunne fleres skubbes i denne retning, så nogle af de pt. 23.000 biler på Frederiksberg kunne undgås. Men nogen har et transportbehov, som realistisk set kræver en bil. I det mindste med det nuværende udbud af alternativer.

Det er trist at erkende det, men konklusionen af ovenstående er, at jeg faktisk ikke vil anbefale elbil til folk, der bor i lejlighed og som har et dagligt kørebehov på over 50 km. (Med mindre de altså har en reserveret parkeringsplads eller, som vi, kan lade på arbejdet.)

Jeg vil derfor bede Frederiksberg (og andre kommuner med meget etagebyggeri) om at svare på følgende. Med konsistente svar, vel at mærke:

  1. Ønsker I at forbedre luftkvaliteten i kommunen og mindske borgernes CO2-aftryk?
    [Forventet svar: “Ja, selvfølgelig!”]
  2. Ønsker I, at det fortsat skal være muligt for mange familier (pt. hver tredje på Frederiksberg) at have bil i byen?
    [Forventet svar: “Ja, selvfølgelig!”]
  3. Hvad gør I konkret og aktivt for, at borgerne kan udskifte fossil-biler med elbiler?
    [Forventet svar: Øh …?]

Mit ønske-svar til sidste spørgsmål er: “Vi har sammen med ladestander-operatørerne Clever og E.ON udarbejdet en smidig og sammenhængende proces, hvorigennem borgere der kun har adgang til elbil i husstanden sikres adgang til oplader på reserveret parkeringsplads, højst 500 meter fra bopælen. P-pladserne med ladestandere er reserveret til elbiler generelt, ikke til specifikke køretøjer. Pladserne forsøges så vidt muligt anlagt på kommunalt område, så de også kan bruges af kommende elbiler i kommunen, men gadeparkering vil også blive reserveret til elbiler om nødvendigt. Parkeringsafgiften for elbiler er som for andre biler.”

Hvad siger Frederiksberg? København? Århus?

Har du gode ideer til renere luft i byen?

Luftforurening dræber – hvad synes frederiksbergerne vi skal gøre ved problemet? 

Mens der var halvmaraton og folkefest i byen kunne det konstateres, at luftforureningen var en sjettedel af det normale niveau. Forklaringen var naturligvis at mange gader var spærret af og trafikken var yderst begrænset. Kvælstofdioxid (NO2) og partikelforurening er rigtig skidt for helbredet. Nye rapporter fra FN fortæller at hvert 8. dødsfald i verden skyldes luftforurening. I København/Frederiksberg skønnes 200-300 borgere at dø for tidligt hvert år p.g.a. luftforurening, mens rigtigt mange flere har dårlig trivsel p.g.a. luftvejsproblemer. WHO har fornylig kategoriseret partikelforureningen som kræftfremkaldende, årsag til hjertekarsygdomme og især luftvejssygdomme som astma, bronkitis KOL. Undersøgelsen peger også på, at partikler kan påvirke udviklingen af nervesystemet og kognitive funktioner hos børn.

Vi har allerede miljøzoner i hovedstaden som begrænser kørsel med forurenende lastbiler og busser, men gamle biler og varevogne, især dieselkøretøjer og brændeovnsrøg gør at vi nogle steder i byen ikke kan overholde EU¿s grænseværdier. En del af forureningen kommer langvejs fra, men 80% er lokal. For nylig oplevede Paris så høj luftforurening, at bilerne kun måtte køre hver anden dag. Herhjemme diskuterer vi politisk, hvad vi bedst kan gøre ved problemet uden at sætte samfundet i stå.

Skal vi kræve partikelfiltre på alle dieselbiler over 8 år i København og Frederiksberg hvor problemet er størst. Skal vi begrænse brændefyring, der hvor der allerede er fjernvarme? Etablere skrotningspræmie på gamle brændeovne? Skal vi gøre mere for at fremme elbiler og offentlig transport? Hvad synes I, vi skal gøre?

Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling

Copenhagen Fashion Summit er verdens største event om bæredygtighed inden for modeindustrien. Dette er stedet, hvor de, der tegner modebranchens bæredygtige fremtid, mødes for at tale om modeindustriens sociale- og miljømæssige ansvar og mulige løsninger

Den danske modebranche har masser af potentiale for både udvikling og vækst. En række aktører fra branchen har nemlig besluttet sig for at være bæredygtige. Det er en unik chance for at skabe vækst i Danmark, hvis vi kan blive markedsførende indenfor bæredygtig mode. Ligesom New Nordic Cooking, der har gået sin sejrsgang verden over, kan bæredygtig mode få tilnavnet New Nordic Fashion.

Når vi er med til at støtte den danske modebranches vej mod bæredygtig omstilling, så er vi med til at gøre en kæmpe industri bedre for verden. Det er der brug for. Bæredygtig omstilling er ikke umulig og utopisk. Det er en reel mulighed, som vi skal blive ved med at arbejde for at gøre mulig. Den nye ressourcestrategis mål om mere genanvendelse, er et godt skridt på vejen mod en bæredygtig modeindustri, som vi kan være stolte af i Danmark. En modeindustri der kan blive et dansk flagskib, der viser vejen frem.

Læs videre “Copenhagen Fashion Summit er platformen, hvor bæredygtig mode fungerer som drivkraft for fremtidens ønske om grøn udvikling”

Tværpolitisk sælskinds-initiativ til hofballet

Foto af Hasse Ferrold
Foto af Hasse Ferrold

I december 2013 udgav Verdensnaturfonden, WWF, en rapport hvoraf det fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig. Hertil kommer, at sælfangst er af stor kulturel og økonomisk betydning for grønlandske fangere. Desværre er den grønlandske sælskindseksport blevet skadet over de seneste år på grund af anti-sælfangstkampagner samt EU’s importforbud af sælskind. Med den nye viden om grønlandske sælfangst vil et tværpolitisk initiativ for fremme af grønlandsk sælskind sætte fokus på sælfangstens kulturelle og økonomiske betydning i Grønland.

– Salget af grønlandsk sæl er gået helt i stå, fordi europæerne tror, det er forbudt, men det er både bæredygtigt, smukt og et vigtigt levegrundlag for grønlandske fangere. Heldigvis har danske modedesignere fået øjnene op for, hvor smukt og autentisk et materiale det er. Derfor har jeg besluttet at få syet en sælskindsjakke – til hofballet – men heldigvis også til hverdag. Jakken er designet af Mia Lisa Spon og syet af buntmager Pia Christensen, siger Lone Loklindt.

Hofballet og det tværpolitiske sælskinds-initiativ har haft bred interesse. Politiken kaldte det solidaritetssæl og i Lokalavisen Frederiksberg var der fokus på mit første hofbal, de skrev:

“I går, onsdag, var Lone Loklindt til hofbal iført en smart sælskindsjakke, i dag er der høring i Folketinget om sælfangst i Grønland. Flere politikere er uenige med EU’s importforbud af sælskind fra Grønland. Verdensnaturfonden, WWF, udgav en rapport i slutningen af 2013, hvor det  fremgår, at WWF støtter den grønlandske sælfangst, da den anses for bæredygtig.”

Kilde: Lokalavisen Frederiksberg