Debat: Dit plastaffald ender i havet

AFFALD ELLER GENBRUG. Uforvarende er vi alle med til at forurene havene gennem brugen af kosmetiske produkter og dårlig affaldshåndtering.

MÆNGDEN af plastaffald i havmiljøet er generelt stigende i EU. Små og fine partikler (såkaldt mikroplastik) vækker særlig bekymring. De findes alle steder – selv i de fjerneste områder – i højere koncentrationer i vandet end koncentrationen af plankton, viser en rapport, som Bio Intelligence Service har udarbejdet for Europakommissionen.

FOREKOMSTEN af mikroplastik i havet og fødekæden mistænkes for at have skadelig virkning på havets dyr og på havets økosystemer. Desuden er mikroplastik under mistanke for at være med til at sprede uønskede stoffer i havmiljøet som f. eks. hormonforstyrrende stoffer. Hvis dette mikroplastik og de kemiske stoffer, det indeholder, indtages i store mængder af havets fauna, kan det medføre alvorlig forurening af fødekæden.

Læs videre “Debat: Dit plastaffald ender i havet”

Skifergas sparket til hjørne – imens kan vi blive klogere

Skifergas er en vigtig ressource i den danske undergrund. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi skal bare ikke lade os rive med af skifergasstemningen. Derfor synes jeg, at det er positivt, at et flertal i Frederikshavn Byråd har besluttet, at de vil have en fuld VVM-undersøgelse, før der gives tilladelse til en dybdeboring efter skifergas.

Vi vinder tid, så vi for det første kan vi blive klogere på risici og potentiale ved at udvinde skifergas i Danmark. For det andet kan teknologien til udvinding af skifergas i mellemtiden blive bedre, så risiko for udslip og forurening bliver mindre.

Jeg er enig med Daniel Gros, direktør i tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS), der betragter den europæiske skifergas som en reserve til senere brug, når han siger: ‘Det virkelige spørgsmål er ikke, om skifergas skal udvikles i Europa, men om vi skal bruge det i dag eller i morgen’. Derfor er det vigtigt, at vi bliver fuldstændig klar over, hvad udvinding af skifergas i Danmark betyder for miljøet. Vi skal gå frem efter forsigtighedsprincippet, når det handler om beskyttelse af miljøet.

Læs videre “Skifergas sparket til hjørne – imens kan vi blive klogere”

R: KONSTRUKTIV RAPPORT FRA NATUR- OG LANDBRUGSKOMMISSIONEN

Målet er mere natur og bedre fødevarer. Og vejen dertil er bæredygtige produktionsmetoder, enklere administration, tillid og samarbejde. En glædelig nyhed, mener Radikale Venstres miljøordfører Lone Loklindt og fødevareordfører Lotte Rod.

Naturen og landbruget i Danmark står over for en række udfordringer: Vandmiljøets og naturens tilstand, klimaændringer og den økonomiske situation i landbruget. Derfor har Natur- og Landbrugskommissions givet 44 anbefalinger med 144 forslag til konkrete handlinger til fremtidens løsninger mod en balanceret udvikling af naturen, miljøet og landbrugsproduktionen. Radikale Venstres miljøordfører, Lone Loklindt, udtaler:

”Vi glæder os til at arbejde videre med mulighederne for at skabe mere og bedre natur. Vi er glade for mulighederne for bedre rammer til landbruget til at producere kvalitetsfødevarer og biomasse til fremtidens behov”.

Anbefalingerne giver et markant løft i naturen, forudsætninger for et renere vandmiljø, reduktion af landbrugets drivhusemission og bedre indtjeningsmuligheder. De mange tiltag glæder miljøordfører Lone Loklindt:

”Vi skal gøre det, der virker. Anbefalinger om intelligent og målrettet regulering baseret på målte udledninger imødekommer forventningerne om en mere fleksibel model, hvor landmanden selv er med. Men det skal understreges, at forudsætningen er, at den gamle regulering ikke afvikles, før en ny regulering er klar til at blive implementeret”, siger Lone Loklindt.

Også Radikale Venstres fødevareordfører, Lotte Rod, hilser Natur- og Landbrugskommissionens rapport velkommen:

”Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger giver mere natur, hjælper klimaet og giver landbruget bedre muligheder for vækst og investering. Man kan ikke bare pille det ud, man bedst kan lide. Hele omstillingen og naturen er afhængig af, at der er den rette balance. Hvis det skal lykkes at rejse en naturfond, der skal gøre landbrugsjord til natur, kræver det, at begge parter kan se sig selv i projektet”, siger Lotte Rod.

Læs hele Natur – og Landbrugskommissionernes anbefalinger her: http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

 

Ny planlov sikrer bæredygtige butiksmiljøer og beskytter de uspolerede kystområder

På trods af stor modstand fra Venstre og Dansk Folkeparti har regeringen netop vedtaget den ny planlov sammen med Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti

”Den nye planlov er en stor sejr for levende bymidter og forbrugernes adgang til varierede indkøbsmuligheder, for udvikling i landdistrikterne og den helhedsorienterede planlægning i kommunerne”, siger miljøordfører Lone Loklindt

Den nye lov bekæmper øde butiksstrøg i bymidterne. Planlovsændringen ophæver en række særregler for 29 kommuner, som har haft ekstra mulighed for at give tilladelse til byggeri inden for kystnærhedszonen med miljøministerens tilladelse.

”Jeg er glad for, at vi kan være med til at sikre et rigt handelsliv i byerne fremover. Det er afgørende for de handlende og for kulturlivet i byerne. Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at den ny planlov er positiv for beskæftigelsen i de mellemstore byer.”

HK Handel vurderer, at for hver to der bliver ansat i et hypermarked, vil der på sigt være tre færre ansatte i detailhandelen.

”Romantik er godt, men når det gælder detailhandelen, skal man hellere holde sig til fakta. I Radikale Venstre er vi ikke i tvivl om, at byliv og nærhed til indkøb, cafeer og andre mødesteder giver værdi, både for mindre mobile borgere, men også for alle andre. Det understøtter vi med planloven. Og tænker man bæredygtighed og grøn livsstil, så betyder det også noget, at man kan cykle eller gå til indkøb og at børn og unge har muligheder i nærmiljøet”, siger Lone Loklindt.

Bedre mobildækning

Som en del af planloven, bliver det nemmere at opsætte mobilantenner i det man kalder landzonen. Det kommer til at betyde færre huller i mobildækningen:

”God mobildækning er en væsentlig faktor for erhvervsudvikling i landdistrikterne. Med den nye planlov bliver det lettere at opsætte mobilantenner på siloer, skorstene og eksisterende master, endda uden at skulle søge tilladelse hos kommunen”, understreger Lone Loklindt.

Med denne planlovsændring bliver alle kommuner igen ligestillet og den helhedsorienterede planlægning bliver igen hovedreglen både i kystnærhedszonen og det åbne land.

”For mange er planloven nok noget af det mest kedelige man kan forestille sig, men debatten viser med al tydelighed, at det handler om værdier og holdninger til hvordan vi indretter rammerne for vores hverdag. Som radikal ordfører er jeg glad for at hensynet til miljø og bæredygtighed, selvstændige erhvervsdrivende og levende byer har vundet i dag”, siger Lone Loklindt.

Grønne initiativer skaber job

For mig er der ingen modsætning mellem at tænke grønt og at skabe job. Dette er min reaktion på Altinget.dks artikel “Vælgerne: Job kommer før klima”

Med vækstplanen “Danmark i arbejde”, som regeringen offentliggjorde sidste tirsdag, tages 40 initiativer for at fremme vækstvilkårene for vand-, bio- og miljøløsninger. I Danmark satser vi grønt, og det skaber arbejdspladser. Vi lader ikke miljøet i stikken – langt fra. Med den grønne vækstplan kan vi skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi. Vi behøver ikke at gå på kompromis med vores grønne ambitioner for at skabe vækst. Vores grønne ambitioner kan skabe vækst.

Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for blandt andet en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med den grønne vækstplan styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Samarbejde med virksomhederne

Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito, siger, at der ikke er en modsætning mellem flere job og et miljøvenligt samfund. Jeg er enig, og det viser vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger: 

”Danmark har opnået gode resultater med implementering af affaldshierarkiet i forhold til at sikre et minimum af deponi. Men i en moderne økonomi skal der endnu større fokus på genanvendelse og recirkulering og mindre på forbrænding, efterhånden som dette bliver rentabelt i takt med stigende knaphed for forskellige ressourcer. Det er en omstilling, der skal ske i samarbejde med virksomhederne, som skal skabe nye job og udvikle nye teknologier inden for genanvendelse.” 

Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det rigtig god mening.

Den stigende ressourceknaphed i verden gør det attraktivt at udvikle og anvende vand-, bio- og miljøløsninger, som kan være med til at lette presset på de knappe ressourcer. Derfor skal danske virksomheder være blandt de bedste til at producere mere med mindre. Ved at holde vores grønne ambitioner i hævd gør vi det muligt at skabe nye job, mens vi arbejder for et bedre miljø. Vækstplanen for vand-, bio- og miljøløsninger får Danmark i arbejde.

R: Ny grøn vækstplan skaber nye arbejdspladser

Regeringen har i dag fremlagt Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger. Vækstplanen tager særlig hånd om udfordringer på vandområdet, ressourceeffektivitet og affaldssektoren. Miljøordfører Lone Loklindt hilser vækstplanen velkommen.

”Det vigtige i den grønne vækstplan er, at vi kan skabe nye danske grønne arbejdspladser, der er med til at beskytte miljøet. Den sammenhæng kan vi sikre ved at udnytte det store potentiale, der er inden for blandt andet ressourceoptimering og affaldsteknologi”, siger Lone Loklindt, og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at vi med den nye grønne vækstplan fjerner uhensigtsmæssig regulering, der står i vejen for mere genanvendelse. På den måde kan danske virksomheder blive mere innovative i forhold til materialeanvendelse. Det er der rigtig mange gode perspektiver i”.

Med vækstplanen sættes der ind for at fremme løsninger for en mere ressource­effektiv produktion og at få en mere konkurrencedygtig og inno­vativ affaldssektor. Mere end 50.000 danskere arbejder i virksomheder, der laver vand-, bio- og miljøløsninger. Det er et område, hvor Danmark er blandt de førende i verden. Med vækstplanen styrkes grundlaget for, at danske virksomheder får øget del i det voksende internationale marked for vand-, bio- og miljøløsninger. Vækstplanen bidrager til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark.

Derudover glæder Lone Loklindt sig over, at vækstplanen også kridter banen for, at danske virksomheder skal være blandt de bedste til at producere effektive og intelligente løsninger på verdens udfordringer på vandområdet.

”Hvis vi i Danmark kan blive bedre til at løse vores egne udfordringer og samtidig får opbygget en eksportsektor til lande, der har endnu større udfordringer, så giver det også rigtig god mening ”, siger Lone Loklindt, der også ser frem til at regeringens ressourcestrategi bliver offentliggjort, hvor fokus ifølge den nye vækstplan er på modernisering af affaldssektoren og nye målsætninger for genanvendelse.

 

Du kan læse hele Vækstplan for vand-, bio- og miljøløsninger her: http://www.evm.dk/publikationer/2013/12-03-13-danmark-i-arbejde-vaekstplan-for-vand-bio-og-miljoe

Pant kan sikre mere genanvendelse

Pant kan sikre, at flere ressoucer bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Derfor skal der laves flere forsøg med retursystemer

Batterier, mobiltelefoner og småt elektronik indeholder masser af værdifulde ressourcer, som samtidig er uønskede i det omgivende miljø. De eksisterende indsamlingsordninger er ikke optimale, og mange batterier og små stykker elektronik havner hver dag i skraldespanden og bliver derfor ikke udnyttet optimalt, samtidig med at de øger mængden af miljøfarlige stoffer i husholdningsaffaldet.

Hvis man lytter til vismændene, bør vi derfor overveje at indføre et pantsystem i stil med det effektive retursystem, vi har til dåser og flasker.

I vismændenes miljøøkonomiske rapport fra sidste uge var affald et af temaerne. Affaldshåndtering har til formål at undgå forurening, men i takt med stigende råvarepriser er genanvendelse og ressourceeffektivitet også blevet en vigtig dimension. Ifølge vismændene skal genanvendelse kun bruges, hvis det er økonomisk forsvarligt, men ifølge EU’s affaldshieraki skal affaldshåndteringen også i Danmark fremme genbrug og genanvendelse forud for forbrænding og deponering på lossepladser. Vugge-til-vugge-tænkningen eller den cirkulære økonomi er således idealet. Ressourceknaphed og genanvendelse bliver også centralt i regeringens ressourcestrategi, som kommer her i foråret.

Effektive systemer

Forskellige take-back-ordninger viser tydeligt, at de brugte produkter har værdi, enten direkte som input til ny produktion, eller indirekte i forhold til producentens ansvar for bortskaffelsen. Nokia tilbyder at tage den gamle telefon tilbage mod betaling, ligesom H&M lige er begyndt at tage tøj retur i bytte for en rabat på nyt køb. Spørgsmålet er om disse “private” retursystemer kan indfri forventningerne. Udfordringen omkring genanvendelse ligger nemlig i at skabe effektive retursystemer, så man dels får indsamlet og udsorteret de enkelte typer materialer på den nemmeste og billigste måde, dels opnår så betydelige mængder, at genindvinding bliver rentabel.

Radikale Venstre har allerede flere gange foreslået, at man overvejer pant som en måde at sikre en effektiv indsamling, men forudsætningen er naturligvis, at det kan ske uden unødigt bureaukrati. For øjeblikket er der igangsat et projekt under Den grønne omstillingsfond (tidl. Fornyelsesfonden), som har til formål at afdække muligheden for en pantløsning inden for tekstil. Det vigtigste er, at retursystemer granskes og udfordres gennem forsøg og offentlig debat. Lige så naturligt det er for os at putte de tomme dåser i flaskeautomaten, lige så naturligt bliver det måske at aflevere småt elektronik, mobiltelefoner og brugt tøj i dertil indrettede automater, så ressourcerne kan genanvendes optimalt, frem for som nu, for en stor del, at havne i forbrændingen.

Kamp mellem landbrug og natur skal stoppes

Af Lotte Rod og Lone Loklindt, hhv. fødevareordfører og miljøordfører, Radikale Venstre

Udfordringerne er til at tage og føle på. Naturen er under pres i Danmark, vi mister arter, vores vandmiljø er ikke rent nok, og vi skal nedsætte vores udledninger af drivhusgasser af hensyn til klimaet. Der bliver stadig lavet intensiv produktion på steder med sårbar natur, som ikke kan tåle det.

Samtidig er landmændene under pres. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU, og mange landmænd er frustrerede over besværlige reguleringer. Men der er også en god historie: Vi producerer fødevarer af stor værdi. Vi har høj fødevaresikkerhed og stiller stadigt højere krav til dyrevelfærd.

Her er de tre væsentligste resultater, vi som radikale håber, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde:

Dialog og ansvar


Med Natur- og Landbrugskommissionen håber vi, at vi kommer ud over den polarisering, som længe har præget billedet mellem naturfolk og landbruget. Der er med Kommissionen lagt op til en styrket dialog mellem interessenterne, og det vil vi gerne udnytte til at finde løsninger, som kan tjene de fælles interesser. Den fremtidige politik skal være inddragende, så alle har ejerskab til den grønne omstilling.
Derfor håber vi også, at organisationerne viser lederskab og ansvarlighed, når kommissionen kommer med sine konklusioner.

Gør det, der virker


Som radikale vil vi presse på for, at politikken bliver bygget på viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for. Vi håber derfor, at Kommissionen kommer med anbefalinger til målrettet og differentieret regulering af landbruget, men også med realistiske bud på hvordan og hvornår. Det er en vanskelig opgave, både at komme i gang hurtigt med metoder, som virker, og samtidig undgå en ny tung administration. Vi ser også frem til inspiration og konkrete forslag til at skabe mere, bedre og vildere natur i Danmark. Genopretning af ødelagt natur tager lang tid og kræver målrettede tiltag.

Balance


Vi skal finde en balance, hvor vi får mere natur og har gode vilkår for at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Vi har kun jorden til låns, og derfor har naturen værdi i sig selv. Men vi har også en interesse i at få et renere vandmiljø, så vi også i fremtiden kan drikke vand fra hanen. Nogle steder er mere egnede til at dyrke landbrug end andre, og vi skal udvikle vores landbrug, så de mest sårbare områder kommer ud af produktionen, og vi i endnu højere grad satser på fødevarer af høj kvalitet.
Vi har en forventning om, at Kommissionen kan lægge sporene til en grøn omstilling, hvor vi regulerer på en intelligent måde, der driver vores landbrug til at være på forkant ved at producere gode fødevarer med mindre belastning af miljø og naturressourcer. Det er vigtigt, at landmænd ikke bare oplever regulering som en barriere, men selv får ejerskab til de nødvendige indsatser. En rig natur er i alles interesse.

Ny lovgivning bidrager til innovativ klimatilpasning

Skybruddet i 2011 var en ubehagelig og milliarddyr affære for både københavnerne og den danske stat, men erfaringerne har resulteret i en klimatilpasningsplan, som kan være en guldfugl for vores land og skabe nye grønne job.

Vi husker alle tydeligt, hvordan byen druknede i voldsomme vandmasser, der stoppede trafikken flere steder i hovedstaden, trængte massivt ind i bygninger og efterlod en milliardregning på de danske gader og stræder. Det var en oplevelse, som vi gerne ville have været foruden, men som vi også har lært meget af.

I Folketinget er vi i øjeblikket ved at behandle en lov, som gør det muligt for spildevandsselskaberne at gå aktivt ind i klimatilpasning baseret på nye smarte løsninger til at håndtere vand fra tage og overflader. Det bliver endnu et redskab til kommunerne som er godt i gang med at lave planer for klimatilpasning.

Den viden kan gavne os på den økonomiske konto, hvis vi udnytter den tilstrækkeligt både i EU, men også i resten af verden. Det er i den forbindelse meget glædeligt, at New Yorks borgmester Michael Bloomberg har kontaktet København for at få indblik i og lære af de københavnske erfaringer og den klimatilpasningsplan, der blev vedtaget efter skybruddet, som leder regnvand uden om kloakkerne og direkte til underjordiske bassiner i havnen. Når USA og andre lande vender næsen mod de innovative danske løsninger og har vi mulighed for at skabe flere job i miljøsektoren. Den handler om klima, men meget mere end det. Den handler nemlig om en omstilling, så løsningen på miljøproblemerne og jobkrisen bliver én og samme ting. Klimatilpasning kan således være med til at lede vejen til flere job og grøn vækst.