Pant kan sikre mere genanvendelse

Pant kan sikre, at flere ressoucer bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Derfor skal der laves flere forsøg med retursystemer

Batterier, mobiltelefoner og småt elektronik indeholder masser af værdifulde ressourcer, som samtidig er uønskede i det omgivende miljø. De eksisterende indsamlingsordninger er ikke optimale, og mange batterier og små stykker elektronik havner hver dag i skraldespanden og bliver derfor ikke udnyttet optimalt, samtidig med at de øger mængden af miljøfarlige stoffer i husholdningsaffaldet.

Hvis man lytter til vismændene, bør vi derfor overveje at indføre et pantsystem i stil med det effektive retursystem, vi har til dåser og flasker.

I vismændenes miljøøkonomiske rapport fra sidste uge var affald et af temaerne. Affaldshåndtering har til formål at undgå forurening, men i takt med stigende råvarepriser er genanvendelse og ressourceeffektivitet også blevet en vigtig dimension. Ifølge vismændene skal genanvendelse kun bruges, hvis det er økonomisk forsvarligt, men ifølge EU’s affaldshieraki skal affaldshåndteringen også i Danmark fremme genbrug og genanvendelse forud for forbrænding og deponering på lossepladser. Vugge-til-vugge-tænkningen eller den cirkulære økonomi er således idealet. Ressourceknaphed og genanvendelse bliver også centralt i regeringens ressourcestrategi, som kommer her i foråret.

Effektive systemer

Forskellige take-back-ordninger viser tydeligt, at de brugte produkter har værdi, enten direkte som input til ny produktion, eller indirekte i forhold til producentens ansvar for bortskaffelsen. Nokia tilbyder at tage den gamle telefon tilbage mod betaling, ligesom H&M lige er begyndt at tage tøj retur i bytte for en rabat på nyt køb. Spørgsmålet er om disse “private” retursystemer kan indfri forventningerne. Udfordringen omkring genanvendelse ligger nemlig i at skabe effektive retursystemer, så man dels får indsamlet og udsorteret de enkelte typer materialer på den nemmeste og billigste måde, dels opnår så betydelige mængder, at genindvinding bliver rentabel.

Radikale Venstre har allerede flere gange foreslået, at man overvejer pant som en måde at sikre en effektiv indsamling, men forudsætningen er naturligvis, at det kan ske uden unødigt bureaukrati. For øjeblikket er der igangsat et projekt under Den grønne omstillingsfond (tidl. Fornyelsesfonden), som har til formål at afdække muligheden for en pantløsning inden for tekstil. Det vigtigste er, at retursystemer granskes og udfordres gennem forsøg og offentlig debat. Lige så naturligt det er for os at putte de tomme dåser i flaskeautomaten, lige så naturligt bliver det måske at aflevere småt elektronik, mobiltelefoner og brugt tøj i dertil indrettede automater, så ressourcerne kan genanvendes optimalt, frem for som nu, for en stor del, at havne i forbrændingen.

SU-reform: Tiltrængt og rimelig

SU-reformen skal bidrage til at flere kommer godt igennem en uddannelse. Uanset opvækst, social baggrund og forældrenes økonomiske situation kan alle få en uddannelse. Det er en af grundpillerne i det danske samfund. Og det kan de stadig med reformen. Den danske SU-ordning er en fantastisk ordning.

Danmark er det land i OECD, hvor stipendiestøtten til videregående uddannelser udgør den største andel af BNP. SU’en i Danmark er næsten dobbelt så høj som i Norge og næsten tre gange så høj som i Sverige ( ifølge tal fra DI).

Med SU-reformen er der fortsat SU til alle, men vi vil nu skabe et uddannelsessystem, der er i tråd med den tid vi lever i. På den måde er de studerende med til at hjælpe Danmark i gennem en tid, hvor alle skal bidrage.

En tid, hvor det er nødvendigt at skabe incitament hos de studerende for, at de kan komme hurtigere i gang og på samme tid sørge for, at de ikke spilder tiden. At man eksempelvis skal gå til eksamen i de fag, man har tilmeldt sig, er kun rimeligt.

Vi vil med reformen reducere de administrative byrder for de studerende. Ved hurtigere at give merit ved uddannelsesskift og ved praktik-og udlandsophold kan vi dæmme op for en forsinkelse, som ingen ønsker. Det er positivt.

Vi vil skabe de bedste forudsætninger for de studerende, fordi vi ønsker, at vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien.

Kamp mellem landbrug og natur skal stoppes

Af Lotte Rod og Lone Loklindt, hhv. fødevareordfører og miljøordfører, Radikale Venstre

Udfordringerne er til at tage og føle på. Naturen er under pres i Danmark, vi mister arter, vores vandmiljø er ikke rent nok, og vi skal nedsætte vores udledninger af drivhusgasser af hensyn til klimaet. Der bliver stadig lavet intensiv produktion på steder med sårbar natur, som ikke kan tåle det.

Samtidig er landmændene under pres. Dansk landbrug er et af de mest forgældede i EU, og mange landmænd er frustrerede over besværlige reguleringer. Men der er også en god historie: Vi producerer fødevarer af stor værdi. Vi har høj fødevaresikkerhed og stiller stadigt højere krav til dyrevelfærd.

Her er de tre væsentligste resultater, vi som radikale håber, der kommer ud af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde:

Dialog og ansvar


Med Natur- og Landbrugskommissionen håber vi, at vi kommer ud over den polarisering, som længe har præget billedet mellem naturfolk og landbruget. Der er med Kommissionen lagt op til en styrket dialog mellem interessenterne, og det vil vi gerne udnytte til at finde løsninger, som kan tjene de fælles interesser. Den fremtidige politik skal være inddragende, så alle har ejerskab til den grønne omstilling.
Derfor håber vi også, at organisationerne viser lederskab og ansvarlighed, når kommissionen kommer med sine konklusioner.

Gør det, der virker


Som radikale vil vi presse på for, at politikken bliver bygget på viden om, hvad der virker, og hvad der er behov for. Vi håber derfor, at Kommissionen kommer med anbefalinger til målrettet og differentieret regulering af landbruget, men også med realistiske bud på hvordan og hvornår. Det er en vanskelig opgave, både at komme i gang hurtigt med metoder, som virker, og samtidig undgå en ny tung administration. Vi ser også frem til inspiration og konkrete forslag til at skabe mere, bedre og vildere natur i Danmark. Genopretning af ødelagt natur tager lang tid og kræver målrettede tiltag.

Balance


Vi skal finde en balance, hvor vi får mere natur og har gode vilkår for at lave kvalitetsfødevarer i Danmark. Vi har kun jorden til låns, og derfor har naturen værdi i sig selv. Men vi har også en interesse i at få et renere vandmiljø, så vi også i fremtiden kan drikke vand fra hanen. Nogle steder er mere egnede til at dyrke landbrug end andre, og vi skal udvikle vores landbrug, så de mest sårbare områder kommer ud af produktionen, og vi i endnu højere grad satser på fødevarer af høj kvalitet.
Vi har en forventning om, at Kommissionen kan lægge sporene til en grøn omstilling, hvor vi regulerer på en intelligent måde, der driver vores landbrug til at være på forkant ved at producere gode fødevarer med mindre belastning af miljø og naturressourcer. Det er vigtigt, at landmænd ikke bare oplever regulering som en barriere, men selv får ejerskab til de nødvendige indsatser. En rig natur er i alles interesse.

Ny lovgivning bidrager til innovativ klimatilpasning

Skybruddet i 2011 var en ubehagelig og milliarddyr affære for både københavnerne og den danske stat, men erfaringerne har resulteret i en klimatilpasningsplan, som kan være en guldfugl for vores land og skabe nye grønne job.

Vi husker alle tydeligt, hvordan byen druknede i voldsomme vandmasser, der stoppede trafikken flere steder i hovedstaden, trængte massivt ind i bygninger og efterlod en milliardregning på de danske gader og stræder. Det var en oplevelse, som vi gerne ville have været foruden, men som vi også har lært meget af.

I Folketinget er vi i øjeblikket ved at behandle en lov, som gør det muligt for spildevandsselskaberne at gå aktivt ind i klimatilpasning baseret på nye smarte løsninger til at håndtere vand fra tage og overflader. Det bliver endnu et redskab til kommunerne som er godt i gang med at lave planer for klimatilpasning.

Den viden kan gavne os på den økonomiske konto, hvis vi udnytter den tilstrækkeligt både i EU, men også i resten af verden. Det er i den forbindelse meget glædeligt, at New Yorks borgmester Michael Bloomberg har kontaktet København for at få indblik i og lære af de københavnske erfaringer og den klimatilpasningsplan, der blev vedtaget efter skybruddet, som leder regnvand uden om kloakkerne og direkte til underjordiske bassiner i havnen. Når USA og andre lande vender næsen mod de innovative danske løsninger og har vi mulighed for at skabe flere job i miljøsektoren. Den handler om klima, men meget mere end det. Den handler nemlig om en omstilling, så løsningen på miljøproblemerne og jobkrisen bliver én og samme ting. Klimatilpasning kan således være med til at lede vejen til flere job og grøn vækst.