Nyt Europa: EU’s klimalov kan ikke klare et kompromis

Med European Green Deal skal EU-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen være mere aktiv i lovhåndhævelse, mener Nyt Europa. (Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix)

DEBAT: EU-Kommissionens klimaudspil vidner om høje ambitioner. Men hvis ambitionerne skal realiseres, skal lande, der ikke lever op til forpligtelserne, hurtigere sanktioneres, mener Nyt Europas formand.

Af Lone Loklindt
Formand, Nyt Europa

Den danske klimalov har gået sin sejrsgang i offentligheden, og i december kom Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen med deres udspil til European Green Deal, som reelt kan gøre en forskel for jordens klima, hvad angår ambitionsniveau.

I det første udspil står der, at EU skal være CO2-neutralt i 2050, og at økonomien skal afkobles fra ressourceforbrug, hvilket kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund.

Den plan er i sandhed Europas “man on the moon moment”, som Ursula von der Leyen selv udtalte ved præsentationen af Green Deal.

Som Danmarks grønne Europa-organisation er vi i Nyt Europa glade for ambitionsniveauet hos Kommissionen og Europa-Parlamentet. Så langt, så godt. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt medlemslandene kan acceptere detaljerne i den kommende EU-klimalov, som forventes at komme til marts.

Ambitioner eller kompromisser
Den grønne politik har igennem flere årtier været en af EU’s største succeser. Borgerne støtter op om EU-klimapolitikken, og Bruxelles har samtidig brugt den til at styrke det europæiske fællesskab.

Dermed har klimapolitik overordnet set været en såkaldt win-win-sag i EU-regi. Historisk set har medlemslandene accepteret EU’s klimapolitik, men at blive enige om en europæisk klimalov i denne kategori er en ny udfordring.

Tidligere har koalitioner af lande bedt Kommissionen tage højde for deres økonomiske situation ved vedtagelsen af EU-klimapolitik. For at imødekomme disse krav har EU, med sin Just Transition Mechanism, prøvet at kompensere sig fra visse landes skepsis.

Det bliver interessant at se, hvor meget Kommissionen vil bøje sig for medlemslandenes forskellige krav, og om de vil gå på kompromis med ambitionsniveauet eller detaljerne. Detaljerne kender vi ikke til endnu, men i Nyt Europa håber vi på, at ambitionsniveauet fastholdes, da intet mindre kan gøre det.

Uanset ambitionsniveauet ved vi af erfaring, at EU-politik ikke altid bliver realiseret ude i de enkelte lande. EU har i dag problemer med at få medlemslandene til at håndhæve grundlæggende demokratiske principper, så hvordan skal de kunne realisere European Green Deal?

Som minimum en bindende aftale
Udfordringen er så fundamental, og derfor skal klimaloven indeholde de nødvendige værktøjer til implementering, monitorering og håndhævelse.

I Nyt Europa mener vi, at aftalen skal være bindende som et absolut minimum. Den skal samtidig indeholde flere og præcise bindende delmål for de enkelte medlemslande, for eksempel på toårig basis. Alle målene skal monitoreres årligt, og EU skal have hurtige sanktionsmuligheder, hvis vi skal håbe på at kunne håndhæve og dermed realisere ambitionerne.

Det kræver også, at Kommissionen skal være mere aktiv i håndhævelsen af EU-love, blandt andet ved EU-Domstolen. Disse værktøjer er nødvendige, for at medlemslandene følger aftalen fra dens vedtagelse, men også efter 10, 15 og 25 år. Vi håber, at Kommissionen adresserer dette tilstrækkeligt i deres kommende udspil. I kampen for klimaet ligger djævlen i detaljerne.

Vi må nu vente på Kommissionens udspil til klimaloven, og så beder vi til, at den tager hånd om implementering, monitorering, håndhævelse og ikke går på kompromis, så aftalen overalt i Europa kan føre til reel omstilling.

I Nyt Europa følger vi netop kunsten ikke at gå på kompromis med klimaet, og vi vil gøre vores for at påpege, hvis Kommissionen ikke følger samme mantra. Klimaet kan ikke klare et kompromis.

Artikel bragt på Altinget.dk. Læs her: https://www.altinget.dk/eu/artikel/nyt-europa-eu-skal-sanktionere-slendrian-med-faelles-klimalov?fbclid=IwAR3fz-LmaSBTxN518Pn-1BF9z1M2hA7tAELPcMxVcYoLtw9FuW63GpA3quA

Det handler om mennesker: Behov for mere solidarisk asylpolitik i EU

Dublin-systemet er brudt sammen. Derfor skal EU skal gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien

Der er flere mennesker på flugt end nogensinde før siden 2. verdenskrig. Mange flygter fra krige og konflikter og endnu flere fra fattigdom, klima og naturkatastrofer. Rigtigt mange søger mod Europa og de store modtagerlande som Grækenland og Italien har nu så dårlige forhold, at Danmark ikke længere sender flygtninge tilbage dertil, selvom det var der, de landede først. Det faktum udstiller med al ønskelig tydelighed, at Dublin-systemet, som vi kender det i dag, er brudt sammen. Det er absolut ikke i Danmarks interesse. Derfor er det afgørende her og nu, at vi gør, hvad vi kan for at få Dublin til at fungere igen.

 EU skal håndhæve fælles standarder 

Der skal sættes en stopper for, at nogle medlemslande bevidst overtræder de fælles spilleregler, men samtidig skal vi også se på, hvordan vi kan hjælpe de hårdest ramte lande med langt mere økonomisk og praktisk hjælp.

Det er afgørende for Radikale Venstre, at mennesker på flugt bliver behandlet ordentligt, uanset hvilket land de kommer til i Europa. Vi skal aldrig ud i et kapløb mod bunden om at behandle asylansøgere dårligst. Det handler om mennesker. Ensartede regler og metoder ville betyde meget for mennesker på flugt. Derfor skal EU gøre meget mere for at håndhæve de fælles standarder om ordentlig behandling af asylansøgere, også hvis det betyder økonomisk og praktisk hjælp til lande som Grækenland og Italien.

Lande i ydre grænser skal støttes

Kystbevogtning og grænsekontrol ved EU’s ydre grænser er et af de områder, hvor vi bør samarbejde mere i Europa. Vi skal hjælpe de lande, som tilfældigvis ligger mest udsat, med f.eks. midler, materiel og mandskab. Ingen mennesker skal drukne i Middelhavet, når de flygter fra krig, forfølgelse og fattigdom. Også på dette felt er der akutte problemer, som skal løses. Løsningen er jo ikke bare at lade den kommercielle skibstransport løse de humanitære problemer, som rettelig burde løses af EU-landene i fællesskab.

For i EU har vi tradition for at løse grænseoverskridende udfordringer i et solidarisk fællesskab. Radikale Venstre arbejder for, at det også kommer til at gælde den udfordring, som flygtninge udgør for Europa.

Danmark mere med i EU’s asylpolitik

I dag tager nogle lande – heriblandt Danmark – mange flere flygtninge relativt set, mens en række andre lande kører på frihjul og tager ingen eller alt for få. Derfor vil Radikale Venstre reformere det europæiske asylsystem, så der kommer en mere solidarisk, retfærdig fordeling af flygtninge mellem EU’s medlemslande. Det er alene Radikale Venstres holdning, ikke regeringens. Men det står vi ved og det arbejder vi for.

Stod det til os alene, ville vi gerne have Danmark mere med i den europæiske asylpolitik, men vi er også pragmatiske og realistiske nok til at erkende, at der desværre nok ikke vil være flertal for det i Folketinget de næste mange år. Hvad Danmark konkret skal tilslutte sig, er noget af det, vi skal diskutere, når den kommende analyse af forbeholdets konsekvenser foreligger. Radikale Venstre står ved de aftaler, vi indgår. Derfor vil vi naturligvis acceptere den kommende politiske aftale. Men hvordan aftalen konkret kommer til at se ud, kan vi kun gisne om på nuværende tidspunkt.

 

Asyl og integration hænger sammen: Hjælpen i nærområdet er essentiel, men det er integrationen også

Flygtninge skal hjælpes i nærområderne. På den måde kan flere hjælpes for færre penge, og flygtningene har nemmere ved at vende hjem. Hjælpen i nærområderne kan dog ikke stå alene

Danmark sender i disse år ekstraordinært mange penge til at hjælpe flygtninge ude i verden. Langt de fleste flygtninge skal hjælpes i områder tæt på hjemlandet, for så er det nemmest at vende hjem igen, når forholdene tillader det; og der kan flere hjælpes for færre penge. Ikke mindst til Syriens nabolande, hvor FN og velrenomerede organisationer som Dansk Flygtningehjælp (Danish Refugee Council), Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors og andre danske aktører sætter ind for at hjælpe flygtninge med at få et værdigt liv og med at få dækket de basale behov i sikkerhed for krig og forfølgelse.

Men hjælpen i nærområderne kan ikke stå alene. Det skulle man ellers nogen gange tro, hvis man lytter til Venstre og DF.  De mener i hvert fald ikke, det er nødvendigt at gå forrest som humanitær stormagt for at modtage flygtninge, som den konservative leder Fredrik Reinfeldt anbefaler i Sverige.

Og det gør vi jo heller ikke. Asylmodtagesystemet i EU er dysfunktionelt og trænger til en kærlig hånd. Men det fratager ikke Danmark en forpligtelse til at tage vel imod de mennesker, som flygter til hertil, fordi de er individuelt forfulgte eller truet af krigens rædsler. Vi modtager flere end vi længe har gjort og flere asylansøgere får flygtningestatus og ophold her i landet.

Visitationen af asylansøgere er naturligvis forskellig fra sag til sag, men Danmark har som modtagerland en menneskeretlig pligt til at sørge for, at disse mennesker ikke lider overlast og kan leve en menneskelig værdig tilværelse forenelig med den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EMRK art. 3 og 8. Derfor giver det ikke mening at tale om asyl uden at tale om integration.

I hvert fald ikke hvis man vil have hele mennesker, som kan komme til at tage vare på sig selv, som kan bidrage til samfundet og som en dag, når hjemlandet igen er trygt, har kapaciteten til at genopbygge et samfund sammen med deres landsmænd. Og netop derfor er jeg glad for, at der i Finansloven bliver afsat ekstra 250 mio. til modtagelse og integration af asylsøgere.

Integrationsindsatsen er essentiel og kommunerne vil gerne løfte ansvaret. Det betyder ikke, det er problemfrit, men det betyder, at der er opgaver, der skal løses, og som kommuner har kapaciteten til at håndtere – ofte i samarbejde med stærke grupper af frivillige. Selv er jeg mest optaget af børnene. Børnene er fremtiden, og vi har en stor forpligtelse til at sørge for, at næste generation ikke bliver tabt på gulvet. Hertil rækker det europæiske asylsystem ikke – men det bør det danske, mener vi i Radikale Venstre. Det handler om mennesker.