Udgivet den

Åbent borgermøde om Ladegårds Å tirsdag den 2.juni klokken 19.30

Jeg har sammen med Balder Mørk Andersen (SF) og Laura Lindahl (LA) arrangeret et åbent borgermøde tirsdag den 2.juni klokken 19.30-21.00 i Frederiksberg-Hallerne på Jens Jessens vej 20, 2000 Frederiksberg.

At få åbenet Ladegårds Å, som løber under det meget trafikerede knudepunkt omkring Bispeengbuen, vil betyde al verden for byens borgere. Vi vil få mere natur, renere luft og mindre trafikstøj. En åbning af åen vil også betyde, at vi kan mindske vand i kældrene, som har været et stigende problem i de sidste par år. Trafikken bl.a. fra Åboulevard vil blive afledt i en tunnel under jorden, som ved skybrud ligeledes vil kunne aflede regnvand.

Frederiksberg og Københavns Kommune er allerede igang med at undersøge mulighederne for at åbne åen. Men staten skal også med, da det er staten som ejer det forsømte område ved Bispeengbuen.

Jeg drømmer om en by med grønne åndehuller og ren luft – derfor ser jeg en åben å midt i byen for mig. Jeg vil fra min plads i Folketinget arbejde for, at staten yder sit til en åbning af åen. Vi har nu en historisk chance for at rette op på den borgerfjendtlige byplanlægning fra 1970’erne.

Hvis du synes dette lyder som en god ide, har spørgsmål, kommentar eller andet, så håber jeg, at vi ses til debatten!

Åbn Åen facebook

Udgivet den

Genbrug flasken og undgå plast

Formand for Folketingets Miljøudvalg har genbesøgt en virksomhed, hun stiftede bekendtskab med i 2011. Hun vil gerne forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap med genbrugsglasflasken eksporterer i dag til 27 lande.fbl150519RetapLoklindtJustesen

I 2011 besøgte Lone Loklindt (R), der dengang var rådmand på Frederiksberg iværksætterrugekassen, Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), hvor Martin Justesen (tv.) blandt andet fortalte om virksomheden Retap. Arkivfoto: Martin Sørensen

Af Morten Friis Outzen, Frederiksberg Bladet 

Genbrug: Der bruges unødigt meget plastic i vores hverdag, og det er skadeligt for miljøet på mange måder. Det er noget formand for Folketingets Miljøudvalg Lone Loklindt (R)gerne vil ændre.

»Tænk for eksempel på de millioner af engangsplasticflasker med købevand, der åbnes for at slukke tørsten – når vi nu her i landet har verdens bedste drikkevand. Mange af flaskerne transporteres tusinde af kilometer, og når de er tømt, havner de ofte i naturen, hvor de kan ligge i årevis,« siger hun.

Men kan man ikke genbruge dem? Det bør man ikke af sundhedsmæssige grunde, da der er en risiko for, at de kan afgive bl.a. hormonforstyrrende stoffer. Tænk, hvis man kunne løse sit væskebehov uden, at det belaster miljøet – og pengepungen. Og det kan man.

Rollemodeller hos CSE

For et par uger siden besøgte hun virksomheden Retap, som har fundet en løsning.

Retap er en start-up, som så dagens lys på CBS på Frederiksberg i 2009 af tre unge, innovative iværksættere, hvor de var en del af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) under CBS, en udklækningscentral for nye start-ups.

Virksomheden har designet en vandflaske, der skal afløse plasticflaskerne. Flasken er af meget solidt glas med et tætlukkende låg, og ingen af delene afgiver miljøskadelige stoffer.

»Når du bruger en Retap-flaske i stedet for en plasticflaske, sparer du miljøet for 30 kg. CO2 pr. flaske. Overvej, hvad man kan spare, hvis store virksomheder – og alle vi andre – går over til Retap,« siger Lone Loklindt.

I sommeren 2011 besøgte hun første gang Retap, der havde en ide og et design til en glasflaske til erstatning for de mange vandflasker rundt omkring.

Iværksæt miljøhensyn

»Jeg har besøgt virksomheden igen, fordi jeg er på jagt efter, hvad der skal til for at forbedre vilkårene for vækst-iværksættere. Retap producerer i Europa og eksporterer nu til mange lande – det er dejligt og helt imponerende,« konstaterer hun og fortsætter:

»Iværksættervirksomheden er et eksempel på, at iværksætteri og miljøhensyn kan gå hånd i hånd, og Retap er inde i en rivende udvikling med afdelinger i Sverige og USA, og derudover eksporterer de til 25 andre lande.«

Lone Loklindt lægger ikke skjul på, at hun bliver inspireret og får mod på at arbejde endnu hårdere for miljømærkesager, når hun kan se, at virksomheder, der formår at kombinere innovation, iværksætteri og miljøhensyn, skaber vækst og værdi for samfundet og miljøet.

Link til original artikel i Frederiksberg Bladet den 19.maj 2015 : http://minby.dk/frederiksberg-bladet/genbrug-flasken-og-undgaa-plast/

 

Udgivet den

Invitation til miljøpolitisk salon den 19.februar

Miljøpolitisk salon om liveable cities og bæredygtig byudvikling torsdag den 19.februar kl. 19.30 hjemme i min stue på Frederiksberg

Bæredygtig byudvikling er en af mine mærkesager og temaet for næste miljøpolitiske salon hjemme hos mig. Aftenens gæst er projektdirektør for Urban development & Transportation hos Rambøll, Søren Hansen:

”Vi har nu gennem mere end 25 år arbejdet med begrebet bæredygtighed og langsomt fået det indarbejdet i vores løsninger og tænkemåde. Vi begynder at forstå begrebet, men kan samtidig se, at der er behov for udvikling af begrebet. Man kan opbygge nye fuldt bæredygtige byer, som ikke er til at leve i. Derfor skal vi udbygge vores forståelse af bæredygtig udvikling ved at forstå den nye kontekst og studere trends for den fremtidige udvikling samt at udvikle krav til byers humane dimension (liveability). Liveability er ikke på samme måde som bæredygtighed et entydigt målbart begreb. Liveability er en tilstand, som er under konstant ændring og udvikling. Og vi skal udvikle vores land og vores byer til at være robuste, sammenhængende og fleksible, så de kan tilpasse sig fremtidens behov.

Tidspunktet for at udvikle politik og arbejde med nye metoder på dette område er det helt rigtige nu. Vi er i gang med en stor grøn omstilling af samfundet, som vil/kan påvirke udviklingen af Danmark. Der er en stor transformation af mange byer i gang, og det vil kun eskalere i omfang. Der er behov for at Danmarks fysiske udvikling bliver sat på dagsordnen, en fysisk udvikling, som vil være strukturbærende de næste mere end 100 år. Det er her vi skaber rammerne for udvikling og vækst, og det er her vi kan fokusere udviklingsindsatsen i den retning vi gerne vil gå.”

Selve salonen med oplæg, spørgsmål og diskussion tager ca. 1 time, hvorefter der vil være en forfriskning og tid til at snakke med hinanden. Du er velkommen til at tage en ven med– men husk at tilmelde dig via mail til nannasimone.jensen@gmail.com efter først til mølle-princippet.

Jeg håber vi ses!

Udgivet den

Cirkulær økonomi til debat ved Global Green Growth Forum 2014

Den danske regering er vært for det fjerde globale grønne vækstforum – Global Green Growth Forum (3GF) den 20-21 oktober. Dette giver Danmark en unik mulighed at præge verden i retning af en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig fremtid. Fokusset for dette 3GF møde er at ændre forbrugs- og produktionsmønstre, og her har Danmark som storforbruger af ressourcer en kæmpe opgave, men også en masse løsninger parat.

Der er store udfordringer i at opretholde vores levestandard og samtidig sikre ressourcer til fremtidige generationer. Hvis vi prædiker grøn omstilling uden at anerkende, at traditionel vækst ikke rimer på bæredygtighed, risikerer vi en gentagelse af ’succesen’ fra COP15. Det er ikke nok med et ’reality check’ – nøglen til grøn vækst er at bruge den danske tradition, hvor politikere i samarbejde med virksomheder og forbrugere, har skabt bølger af grøn iværksætteri og udviklet nye, grønne forretningsmodeller.

Vejen til grøn omstilling er gennem udbredelsen af nye forretningsmodeller, hvor man går fra at tænke lineært til at tænke cirkulært. Heldigvis har flere virksomheder allerede ændret deres kerneforretning fra at levere produkter til at levere serviceløsninger. Her er serviceløsningen bygget op omkring det traditionelle produkt, men samtidig minimeres forbruget af materialer og energiforbrug gennem hele produktets levetid. Det gavner både klimaet, miljøet og forretningen. Cirkulære forretningsmodeller kan ske ved at tilbagetage produkter til direkte genbrug eller komponentgenbrug. Eller ved at gå fra produktsalg til produktservicesalg, hvor man sælger eller leaser en service, i stedet for et produkt. Cirkulær økonomi er en af de nye veje til bæredygtighed og grøn omstilling.

Investeringer i bæredygtige og ressourceeffektive teknologier er essentielt for grøn vækst, og det er vigtigt at sikre den nødvendige kapital til udvikling af fremtidens løsninger. Et stigende antal virksomheder har opdaget, at de ved at nytænke deres traditionelle forretningsmodel kan nedbringe ressourceforbruget i hele værdikæden og samtidig udnytte den stigende globale efterspørgsel på grønne løsninger. Flere analyser bekræfter, at ressourceeffektivitet er en god forretning. En tysk undersøgelse, foretaget af COWI sidste år, viser, at små og mellemstore virksomheder i den europæiske fremstillingsindustri hvert år kan hente omkring 5,8 mia. kr. ekstra alene i kraft af tiltag, der reducerer forurening og sikrer en bedre udnyttelse af materialerne i produktionen.

Nøglen til succes for 3GF er den gode historie om dansk grøn vækst. Danmark bør i højere grad være en inkubator for fremme af grøn udvikling, grundet vores unikke tradition for grøn nytænkning i samarbejde mellem beslutningstagere, virksomheder og befolkningen. Der er intet alternativ til grøn vækst – men hvem ønsker også et alternativ, når den eneste mulige løsning er bæredygtig på alle parametre? Og så gør det jo ikke noget, at der er et enormt eksportpotentiale i at fremme danske grønne løsninger.

Udgivet den

Ingen grøn vækst uden rettigheder

Mit seneste indspark til udviklingsdebatten på Altinget, bragt d. 21.10.2013

Jeg vil gerne understrege, at grøn vækst i udviklingspolitikken netop bunder i et ønske om at sikre en bæredygtig udvikling, der kommer den brede befolkning i udviklingslandene til gavn.

Det Radikale Venstre arbejder ikke for vækst, alene for vækstens skyld – men for at skabe forbedringer for befolkningen i udviklingslandene. Udviklingslandene har brug for vækst, og der er brug for, at væksten fremmer livskvaliteten for den brede befolkning. Det er helt afgørende, at befolkningen mærker en langsigtet effekt og en forbedring i deres levevilkår. Indkomstudvikling til den fattigste del af befolkning er prioriteret højt i regeringens strategi, og derfor er vækst vigtig, fordi kagen simpelthen er for lille. Det er ikke kun et spørgsmål om omfordeling, men også om at øge fordelingskilden. Så ja, det er livsvigtigt med vækst, hvis velstandsfremgang skal opnås.

Men det er vigtigt, at det er den rigtige form for vækst – og her ønsker jeg, at farven på væksten skal være grøn. Grøn vækst er miljømæssigt forsvarligt og den skal sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Ved at satse på grøn vækst er vi med til at fremme, at de jobs der skabes i udviklingslandene, varer ved, når ressourcerne ikke slipper op.

Læs videre “Ingen grøn vækst uden rettigheder”

Udgivet den

Udviklingspolitik og grøn vækst – ikke bare for vores blå øjnes skyld

Grøn vækst forfølger to danske drømme: vækst og arbejdspladser i udviklingslandene og global bæredygtighed. Grøn vækst er ganske enkelt nøglen til at skabe en grøn højkonjunktur. Danmark har her muligheden for at være et lokomotiv, der trækker resten af verden i den rigtige retning.

Globalt set står vi foran enorme udfordringer, som Danmark ikke kan løse alene, men vi kan sikre en bedre anvendelse af ressourcerne. Derfor handler grøn vækst hovedsageligt om to ting: 1) at skærpe kampen mod fattigdom gennem jobskabelse og 2) at sikre en grøn dagsorden i udviklingslandene og globalt. Dette vil gavne det enkelte udviklingsland, Danmark og verden.

Vi skal tage udgangspunkt i de lokale forhold, vi skal engagere lokalsamfund, dets borgere og virksomheder, hjælpe dem med at stille krav til miljø og ressourceforvaltning, og prioritere aktiviteter som reducerer fattigdom og ulighed. 

Grøn dagsorden

Satsningen på grøn vækst er helt i tråd med udviklingslandenes øgede fokus på, at fattigdomsbekæmpelse går i hånd med bæredygtig vækst. Men landene mangler ofte den fornødne teknologi, viden og ekspertise til at realisere ambitionerne. Derfor kan Danmark bidrage med vores erfaringer til at skabe incitament for grøn omstilling gennem bl.a. miljølovgivning. Samtidig er det centralt, at landene selv bliver bedre til at stille krav til brugen af naturressourcer og produktion.

Læs videre “Udviklingspolitik og grøn vækst – ikke bare for vores blå øjnes skyld”