Nyt Europa: EU’s klimalov kan ikke klare et kompromis

Med European Green Deal skal EU-Kommissionen med formand Ursula von der Leyen i spidsen være mere aktiv i lovhåndhævelse, mener Nyt Europa. (Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix)

DEBAT: EU-Kommissionens klimaudspil vidner om høje ambitioner. Men hvis ambitionerne skal realiseres, skal lande, der ikke lever op til forpligtelserne, hurtigere sanktioneres, mener Nyt Europas formand.

Af Lone Loklindt
Formand, Nyt Europa

Den danske klimalov har gået sin sejrsgang i offentligheden, og i december kom Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen med deres udspil til European Green Deal, som reelt kan gøre en forskel for jordens klima, hvad angår ambitionsniveau.

I det første udspil står der, at EU skal være CO2-neutralt i 2050, og at økonomien skal afkobles fra ressourceforbrug, hvilket kræver en hidtil uset omstilling af vores samfund.

Den plan er i sandhed Europas “man on the moon moment”, som Ursula von der Leyen selv udtalte ved præsentationen af Green Deal.

Som Danmarks grønne Europa-organisation er vi i Nyt Europa glade for ambitionsniveauet hos Kommissionen og Europa-Parlamentet. Så langt, så godt. Det store spørgsmål er dog, hvorvidt medlemslandene kan acceptere detaljerne i den kommende EU-klimalov, som forventes at komme til marts.

Ambitioner eller kompromisser
Den grønne politik har igennem flere årtier været en af EU’s største succeser. Borgerne støtter op om EU-klimapolitikken, og Bruxelles har samtidig brugt den til at styrke det europæiske fællesskab.

Dermed har klimapolitik overordnet set været en såkaldt win-win-sag i EU-regi. Historisk set har medlemslandene accepteret EU’s klimapolitik, men at blive enige om en europæisk klimalov i denne kategori er en ny udfordring.

Tidligere har koalitioner af lande bedt Kommissionen tage højde for deres økonomiske situation ved vedtagelsen af EU-klimapolitik. For at imødekomme disse krav har EU, med sin Just Transition Mechanism, prøvet at kompensere sig fra visse landes skepsis.

Det bliver interessant at se, hvor meget Kommissionen vil bøje sig for medlemslandenes forskellige krav, og om de vil gå på kompromis med ambitionsniveauet eller detaljerne. Detaljerne kender vi ikke til endnu, men i Nyt Europa håber vi på, at ambitionsniveauet fastholdes, da intet mindre kan gøre det.

Uanset ambitionsniveauet ved vi af erfaring, at EU-politik ikke altid bliver realiseret ude i de enkelte lande. EU har i dag problemer med at få medlemslandene til at håndhæve grundlæggende demokratiske principper, så hvordan skal de kunne realisere European Green Deal?

Som minimum en bindende aftale
Udfordringen er så fundamental, og derfor skal klimaloven indeholde de nødvendige værktøjer til implementering, monitorering og håndhævelse.

I Nyt Europa mener vi, at aftalen skal være bindende som et absolut minimum. Den skal samtidig indeholde flere og præcise bindende delmål for de enkelte medlemslande, for eksempel på toårig basis. Alle målene skal monitoreres årligt, og EU skal have hurtige sanktionsmuligheder, hvis vi skal håbe på at kunne håndhæve og dermed realisere ambitionerne.

Det kræver også, at Kommissionen skal være mere aktiv i håndhævelsen af EU-love, blandt andet ved EU-Domstolen. Disse værktøjer er nødvendige, for at medlemslandene følger aftalen fra dens vedtagelse, men også efter 10, 15 og 25 år. Vi håber, at Kommissionen adresserer dette tilstrækkeligt i deres kommende udspil. I kampen for klimaet ligger djævlen i detaljerne.

Vi må nu vente på Kommissionens udspil til klimaloven, og så beder vi til, at den tager hånd om implementering, monitorering, håndhævelse og ikke går på kompromis, så aftalen overalt i Europa kan føre til reel omstilling.

I Nyt Europa følger vi netop kunsten ikke at gå på kompromis med klimaet, og vi vil gøre vores for at påpege, hvis Kommissionen ikke følger samme mantra. Klimaet kan ikke klare et kompromis.

Artikel bragt på Altinget.dk. Læs her: https://www.altinget.dk/eu/artikel/nyt-europa-eu-skal-sanktionere-slendrian-med-faelles-klimalov?fbclid=IwAR3fz-LmaSBTxN518Pn-1BF9z1M2hA7tAELPcMxVcYoLtw9FuW63GpA3quA

Ny lovgivning bidrager til innovativ klimatilpasning

Skybruddet i 2011 var en ubehagelig og milliarddyr affære for både københavnerne og den danske stat, men erfaringerne har resulteret i en klimatilpasningsplan, som kan være en guldfugl for vores land og skabe nye grønne job.

Vi husker alle tydeligt, hvordan byen druknede i voldsomme vandmasser, der stoppede trafikken flere steder i hovedstaden, trængte massivt ind i bygninger og efterlod en milliardregning på de danske gader og stræder. Det var en oplevelse, som vi gerne ville have været foruden, men som vi også har lært meget af.

I Folketinget er vi i øjeblikket ved at behandle en lov, som gør det muligt for spildevandsselskaberne at gå aktivt ind i klimatilpasning baseret på nye smarte løsninger til at håndtere vand fra tage og overflader. Det bliver endnu et redskab til kommunerne som er godt i gang med at lave planer for klimatilpasning.

Den viden kan gavne os på den økonomiske konto, hvis vi udnytter den tilstrækkeligt både i EU, men også i resten af verden. Det er i den forbindelse meget glædeligt, at New Yorks borgmester Michael Bloomberg har kontaktet København for at få indblik i og lære af de københavnske erfaringer og den klimatilpasningsplan, der blev vedtaget efter skybruddet, som leder regnvand uden om kloakkerne og direkte til underjordiske bassiner i havnen. Når USA og andre lande vender næsen mod de innovative danske løsninger og har vi mulighed for at skabe flere job i miljøsektoren. Den handler om klima, men meget mere end det. Den handler nemlig om en omstilling, så løsningen på miljøproblemerne og jobkrisen bliver én og samme ting. Klimatilpasning kan således være med til at lede vejen til flere job og grøn vækst.