DEBAT: Ligestilling kommer ikke af sig selv – heller ikke på Frederiksberg

Lone Loklindt (R). – Foto: Martin Sørensen.

Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Lone Loklindt (R), Rådmand

Ligestilling kommer ikke af sig selv eller af gode intentioner. Det kræver politisk handling. I Radikale Venstre ønsker vi at tage store skridt for at opnå reel ligestilling mellem kønnene i Frederiksberg Kommune.

Hvis vi skal efterleve verdensmål 5 om kønsligestilling, skal vi sætte handling bag ordene. På nuværende tidspunkt har kommunen hverken politikker eller klare målsætninger for ligestilling, selvom emnet nævnes både i lønredegørelsen for 2019 og i kortlægningen af Frederiksberg Kommunes bidrag til verdensmålene. Men hvis disse gode intentioner ikke oversættes til en politisk handleplan, er det svært at se hvordan ligestilling reelt skal opnås.

Derfor har jeg og mine Radikale partifæller netop stillet et beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen, om at der udarbejdes en ligestillingspolitik. For det er et behov.

Mens institutionsledere hovedsageligt er kvinder, besættes lederpositioner i toppen primært af mænd og der gøres intet for at sikre kvindelige ansøgere. Der er et gennemsnitligt ligelønsgab på 1252 kroner om måneden mellem mænd og kvinder, i mændenes favør.

Derudover skal en ligestillingspolitik også understøtte kommunens arbejde mod vold og social kontrol. Alt for mange kvinder udsættes for vold og social kontrol, især kvinder med udenlandsk oprindelse.

Hvis Frederiksberg Kommune seriøst vil problemer som disse til livs, bliver vi nødt til at fremme kvinder i ledelse og ikke mindst sætte ind der, hvor den manglende ligestilling rammer hårdt socialt.

Jeg er spændt på, om hele kommunalbestyrelsen vil støtte os i vores forslag og reelt sætte handling bag de mange ord og intentioner, der lover guld og grønne skove… og ligestilling.

Artikel bragt på minby.dk. Læs den her.

Negativ social kontrol og vold mod etniske minoritetskvinder

Nye rapporter fra VIVE og Als Research belyser en rystende tendens af negativ social kontrol af etniske minoritetskvinder i Danmark. Det hører selvfølgelig ingensteds hjemme. Når Radikale snakker om ligestilling af kønnene, mener vi ligestilling for alle. Med det sagt bliver jeg bekymret når udlændinge- og integrationsministeren mener, at løsningen er at indføre flere bureaukratiske systemer, som straffer de kvinder, der er ofre for undertrykkelsen. Man kan ikke straffe sig til forandring.

I stedet bør regeringen og kommunerne lave indsatser, der understøtter kvinders selvstændighed og selvtillid. På Frederiksberg har vi haft stor succes med et frivilligt undervisningsforløb med det formål at styrke etniske minoritetskvinders personlige og faglige forudsætninger for at komme i job. De 45 kvinder der er eller har været igennem forløbet har modtaget undervisning bestående af reflekterende øvelser, træning af sprog, sociale aktiviteter, virksomhedsbesøg og besøg hos andre relevante organisationer. ”Kvinder i job”-indsatsen har været kørt i samarbejde med Bydelsmødrene. Resultatet har været positivt og op mod 50% af kvinderne, der har afsluttet forløbet, har efterfølgende fået job eller startet på uddannelse. Forløbet har også været en mulighed for kvinderne til at danne sig et netværk, der rækker ud over deres nærmeste familie.

Danner har også for nyligt udgivet en rapport der omhandler vold mod migrantkvinder. Rapporten viser at migrantkvinder er særligt udsatte for partnervold. På Danners krisecenter var 48 % af de udflyttede kvinder i 2017 født i et andet land end Danmark, heraf havde 68 % ikke dansk statsborgerskab. Danner understreger, at det en tendens, vi politiske magthavere kan og bør gøre en meget større indsats for at modarbejde. Det kræver en landsdækkende opsøgende indsats, der skal gå hånd i hånd med et tæt samarbejde med kommuner og de medarbejdere, der dagligt møder de voldsramte kvinder. Kvinderne skal opleve tillid og have kendskab til deres rettigheder.

Jeg har sammen med mine Radikale partifæller netop stillet et beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen, om at der udarbejdes en kommunal ligestillingspolitik. Hvis vi kan få den igennem, vil vi arbejde på at gøre indsatsen mod negativ social kontrol og vold mod etniske minoritetskvinder en vigtig del af politikken. For ligestilling er ikke rigtig ligestilling, hvis ikke vi favner alle kvinder.

Du kan læse de forskellige rapporter herunder:

Post 2015: et fælles ansvar!

Mens vi i Europa og store dele af den vestlige verden er vældigt optaget af vores egne økonomiske udfordringer er der imidlertid større spørgsmål om udvikling i globalt perspektiv som kræver engagement og som vi ikke bare kan parkere og vente med at gøre noget ved til krisen er ovre. Derfor skal det tages alvorligt når post2015-målene eller de Globale Bæredygtighedsmål (SDG) er på agendaen. Vi har et fælles ansvar, men også et differentieret ansvar. Mange udfordringer kan løses hvis der er vilje og de bredeste skuldre må bære mest.

Vi skal naturligvis have ”fyldt op” så vi ikke bare halverer antallet af ekstremt fattige, reducerer mødredødeligheden med 75% osv. Vi skal helt i mål på alle de eksisterende 2015-mål. Derfor er der også mål som fortsat skal prioriteres, andre som skal udvides, men helt nye må også komme til. Personligt ser jeg helst, at følgende temaer prioriteres højt med bæredygtighed og menneskerettigheder som den røde tråd:

Læs videre “Post 2015: et fælles ansvar!”