DEBAT: Ligestilling kommer ikke af sig selv – heller ikke på Frederiksberg

Lone Loklindt (R). – Foto: Martin Sørensen.

Indlægget er et udtryk for skribentens egen holdning.

Lone Loklindt (R), Rådmand

Ligestilling kommer ikke af sig selv eller af gode intentioner. Det kræver politisk handling. I Radikale Venstre ønsker vi at tage store skridt for at opnå reel ligestilling mellem kønnene i Frederiksberg Kommune.

Hvis vi skal efterleve verdensmål 5 om kønsligestilling, skal vi sætte handling bag ordene. På nuværende tidspunkt har kommunen hverken politikker eller klare målsætninger for ligestilling, selvom emnet nævnes både i lønredegørelsen for 2019 og i kortlægningen af Frederiksberg Kommunes bidrag til verdensmålene. Men hvis disse gode intentioner ikke oversættes til en politisk handleplan, er det svært at se hvordan ligestilling reelt skal opnås.

Derfor har jeg og mine Radikale partifæller netop stillet et beslutningsforslag til kommunalbestyrelsen, om at der udarbejdes en ligestillingspolitik. For det er et behov.

Mens institutionsledere hovedsageligt er kvinder, besættes lederpositioner i toppen primært af mænd og der gøres intet for at sikre kvindelige ansøgere. Der er et gennemsnitligt ligelønsgab på 1252 kroner om måneden mellem mænd og kvinder, i mændenes favør.

Derudover skal en ligestillingspolitik også understøtte kommunens arbejde mod vold og social kontrol. Alt for mange kvinder udsættes for vold og social kontrol, især kvinder med udenlandsk oprindelse.

Hvis Frederiksberg Kommune seriøst vil problemer som disse til livs, bliver vi nødt til at fremme kvinder i ledelse og ikke mindst sætte ind der, hvor den manglende ligestilling rammer hårdt socialt.

Jeg er spændt på, om hele kommunalbestyrelsen vil støtte os i vores forslag og reelt sætte handling bag de mange ord og intentioner, der lover guld og grønne skove… og ligestilling.

Artikel bragt på minby.dk. Læs her: https://minby.dk/2020/03/08/debat-ligestilling-kommer-ikke-af-sig-selv-heller-ikke-paa-frederiksberg/

Verdensmålskompetencer som løftestang for ledige akademikere

I disse dage søger tusinder af håbefulde mennesker ind på Danmarks mange universiteter. Mange af disse ansøgere vil før eller siden træde ud i et arbejdsmarked præget af høj ledighed. Ledige akademikere og ikke mindst ledige dimittender fylder ikke bare i statistikkerne men også i debatspalterne på det seneste. Det fyger med påstande om luddovne akademikere og smarte løsninger som en sænkning af dimittendsatsen i arbejdsløshedsunderstøttelsen. Jeg tror ikke overhovedet ikke på et quick-fix og jeg tror heller ikke på, at ledige akademikere bare skal sendes ud i ufaglært job, hvor de skubber andre værdigt trængende væk. Vi ved, at langt de fleste job i dag bliver besat via netværk. Det gør ikke jobsøgningen nemmere for alle. Men netop derfor bør både jobcentre og a-kasser bidrage til at udvide kandidaternes netværk.  

De ledige akademikere skal naturligvis søge bredt og bredere end deres uddannelse og ønskejob lige peger på, for det er ofte svært at komme igennem nåleøjet i top-10-listen på ønskesedlen. Nogle virksomheder har ingen eller kun få akademikere og nogle vil gerne prøve. Derfor kan det være en løftestang at have ekstra ad hoc kompetencer, så virksomheder får mere mod på at prøve en akademiker.

Det kunne for eksempel være more fokus på FN’s verdensmål. Vi ved, heldigvis, at rigtig mange virksomheder gerne vil arbejde med verdensmål og i højere grad adoptere dem i virksomhedspolitikker, visioner og strategier. Mange af dem oplever dog en usikkerhed på hvordan. Derfor kunne det være en god idé at give de ledige akademikere et crash-course i, hvordan verdensmålene kan bruges strategisk. Hvordan screener man sin virksomhed for risici og potentialer for at påvirke omverdenen negativt og positivt? Hvordan kan verdensmålene bidrage til bæredygtig produktudvikling, medarbejderfastholdelse, socialt ansvar, mindre klimapåvirkning, mindre ressourceforbrug, mere ligestilling og mere samarbejde. På den måde kan man give ledige akademikere nogle specifikke kompetencer, som mange virksomheder i den grad kunne nyde godt af.

Vi har prøvet det før på Frederiksberg, med succes. Vi har tidligere tilbudt ledige akademikere et regnskabskursus og senere fundet virksomheder, som var ivrige aftagere. Det samme kunne vi og andre kommuner gøre nu, hvor der efterspørges indsigt og kompetence i forhold til bæredygtighed. Vi har brug for at rykke på den bæredygtige omstilling, på klima og socialt ansvar. Derfor kan vi slå flere fluer med et slag, hvis de ledige akademikere kan gøres til Verdensmålsambassadører og hjælpe virksomhederne med en dagsorden, som stadig er ny for mange, men uomgængelig.